Dystymi, skyld og dårligt humør

En konstant skyldfølelse over for ting, som man ikke er ansvarlig for, bør ses som et tegn på, at der er et problem. Det er vigtigt at behandle det så hurtigt som muligt, så det ikke bliver værre.

De fleste af os har den der irriterende indre stemme, der fylder os med en følelse af håbløshed, og som gør os i dårligt humør. Man har det som om, man gør alt forkert, intet er noget værd, og lige meget hvor meget man prøver, vil intet kunne løse sig. Læs her om dystymi, skyld og dårligt humør.

Men hos nogle mennesker er denne indre stemme mere ubønhørlig end hos andre. Tilstanden kaldes for “dystymi”, som kendetegnes ved kronisk utilpashed og dårligt humør. Man mister interessen for ting, man før holdt af og kan ikke længere finde glæden ved noget.

Dystymi er hårdt at leve med. Det er ikke en egentligt depression, men kan have lige så stor negativ indflydelse på livskvaliteten.

Dystymi kendetegnes ved vedvarende nedtrykthed, håbløshed og uoverkommelighed, der varer mere end to år. Nogle gange diagnosticeres det sammen med andre psykiske lidelser såsom angst eller depression.

Når skyld invaderer ens liv

Nedtrykthed og skyld går ofte hånd i hånd. Passivitet kan føre til lavere produktivitet, der kan få os til at føle os ubrugelige og give os den der nagende følelse af skyld.
Når skidtet hober sig op derhjemme, når vi hader vores spejlbillede, når vi overspiser eller når vi bider af en person, der bare ville os det godt, kan skylden komme og invadere vores sind.

Alle disse negative følelser, der udleves hver evig eneste dag i flere måneder, er et umiskendeligt tegn på, at der er noget galt indeni.

Ingen kan leve med skyggen af skyld som en konstant trussel fra en kniv.

Freud sagde i sin tid, at “overdrevet skyldfølelse og selvbebrejdelser er nøglen til at forstå en depression.” Gennem MR scanninger har man været i stand til at finde ud af, hvad denne følelse gør ved ens hjerne.

Skyld og selvbebrejdelse er et “hit” for hjernen

Undersøgelsen om, hvordan skyldfølelse påvirker hjernen, blev udgivet i magasinet General Psychiatry. Den afslørede det følgende:

• Hjernestrukturen, der er ansvarlig for at udvikle en opførsel, der er i stand til at rationalisere og løse skyld, er den forreste tindingelap. Dette område er forbundet med social opførsel. Det er det, der lader en se tingene mere objektivt.
• Personer, der oplever depressive tilstande, “har slået denne del fra” for udelukkende at aktivere den subgenuale del.
• Dette holder en fra at holde andre ansvarlige for deres handlinger. Man lægger i stedet alt hen på sig selv.

Man ser en virkelighed, der tydeligt afspejles i hjernen.

Ifølge eksperter kan det endda forårsage bestemte typer af aggressivitet og en betydeligt mindre selvtillid, hvis det ikke behandles. I værste tilfælde kan man få følelsen af, at alt er ude af kontrol. Eller at livet ikke er værd at leve.

Dårligt humør som en daglig følgesvend

Dårligt humør og en følelse af, at virkeligheden har mistet sit oprindelige lys, er et af kendetegnene ved dystymi.

• Uoverskuelighed, mindsket energi, søvnproblemer, øget eller mindsket appetit. Eller at gå igennem perioder, hvor man bliver nødt til at flygte fra folk. Og så pludselig at føle, at man mangler forståelse og omsorg. Dette er alle tegn på denne type lidelse. Det har også tendens til at have en form for genetisk sammenhæng.

Den mest komplekse del af denne type lidelse er, at den kan svinge meget fra dag til dag i modsætning til depression. Man går på arbejde, man passer huset og sin familie. Men det betyder ikke, at man har det godt.

Så snart denne skygge opstår, denne følelse, er det vigtigt, at man beder om hjælp. Man skal være opmærksom på, at noget ikke er rigtigt, og at man bliver nødt til at løse det.

Strategier til at imødekomme hver dag

For at kunne overkomme enhver psykisk lidelse har man brug for medicinsk behandling, terapi, viljestyrke og støtte fra ens kære.

Dette betyder, at vi alle sammen har brug for at finde den strategi, der hjælper os bedst. Hver person er unik, og forskellige ting virker for forskellige personer.

Det er dog aldrig en dårlig idé at vedtage disse simple anbefalinger i sin dagligdag.

• Bevægelse er meget vigtigt. Det lyder som en kliche, men kroppen har brug for at blive rørt og omgivet med “liv”. Når man kommer ud af huset og bruges sin krop, skaber man anderledes, fantastiske forandringer i hjernen.
• Sig stemmerne imod. Du må godt skændes med de negative stemmer: Lad dem ikke få ret, når de siger til dig, at du er et dårligt mennesker.
• Ens negative tanker er ikke virkelige. De er overbevisninger, og ens overbevisninger er ikke altid rigtige.
• Visualiser forandringen hver dag. Se, hvordan dit liv forbedres med mere balance og indre ro.

Kæmp for at få dine drømme til at gå i opfyldelse.