WHOs konklusioner om kød og kræft

Hvis mange i din familie har kræft kan du være genetisk sårbar. Men det betyder ikke, at du nødvendigvis vil udvikle sygdommen. Andre faktorer - såsom din kost - spiller også en rolle.
WHOs konklusioner om kød og kræft
Elisa Morales Lupayante

Bedømt og godkendt af Idrætspædagog og ernæringsekspert Elisa Morales Lupayante.

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

Vidste du, at mellem 75 og 80% af kræftsygdomme skyldes miljø eller kost? Desværre har dine spisevaner stor indflydelse på din risiko for at udvikle kræft. Der er for eksempel en årsagssammenhæng mellem kød og kræft, Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

National Cancer Institute (NCI) beskriver kræft som en gruppe af sygdomme, der alle har ukontrollerede celleforandringer til fælles. De celler, som udgør kroppens byggesten, begynder at vokse og formere sig ukontrollabelt og uden afbrydelse. De udvikler sig til tumorer.

Desværre ved vi stadig ikke præcist, hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til at få kræft. Forskellige videnskabelige undersøgelser viser imidlertid, at genetik, miljø og adfærd er de vigtigste faktorer, som påvirker ændringer i ​​kroppens celler.

Hvis mange i din familie har kræft kan du være genetisk sårbar. Men selvom genetik spiller en rolle betyder det ikke, at du nødvendigvis selv vil udvikle sygdommen.

Dit miljø og din adfærd kan også have indflydelse på kræftfremkaldende forandringer i dine celler.

For eksempel er tobak, alkohol, cigaretrøg eller stråling, såsom ultraviolette stråler fra solen, skadelige i længden.

Rødt kød, forarbejdet kød og kræft

Ifølge WHO er der en sammenhæng mellem rødt kød og kræft

WHO klassificerer rødt kød som alt muskelvæv, der kommer fra pattedyr, for eksempel:

  • Køer
  • Okser
  • Kalve
  • Svin
  • Lam
  • Geder
  • Heste

Forarbejdet kød defineres som kødprodukter, der ændres gennem processer som:

  • Saltning
  • Spegning
  • Fermentering
  • Rygning

For det meste kommer forarbejdet kød fra dyr som køer og svin. Men det kommer også fra fugle og kødbiprodukter såsom blod og indvolde.

Forarbejdet kød omfatter:

  • Pølser
  • Skinke
  • Dåsekød
  • Pakket kød
  • Tørret eller speget kød
  • Kødbaserede saucer

Læs også:

WHO-undersøgelsen om kød og kræft

Både rødt kød og forarbejdet kød vurderes at være farligt for helbredet

Undersøgelsen fra WHO har afsløret nogle interessante oplysninger om forbindelsen mellem kød og kræft. WHO Organisationen forklarer, at et meget højt indtag af rødt kød kan forårsage kræft. De placerede alle typer kød i gruppe 2A af kræftfremkaldende stoffer, som “sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker,” og rødt kød i gruppe 1, som omfatter stoffer, der er “kræftfremkaldende for mennesker.”

“Denne klassificering kommer fra tilstrækkelige beviser fra epidemiologiske studier, der viser, at indtaget af forarbejdet kød forårsager tyktarmskræft,” sagde rapporten.

Konklusionen blev draget på baggrund af undersøgelser, der kiggede på, hvad der sker, når mennesker spiser forarbejdet kød over lang tid.

Læs også:

Derfor kan det være sundhedsskadeligt at spise store mængder kød

Indtagelse af rødt kød øger din risiko for at lide af tyktarmskræft

Ud fra estimaterne fra Global Disease Burden Project udtaler WHO, at et højt indtag af forarbejdet kød er ansvarlige for omkring 34.000 kræftrelaterede dødsfald om året på verdensplan.

De hævder også, at ​​der er en årsagssammenhæng mellem forarbejdet kød og tyktarmskræft. Der findes også en forbindelse mellem forarbejdet kød og mavekræft. Dog er der brug for mere forskning på området.

Samlet set øger du risikoen for at lide af tyktarmskræft med omkring 18 procent, hvis du spiser 50 gram forarbejdet kød om dagen.

Alt med måde

Verdenssundhedsorganisationen prøver fortsat at finde ud af mere om køds indflydelse på celleforandringer. Deres råd er at reducere indtaget af forarbejdet kød og spise det med måde for at reducere risikoen for tyktarmskræft.

Dette er i overensstemmelse med det videnskabelige dokument fra International Cancer Research Center (ICCR). Der arbejdede 22 eksperter fra 10 lande sammen om at analysere mere end 800 forskellige undersøgelser af kræft hos mennesker.

Nogle af disse undersøgelser gav data om begge typer kød. I mellemtiden tilvejebragte 700 epidemiologiske analyser data om rødt kød og mere end 400 analyser data om forarbejdet kød.

Det er derfor en god ide at undgå store mængder rødt kød og forarbejdet kød og i stedet spise en varieret, plantebaseret kost med små mængder hvidt kødt. På den måde får du en kost, der giver din krop de næringsstoffer, den har brug for. Tal med din læge eller en ernæringsekspert, hvis du har spørgsmål.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ferguson, L. R. (2010). Meat and cancer. Meat Science. https://doi.org/10.1016/j.meatsci.2009.06.032
  • Abid, Z., Cross, A. J., & Sinha, R. (2014). Meat, dairy, and cancer. In American Journal of Clinical Nutrition. https://doi.org/10.3945/ajcn.113.071597
  • Bouvard, V., Loomis, D., Guyton, K. Z., Grosse, Y., Ghissassi, F. El, Benbrahim-Tallaa, L., … Wu, K. (2015). Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. The Lancet Oncology. https://doi.org/10.1016/S1470-2045(15)00444-1
  • World Health Organization, & International Agency for Research on Cancer. (2015). IARC Monographs evaluate consumption of red meat and processed meat and cancer risk. https://doi.org/http://www.who.int/features/qa/cancer-red-meat/en/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.