8 dårlige vaner, som kan skade hjertet
Er du interesseret i at mindske risikoen for kardiovaskulære sygdomme? Ønsker du at have et stærkt og sundt hjerte? Så skal du undgå disse 8 vaner, som kan skade hjertet.
Selvom der er bestemte vaner, som tydeligvist er dårlige for både ens hjerte og helbred generelt set, så kan man gøre nogle andre ting forkert uden overhovedet at indse det.
Den gode nyhed er, at med en lille indsats kan man nemt ændre bestemte vaner, som skader tilstanden af ens hjerte.
Hvis man passer ordentligt på sig selv, kan man undgå problemerne, som man helt sikkert ikke har lyst til at stå med.
Ændr disse otte vaner lige med det samme.
1. At sidde stille for længe kan skade hjertet
Motionerer du regelmæssigt? Det er godt. Men hvis du tilbringer det meste af din dag siddende, så kan det dog være et problem. Ens krop har brug for at være aktiv i løbet af hele dagen, også selvom det måske kun er mindre aktiviteter.
Hvis man har et kontorarbejde, er det vigtigt, at man går en kort tur mindst hver time for at fremme et godt blodomløb.
Gå blot rundt på kontoret for at strække ud og give ryggen en pause.
Faktisk er det nemmere at holde sig igang, end man først lige tror. Ser du en yndlingsudsendelse i fjernsynet? Hvorfor ikke rejse dig og danse eller lave nogle armbøjninger under reklamerne? Man kan endda bruge et løbebånd eller en motionscykel, mens man ser sine yndlingsudsendelser.
2. Man tror, man er for ung til at skulle bekymre sig om sit hjerte
At vente på at bekymre sig om sit hjertes tilstand er en af de mest almindelige dårlige vaner, som folk har i dag.
At træne, følge en sund kost og bevare ens blodtryk, kolesteroltal og blodsukker stabile er gode vaner, som man bør begynde at udøve så tidligt som muligt.
Disse vil ikke blot gøre en sundere – man vil også se bedre ud. Der er ingen bedre tid end den lige nu til at pleje sit hjerte og sit overordnede helbred.
3. At tage en drink mere kan skade hjertet
For de fleste personer er det okay at indtage alkohol i moderate mængder. Det betyder en enkelt drink for kvinder og to for mænd. Det kan måske endda have nogle fordele for ens hjerte.
Hvis man indtager for meget, kan det dog forøge mængden af bestemte lipider i ens blod, samt hæve ens blodtryk.
Det er derfor, man bliver nødt til at holde sig indenfor de fastsatte grænser, når det kommer til ens hjertes tilstand.
4. At følge en kedelig kost
Man tror måske, at det ikke påvirker ens helbred at spise det samme hver dag. Men lad os fortælle dig, at dette er en af de dårlige vaner, som vil få dig til at tilsidesætte din kost.
En kost fra Middelhavet er en mulighed, som vil lade en indarbejde sunde og lækre fødevarer i sit daglige liv.
Takket være dets sunde fedt, fibre og næringsstoffer vil disse fødevarer hjælpe med at bevare ens hjerte sundt. Det er også nemt at følge denne kost, fordi de fødevarer, som man spiser, er velsmagende!
5. Man kender ikke sine basale sundhedstal
Hvad er dit nuværende kolesteroltal? Hvad med dit blodtryk? Ingen idé om det? Dårlige vaner, såsom ikke at kende til disse basale fakta, kan virkelig være forstyrrende.
Ens tal kan måske forårsage problemer for ens krop, og man mistænker ikke engang, at der kan være noget galt.
Man kan have det godt, også selvom ens blodtryk eller kolesteroltal er for højt. Begynd at lære dig selv bedre at kende fra nu af.
Hvis du er over 20 år gammel, er det en god idé at tjekke dit kolesteroltal hver fjerde til sjette måned.
6. Din talje er udenfor den almindelige skala
Det fedt, som ophober sig omkring maven, kan især være skadelig for ens hjerte. Hvis man ikke har tjekket sin størrelse for nyligt, bør man begynde nu.
At være overvægtig er et advarselstegn, som man ikke bør ignorere.
Tror du, at du har brug for at tabe dig? Hvis ja, så husk på, at selv et mindre vægttab kan være godt for ens hjerte.
7. Man ignorerer sit mentale helbred
Når man føler sig deprimeret, kan det være svært at fokusere på at gøre ting, som er gode for ens hjerte, såsom at motionere.
Det er derfor, at man bør tale med en læge eller en sundhedsarbejder omkring det, hvis man føler sig deprimeret, overvældet eller under meget stress.
Terapi med tale, motion eller meditation er alle aktiviteter, som kan erstatte de dårlige vaner, som gør ens mentale tilstand værre…
På denne måde vil man forbedre sit humør og få mere energi til at passe på sig selv.
8. At være passiv ryger kan skade hjertet
Andre personers røg kan være endnu mere skadelig end den røg, som man indånder direkte fra en cigaret. Denne røg skader både ens hjerte og ens blodårer.
Hvis man bliver nødt til at tilbringe tid sammen med en person, som ikke kan stoppe med at ryge, så kan man bede dem om i det mindste ikke at ryge i nærheden af en eller indenfor, såsom i et hus, kontor eller bil.
Måske med ens hjælp kan denne person droppe denne dårlige vane.
Nu ved du en masse mere om de dårlige vaner der kan skade hjertet. Nu skal du bare hjælpe dig selv og andre til at passe bedre på dit og deres hjerter.