Brud i familien tager meget tid og energi at helbrede

Vi kan ikke tillade en dysfunktionel og traumatisk familiefortid at påvirke vores nutid eller vores fremtid. Vi skal overvinde det og helbrede os selv for at være lykkelige
Brud i familien tager meget tid og energi at helbrede

Sidste ændring: 11 december, 2018

Familiebrud er traumatiske, tomme og dybe sår, der ikke altid kan repareres. Brud i familien er ikke til at spøge med.

Påvirkningen forårsaget af en fraværende forælder, en giftig mor, aggressivt sprog, råben eller mangel på sikkerhed og hengivenhed forårsager noget mere end blot den klassiske mangel på selvværd eller dybdrevne frygt.

Ofte ligger vanskeligheden ved at løse mange intime og private konsekvenser i at sår i sindet bliver forårsaget tidligt.

Vi må ikke glemme, at langvarig stress – og stress i en tidlig alder – får hjernens arkitektur til at ændre sig. Således kan strukturer relateret til følelser ændres.

Alt dette kan føre til større sårbarhed og en dybere hjælpeløshed. Dette medfører større risiko for visse følelsesmæssige lidelser.

Familien er vores første kontakt med den sociale verden. Hvis den oplevelse ikke nærer vores væsentlige behov, kan det påvirke resten af ​​vores liv.

Lad os se på hvorfor det er så svært at overvinde skader, der opstår i den tidlige del af vores liv.

Vores kultur fortæller os, at familien giver ubetinget støtte. Derfor er brud i familien så smertefuldt

En gruppe piger står sammen

Det sidste scenarie, hvor vi tror, ​​at vi bliver såret, forrådt, skuffet eller endda forladt, er uden tvivl i hjertet af vores familie.

  • Det sker dog oftere end du tror.
    De rollemodeller, der formodes at give os tillid, opmuntring, positivitet, kærlighed og sikkerhed, kan frivilligt eller ufrivilligt svigte os.
  • For et barn, en teenager eller endda en voksen, kan det at opleve forræderi eller skuffelse i familien være med til at udvikle et traume, som vi aldrig vil kunne forberede os selv på.
  • Forræderi i hjertet af en familie er mere smertefuldt end et enkelt forræderi fra en ven eller en kollega. Det er et angreb på vores identitet og vores rødder.

Brud i familien videreføres gennem generationer

Barn er bange

En familie er noget mere end et genealogisk træ, en genetisk kode eller et par fælles efternavne.

Familier deler historier og følelsesmæssige arv. Ofte er traumatisk fortid arvet fra generation til generation på mange forskellige måder.

For eksempel fortæller undersøgelsen af ​​epigenetik os, at alt, hvad der sker i vores nærmeste miljø, kan have en indflydelse på vores gener. Faktorer som frygt, alvorlig stress eller traume kan overføres mange gange fra forældre til børn.

Det betyder, at vi nogle gange er mere eller mindre tilbøjelige til at lide af depression eller reagere med bedre eller værre værktøjer, når vi står over for ugunstige situationer.

Selvom vi måske distancerer os fra vores familiekreds, er der stadig sår

På et tidspunkt kan vi alle gøre det. Vi siger nok er nok, og vi tør at skære det ondsindede link fra. Vi gør dette for at etablere den nødvendige afstand fra vores traumatiske og dysfunktionelle familie.

Men den simple kendsgerning, at vi beslutter os for at sige farvel skader os også. Det helbreder ikke sårene i sig selv. Det er en start, men det er ikke den komplette løsning.

Det er ikke let at efterlade en historie, dynamikken, minderne eller tomrummet i mellem.

Mange af disse ting er forbundet med vores personlighed og den måde, vi relaterer til andre på.

Folk med en traumatisk fortid har en tendens til at være mere mistænkelige. Således er det meget vanskeligt for dem at etablere solide relationer.

Enhver, der er blevet såret, har brug for at blive bekræftet igen. De vil have, at andre fylder disse huller  ud. Derfor føler de sig ofte frustreret, fordi få mennesker er i stand til at tilbyde dem alt, hvad de har brug for.

Det bedste råd i disse tilfælde er at forsøge at helbrede dig selv først som en person, før du søger efter, hvad du har brug for i andre.

Vi kan komme til at stille spørgsmålstegn ved os selv når der er et brud i familien

Kvinde under åben himmel

Dette er måske den mest komplekse og sørgeligste ting.

Nogen der har tilbragt en stor del af deres tidlige liv i et dysfunktionelt hjem eller i en familie med negative forældre, kan tro på, at de ikke fortjener at blive elsket.

Den uddannelse, vi modtager, og vores forhold til deres mor eller far er selve roden af vores personlighed og vores selvværd.

Den negative virkning af disse efterladenskaber er meget intens. Derfor kan vi meget af tiden have tvivl om vores egen effektivitet, selvværd eller endda om vi er værdige for vores drømme.

Vores familie kan enten give os vinger eller trække dem væk fra os. Det er trist og ødelæggende.

Der er dog noget, vi aldrig må glemme. Ingen kan vælge deres forældre eller deres slægtninge, men der kommer altid en tid, hvor vi er i stand til og forpligtet til at vælge, hvordan vores liv skal være.

Vælg at være stærk, vær glad, fri og følelsesmæssig moden. For at gøre dette skal du overvinde og helbrede din fortid.

Er du klar til at helbrede et brud i familien?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Martínez, I., Fuentes, M. C., García, F., & Madrid, I. (2013). El estilo de socialización familiar como factor de prevención o riesgo para el consumo de sustancias y otros problemas de conducta en los adolescentes españoles. Adicciones, 25(3), 235-242.
  • Minuchin, S., Fishman, H. C., & Etcheverry, J. L. (1984). Técnicas de terapia familiar. Barcelona: Paidós.
  • Oliva, A. (2006). Relaciones familiares y desarrollo adolescente. Anuario de psicología/The UB Journal of psychology, 37(3), 209-224.
  • Epigenética | NHGRI. Retrieved 14 May 2020, from https://www.genome.gov/es/genetics-glossary/Epigenetica
  • Teicher, M. H., Andersen, S. L., Polcari, A., Anderson, C. M., Navalta, C. P., & Kim, D. M. (2003). The neurobiological consequences of early stress and childhood maltreatment. Neuroscience & biobehavioral reviews, 27(1-2), 33-44.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.