Derfor snurrer det i dine hænder og fødder
Hvorfor snurrer det i dine hænder og fødder?
Den prikkende fornemmelse kan føles både foruroligende og ubehagelig. Det kan være grund til bekymring, hvis du ikke ved, hvad den underliggende årsag er. Selv om det kan ske i forskellige dele af kroppen, forekommer det oftest i hænder, fødder, arme eller ben. I første omgang kan du ignorere det, men hvis det sker ofte og uden nogen åbenlys årsag, kan det være et tegn på, at noget andet er galt med kroppen.
Den snurrende fornemmelse kan være en indikation på en infektion, eller det kan være et symptom på sygdom. Hvis det fortsætter, er det vigtigt, at du går til lægen. I denne artikel vil vi diskutere nogle af de mest almindelige sygdomme forbundet med prikken i hænder og fødder.
Hypæstesi
Prikken kan være et symptom på hypæstesi. Det kan medføre følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse. Hvis du oplever begge på én gang skal du være opmærksom, for det kan være mere end blot en forbigående lidelse.
Kredsløbsproblemer
Hvis du har kredsløbsproblemer føler du måske af og til en sporadisk prikkende fornemmelse. Du kan også have denne følelse, når du er træt eller udmattet. Alr efter om det bliver værre eller forbliver konstant, kan det indikere noget mere alvorligt med dit kredsløb, og du bør kontakte din læge.
Buerger
Denne sygdom er forbundet med tobaksrygning. Patienten lider ofte af smerter på grund af manglende blodcirkulation i hænder eller fødder. Det giver konstant prikken og følelsesløshed i hænder, fingre og tæer. Dette er en meget alvorlig sygdom, og hvis den ikke bliver behandlet kan det udvikle sig til koldbrand.
Diabetes
Sukkersyge er en af de mest almindelige sygdomme i dagens Danmark. Ofte snurrer det i sukkersygepatienters hænder og fødder, fordi der er en utilstrækkelig blodtilførsel til deres arme og ben. Det kan også være en indikation på sår, som bør behandles hurtigt for at undgå koldbrand.
Multipel sklerose
Følelsesløshed og prikken i hænder eller fødder er et af de første symptomer, som multipel sklerose patienter oplever. Sygdommen kan også forårsage en brændende fornemmelse og øget følsomhed over for berøring. Disse symptomer er forårsaget af utilstrækkelig blodgennemstrømning i de berørte områder og problemer i centralnervesystemet.
Guillain-Barrés syndrom
Eller ‘Akut Inflammatorisk Demyeliniserende Polyneuropati’ (AIDP) er en yderst sjælden tilstand, der forhindrer nerverne i at sende ordentlige signaler til musklerne. Nogle gange snurrer det som et symptom på lidelsen, Det starter som regel i fødderne og benene, men når til sidst også helt op til armene og hænderne.
Rastløse ben: Willis-Ekbom sygdom
Mange mennesker får en prikkende følelse i deres arme og ben i løbet af aftenen og i nattetimerne, og det er måske forbundet med lidelsen, rastløse ben. Det er en af de mere almindelige symptomer, men bestemt ikke den eneste. Lider man af sygdommen kan man også opleve smerter, kramper, og kløe i benene, der har tendens til at blive værre om natten og forårsager søvnløshed. Dette syndrom kan være forårsaget af anæmi, nyresvigt eller perifer neuropati, men den nøjagtige årsag er ikke kendt.
Eller måske snurrer det i dine hænder og ben fordi:
- Du sidder eller står i samme stilling i lang tid
- Har nerveskader
- Har en diskusprolaps og derfor mærker et pres på rygradsnerven
- Har unormale mængder af calcium, kalium, natrium
- Lider af vitaminmangel, især vitamin B12
- Indtager store mændger alkohol og tobak
- Er blevet bidt af et dyr
- Er blevet bidt af insekter såsom flåter, mider og edderkopper
- Oplever bivirkninger fra din medicin
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Marks, P. W., Ph, D., & Zukerberg, L. R. (2004). Case 30-2004 : A 37-Year-Old Woman with Paresthesias of the Arms and Legs. The New England Journal of Medicine.
- Hagmar, L., Törnqvist, M., Nordander, C., Rosén, I., Bruze, M., Kautiainen, A., … Axmon, A. (2001). Health effects of occupational exposure to acrylamide using hemoglobin adducts as biomarkers of internal dose. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. https://doi.org/10.5271/sjweh.608
- Z., V. (2010). The sensory symptoms of distal diabetic polyneuropathy. European Journal of Pain Supplements.