Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det?

Angst aktiverer den såkaldte
Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det?

Sidste ændring: 18 marts, 2019

Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det? Lider du af angst? Angst kan opstå i mildere eller stærkere grad, men er under alle omstændigheder en af de mest invaliderende sygdomme, der findes. Det bedste, du kan gøre, hvis du lider af angst, er at søge professionel hjælp.

Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det?

Selvom du modtager professionel behandling, så foregår det meste af den daglige kamp ude i den virkelige verden. Det betyder, at du har brug for strategier og hjælpemidler til bearbejde ansgten, når du er derhjemme, på arbejdet, til en fest eller noget andet og angsten griber dig. I denne her artikel vil vi komme ind på hvordan, hvad angst helt præcist er, og hvordan man afhjælper angsten i sit daglige liv.

Angst er en naturlig mekanisme

Angst er en mekanisme, som altid har hjulpet mennesket med at overleve. Hvis man er i fare, eller befinder sig i en presset situation, træder angsten ind og sørger for, at man reagerer. Angst er derfor godt i situationer, der faktisk er farlige, som når man er ved at blive ramt af en bil og skal springe til siden eller når en glubsk løve er efter én. Angst kan også opstå i situationer, som ikke er livsfarlige. Hvis angstfølelsen er ude af proportioner med situationen, kan det blive et sundhedsproblem .

Hvis du bliver ekstremt nervøs over et foredrag på arbejdet, at skulle snakke med nogle bestemte mennesker, gå ud af døren om morgenen eller en anden forholdsvis triviel begivenhed, så har din naturlige angstmekanisme taget overhånd.

Angst kan også komme i mere specifikke situationer – for eksempel, når man skal til eksamen (eksamensangst), når man mødes med andre (social angst) eller noget helt tredje. Der findes mange angsttriggere.

Lige meget hvad, kan angst være meget svært at leve med.

Kvinde med angst

Det sker der, når du er angst

Angst kommer til udtryk på mange forskellige måder hos forskellige mennesker. Det kan være godt, at lære symptomerne at kende, så du kan begynde at arbejde på det. Kan du nikke genkende til nogle af de følgende udsagn?

  • Jeg føler mig panikslagen, kan ikke tænke og har lyst til at løbe skrigende bort
  • Jeg kan ikke lade være med at tænke tanker såsom: “Åh nej, nu sker det igen”, når jeg føler at noget er galt, hvilket gør mig endnu mere angst.
  • Jeg kan ikke trække vejret, mit hjerte banker derudaf, jeg sveder og mine muskler er helt anspændte.
  • Jeg får ondt i maven,når jeg befinder mig i situationer, jeg helst vil undgå

Læs også denne artikel efter “Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det?”: Forbindelsen mellem stress og hyperthyroidisme

  • Jeg undgår situationer, der trigger min angst, selvom jeg ved, at jeg egentligt gerne vil være med (for eksempel en fest eller en forelæsning)
  • Angsten kommer i vejen for mit liv og forhindrer mig i at gøre ting, jeg gerne vil
  • Jeg føler, at min verden bliver uvirkelig og fjern, som om jeg ser det hele udefra
  • Jeg er irritabel og farer let sammen
  • Jeg kan ikke sove
  • Jeg er ekstremt bange for at min familie for eksempel skal komme ud for en ulykke

Mange med angst oplever kun nogle af de ovenstående symptomer. Mange kommer til lægen for noget helt andet først, for eksempel søvnløshed, og finder aldrig ud af, at de er angste.

Kvinde med angst

Hvad er gør jeg?

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil involvere en psykolog. Mange tænker, at de ikke er “syge nok” til at få professionel hjælp, men det er en forkert måde at tænke på. Du behøver ikke at være paranoid skitzofren for at gå til en psykolog, ligesom du ikke behøver at have kræft for at gå til lægen. Alle mennesker har ret til et lykkeligt liv, så hvis du gerne vil din behandle din angst, lige meget hvor alvorlig eller mild den er, kan du få rigtig meget ud af, at gå til en psykolog.Hvis du mener, at du kan klare det selv, eller hvis du gerne vil arbejde på det mellem psykologsamtaler, så er der nogle ting, du kan gøre.

 

Sådan får du bugt med angsten i din hverdag

Angst forsvinder ikke. Man kan kun prøve at gøre den mindre ved at ændre på sine vaner og bearbejde sine problemer. En af de første ting, du bør tænke på, er om din krop får det, den har brug for. Får du søvn nok og god, nærende mad? Dyrker du motion en gang imellem? Hvis din krop har det godt, har du et godt fundament at arbejde videre på.

Læs også denne artikel efter “Hvad er angst, og hvad gør jeg, når jeg ved, at jeg har det?”: Det skal du spise, hvis du har angst

Sig de negative stemmer i dit hoved imod. Sig til dig selv, at det er fint at tage dig god tid. Sig til dig selv, at du ikke har travlt, selvom du har det. Det kan føles fjollet lige først, men angst-stemmen inde i dit hoved har godt af lidt modgang. Den har nemlig ikke ret! Lad den vide det. Hvis du er typen, der mere føler angst i kroppen og ikke så meget i tankerne, så kan meditation og vejrtrækningsøvelser være nyttige. Det første, du skal gøre, er bare at lægge mærke til angstfølelsen. Føl den. Accepter at den er der.

 

Kvinde der dyrker yoga udenfor - hvad er angst

Angsten for angsten

Angst er et ond cirkel. Hvis du først bliver angst ved en situation, er det nemt også at blive nervøs på forhånd og ligefrem være bange for at blive angst. Det kan trigge angst, selvom du ikke er i en situation, hvor det normalt ville komme! Derfor er det vigtigt at bryde den onde spiral og begynde at arbejde med sig selv og sine problemer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.