6 teknikker til at opnå en bedre kropsholdning
Når du bruger mange timer hver dag foran computeren bliver din rygsøjle aldrig korrekt strukket ud. En bedre kropsholdning er ekstremt vigtigt for dit generelle helbred og for at undgå rygsmerter, der desværre er alt for almindeligt i dag.
I dagens artikel vil vi dele nogle af de bedste teknikker til at opnå en bedre kropsholdning.
Hvad har indflydelse på din rygsøjles stilling?
Alting. Din rygsøjle er din vigtigste støtte og det er vigtigt at passe på den. Dårlige arbejdsstillinger kan føre til alvorlige og endda uoprettelige skader såsom diskusprolaps og kronisk træthed.
Kvinder lider ofte af skævhed i hoften. Når vi hviler os, læner vi tit hele vores kropsvægt på begge vores ben. Høje hæle eller tunge skuldertasker kan forværre problemet.
Flere og flere mennesker har i dag en dårlig kropsholdning på grund af mængden af stillesiddende arbejde. De fleste sidder ned hele dagen, er for fede og er for fysisk inaktive.
Når du vipper hovedet ned for at sende en besked eller tjekke e-mail og sociale medier, får det din rygsøjle til at bøje sig og din krop til at læne sig frem. Vidste du, at det er en af de mest normale årsager til nakkesmerter?
Glem ikke at læse. 7 øvelser til at styrke dine skuldre
Hvordan ser den ideelle arbejdsstilling ud?
Nogle mennesker fokuserer kun på hvordan de holder deres ryg og skuldre, mens de træner eller løfter vægte. Men du skal altid være opmærksom på din kropsholdning: Hvad enten du er hos købmanden, i metroen eller ser TV derhjemme.
Her er nogle typiske situationer, hvor du normalt ikke er opmærksom på din kropsholdning:
Når du sidder
Dine fodsåler skal være fladt på gulvet, ryggen lige og dine skuldre nede og tilbage. Hvis du lægger dine ben over hinanden, kan det bremse dit blodomløb og føre til hævelser og træthed.
Når du står op
Dine knæ bør være let bøjede og dine mavemuskler løse, så du kan trække vejret. Det gør, at din vægt bliver fordelt imellem dine ben og brystkasse.
Når du går
Din hals og hoved bør holdes oprejst – kig ikke kigge ned, da det kan forårsage nakkesmerter.
Når du sover
Den bedste sovestilling er på siden med dit knæ bøjet. Dette hjælper med at holde ryggen lige. Desuden skal du bruge en madras af høj kvalitet og puder (det er også vigtigt at skifte dem en gang imellem).
Når du kører
Bedre kropsholdning gavner både din krop og din sikkerhed i trafikken. Når du retter dig op, er der mindre chance for, at du vil blive såret i tilfælde af en ulykke. For at opnå dette, skal du lade være at læne dig tilbage imod sædet eller holde dit hoved på nakkestøtten. Juster sædet, så du kan nå pedalerne, uden at du behøver at læne dig forover.
Hvordan kan du opnå en bedre kropsholdning?
Der er flere teknikker, der kan hjælpe dig med at holde din ryg lige når som helst på dagen. Først kan det være en lille smule svært at huske at “sidde ret op.” Dine muskler kan endda blive ømme, fordi de ikke er vant til denne bedre holdning. Fordelene vil dog opveje det indledende ubehag. Nogle effektive muligheder er:
Forestil dig, at der er et reb, som holder dig oppe
Denne metafor bruges ofte i yoga og pilates. Forestil dig, at der sidder et reb fast i toppen af dit hoved, som løfter dig op mod loftet.
Sæt tape på ryggen
Du skal bede en ven om hjælp til denne øvelse. Sæt et X på din ryg med afdækningstape fra højre skulder til venstre hofte, hen over lænden og derefter fra din højre hofte op til venstre skulder. Det vil hjælpe dig med at vedligeholde din kropsholdning. Det er vigtigt, at du holder dine skuldre tilbage, når du sætter tapen på.
Vil du vide mere? 6 strækøvelser til at lindre lændesmerter
Balancer en bog på hovedet
Denne teknik blev brugt i årevis til at undervise unge piger i, hvordan de skal gå. Ideen er, at du holder dit hoved og nakke lige, og ikke kigger ned. Man undgår også sløve, hængende skuldre.
Vær opmærksom på dine lægge
Kropsholdning er ikke noget, der kun påvirker ryggen – det er en del af hele din krop. Dine ben understøtter hele din vægt og læggene gør den største indsats.
Sid på gulvet, stræk dine ben, og læn dig frem for at røre dine tæer. Dette er et fantastisk stræk for dine skuldre og nakke, imens du samtidig strækker dine lægmuskler.
Tag pauser
Hvis du bruger hele dagen på arbejdet og sidder ved et skrivebord, så prøv at komme op fra tid til anden og gå rundt. Gå et par omgange rundt om dit skrivebord, bevæg dine arme, og rul med dine skuldre og hofter. Når du sidder ned bør du holde ryggen lige, og skuldrene afslappet.
Kig i spejlet
En god måde at vide, om du holder en god kropsholdning er ved at se på dig selv. Kig i et spejl, sid ret op, og se, hvordan du ser ud. Dette vil hjælpe dig til være sikker på, at du gør det rigtigt.
Start i dag, få en bedre kropsholdning!