5 fakta om muskelknuder i livmoderen, som alle bør kende

Selvom der ikke er noget farligt ved dem, er det godt at få lavet regelmæssige gynækologiske undersøgelser for at få en tidlig diagnose samt en passende behandling af muskelknuder i livmoderen.
5 fakta om muskelknuder i livmoderen, som alle bør kende

Sidste ændring: 26 august, 2022

Muskelknuder i livmoderen er unormale knuder af muskelvæv, som opstår på livmoderens overflade og på sjælden vis på livmoderhalsen.

Deres tilstedeværelse har tendens til at vække alarm, men blot 0,5% udvikler sig til kræftfremkaldende celler.

Det betyder, at selvom de forårsager ubehag, udgør de sjældent en risiko for kræft.

Det er dog en tilstand, som kræver meget opmærksomhed, eftersom det kan påvirke det reproduktive og hormonelle helbred.

Spanish Society of Gynecology and Obstetrics (SEGO) forsikrer os om, at næsten 70% af kvinder kan have dette problem på et eller andet tidspunkt i deres liv.

På trods af det informerer kvinder ikke sig selv nok om dette emne og har tendens til at lære om denne sygdom senere i livet.

Af den årsag vil vi gerne dele 5 relevante fakta, som alle kvinder bør kende, om udviklingen af muskelknuder i livmoderen.

Tag dig tid til at lære dem at kende!

1. Hvad er muskelknuder i livmoderen?

Billede af muskelknuder i livmoderen

Muskelknuder i livmoderen er godartede tumorer, som har tendens til at dukke op, når man er over 20 år.

Også kendt som myomer eller fibromer, er de små, runde knuder af væv, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til kæmpe.

Dets udvikling er forbundet med genetiske og hormonelle faktorer, og uheldigvis er det en årsag til ufrugtbarhed blandt kvinder.

2. Hvilke typer af muskelknuder i livmoderen findes der?

Der er fire typer af muskelknuder i livmoderen, alt afhængig af deres placering i livmoderen.

Submukøse muskelknuder

  • De er placeret lige under livmodervæggen, det lag som beskytter livmoderens inderside.
  • De kan sprede sig til den indre åbning af livmoderen, og når de vokser, har de tendens til at optage en stor del af livmoderen.

Subserøse muskelknuder

  • Denne type knude vokser lige under livmoderens ydervæg, et lag som dækker den udvendige side af livmoderen.
  • Dets tilstedeværelse får livmoderen til at have nodulære aspekter.

Stilkede muskelknuder

  • Disse muskelknuder er en subserøs type. Ulig den tidligere nævnte type, vokser de dog og ender med at løsne sig fra livmoderen og holdes fast af en fin streng, kendt som stilken.
  • Denne type svulst kan vokse ind i livmoderens hulrum eller ud af den.

Intramurale muskelknuder

  • Dette er knuder, som opstår inde i livmoderens muskelvæg. Når de bliver større, kan de fordreje både den udvendige og indvendige væg i livmoderen.

3. Hvad er symptomerne på muskelknuder i livmoderen?

Kvinde har smerte i underliv paa grund af muskelknuder i livmoderen

Selvom der er mange tilfælde, hvor der ikke er nogen symptomer, hvilket også gør det svært at opdage, kan over halvdelen af personerne, der er ramt, opleve forandringer, som kan hentyde til deres tilstedeværelse.

Blandt de mest gængse symptomer er:

  • Overdreven og uregelmæssig menstruation.
  • Betændelse og smerte i underlivet.
  • Pludselig vægtøgning.
  • Problemer med at blive gravid.
  • Graviditeter eller fødsler med stor risiko.
  • Smerter under samleje.
  • Forandringer i ens vandladning.
  • Rygsmerter.

4. Hvordan påvirker muskelknuder i livmoderen frugtbarhed?

En af de største bekymringer ved kvinder, der har fået denne tilstand diagnosticeret, er konsekvenserne, som fører til en påvirket frugtbarhed.

Når tumorerne når en bestemt størrelse, er det muligt, at frugtbarhed kan være blevet påvirket eller graviditet kan blive gjort sværere.

Risikoen for at blive ufrugtbar varierer for hvert tilfælde, næsten altid afhængig af antallet af muskelknuderne, deres størrelse og placeringen i livmoderen.

Muskelknuderne vokser i størrelse med høje niveauer af østrogenEftersom progesteron findes i store mængder under en graviditet, er det i denne periode muligt at behandle ens ufrugtbarhed.

Man skal dog have i baghovedet, at dets tilstedeværelse øger risikoen for abort indenfor det første trimester af graviditeten. Og  det kan forårsage tidlig fødsel, når man kommer tættere på graviditetens afslutning.

Indtil nu er kikkertoperation en af de bedste muligheder for personer i en reproduktiv alder, hvis graviditet er et nærtstående ønske.

5. Hvad er behandlingerne tilgængelige for muskelknuder i livmoderen?

Gynaekolog undersoeger for muskelknuder i underliv

Mange kvinder, som er blevet diagnosticeret med denne tilstand, tror, at den eneste måde at bekæmpe muskelknuder på er med en operation.

Det er dog vigtigt for dig at vide, at operation ikke er den eneste løsning. Desuden, når muskelknuder er meget små, er det slet ikke nødvendigt.

Generelt, bliver små knuder behandlet med en farmalogisk behandling, der ordineres af lægen.

Hvis de ikke reagerer på medicinen og vokser i størrelse, er der ikke andet valg end at fjerne dem.

I så fald bliver en kikkertoperation udført, som fokuserer på fjernelsen af muskelknuder uden at påvirke livmoderen. Hvis der er komplikationer, bliver en hysterektomi udført, som fjerner livmoderen delvist eller fuldstændig.

Mange specialister anbefaler en behandling med ulipristalacetat. Det er en progesteron modulator, som mindsker tilstedeværelsen af disse knuder i livmoderen.

Som konklusion bør du være opmærksom på symptomerne og vide, at regelmæssige gynækologiske undersøgelser er vigtige for at få en tidlig diagnose af denne sygdom.

Selvom det for det meste ikke er seriøst, er det altid godt at gå til lægen for at blive undersøgt omhyggeligt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Hurst, B. S. (2014). Uterine fibroids. In Ultrasound Imaging in Reproductive Medicine: Advances in Infertility Work-Up, Treatment, and Art. https://doi.org/10.1007/978-1-4614-9182-8_10
  • Khan, A. T., Shehmar, M., & Gupta, J. K. (2014). Uterine fibroids: Current perspectives. International Journal of Women’s Health. https://doi.org/10.2147/IJWH.S51083
  • Zimmermann, A., Bernuit, D., Gerlinger, C., Schaefers, M., & Geppert, K. (2012). Prevalence, symptoms and management of uterine fibroids: An international internet-based survey of 21,746 women. BMC Women’s Health. https://doi.org/10.1186/1472-6874-12-6
  • Pavanello, L., Cesari, S., Biasiutti, C., Manfredi, R., & Pozzi Mucelli, R. (2015). Fibroids. In MRI of the Female and Male Pelvis. https://doi.org/10.1007/978-3-319-09659-9_5
  • Marret, H., Fritel, X., Ouldamer, L., Bendifallah, S., Brun, J. L., De Jesus, I., … Fernandez, H. (2012). Therapeutic management of uterine fibroid tumors: Updated French guidelines. European Journal of Obstetrics Gynecology and Reproductive Biology. https://doi.org/10.1016/j.ejogrb.2012.07.030

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.