Er det coronavirus, influenza eller allergi?

23. marts 2020
Er det coronavirus, influenza eller allergi? Da symptomerne på coronavirus både minder om influenza og allergi, så er det logisk, at folk spørger om, hvad forskellene er på de virale sygdomme.

Udbredelsen af coronavirus i hele verden har skabt stor alarm over alt. Rundt omkring i hele verden spørger folk sig selv om, hvordan de kan kende forskel på coronavirus og andre sygdomme. Det store spørgsmål er ofte: Er det coronavirus, influenza eller allergier?

I skrivende stund er der mere end 307.000 mennesker, der er blevet smittet med denne nye virus. Det udfordrer og belaster mange sundhedsvæsener i hele verden. Da virussen spreder sig hurtigt, fylder det hospitalssengene i en alarmerende hastighed. 

Protokollen varierer i henhold til de forskellige scenarier. Der er scenarier, hvor man mistænker coronavirus, tilfælde, hvor individer skal selv-isolere, der er patienter, som kræver hospitalindlæggelse, og der er dem, som skal være i hjemmekarantæne.

Men vi skal huske på, at selvom det ikke dukker op i nyhederne, så fortsætter alle de andre sygdomme med at eksistere, herunder influenza og allergier.

I denne artikel tager vi et nærmere kig på tegnene ved hvert scenarie, så vi kan danne os et bedre overblik. Når du er færdig med at læse denne artikel, vil du være i bedre stand til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er coronavirus, influenza eller allergi.

Symptomerne på coronavirus

Kvinde måler sin temperatur

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret COVID-19 en pandemi. De tre symptomer, der kendetegner COVID-19, er:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Udmattelse

I nogle tilfælde har patienter oplevet diarré, mavesmerter, ondt i halsen og en løbende næse. Som vi kan se, er symptomerne ret uspecifikke, og det er nemt at forveksle dem med andre patologier. Det er også sandt, at det ikke er alle patienter med COVID-19, som udviser alle symptomerne.

Symptomerne på coronavirus er uspecifikke, og de kan nemt forveksles med influenzaen.

Symptomer på influenza

Influenza er en sygdom, der er forårsaget af influenzavirussen og dens stammer. Tilfælde af influenza, der gentages hvert år, har at gøre med den sæsonbestemte influenza, der kommer i forbindelse med koldt vejr. Samtidig opstår der engang imellem epidemier på grund af mutationer af influenzavirussen, hvilket var tilfældet med H1N1-virussen (svineinfluenza).

Symptomerne på den almindelige influenza er:

  • Feber
  • Hoste
  • Ondt i halsen
  • Stakåndethed 

Træthed og udmattelse er også meget kendetegnende for influenzavirussen. Kroppen har enormt svært ved at udføre daglige aktiviteter, når man lider af influenza. Det kan endda være vanskeligt at komme ud af sengen. Influenza tvinger os til at hvile os, selv når vi gerne vil fortsætte med vores normale dagligdag.

Læs også: Seks hostemidler med ingefær

Symptomer på allergi

Kvinde pudser næse pga. allergier

Respiratoriske allergier, som mange døjer med om foråret og efteråret, er meget mildere end influenza og coronavirus. Derudover er de som regel til stede i de øvre luftveje. Allergier påvirker ikke bare ens næse, men også ens øjne.

Tegn, der som regel peger på allergier, inkluderer:

  • Løbende næse
  • Nysen
  • Øjne, der løber i vand
  • Rødt udslæt på næsen pga. irritation 

Det er værd at påpege, at symptomerne er milde, men vedholdende. Selvom en tør hoste kan forekomme i form af pludselige spasmer, så har de ikke den samme intensitet som ved en influenza for eksempel. Og trætheden og udmattelsen kan på ingen måder sammenlignes med det, som en person med en viral infektion oplever.

Gå ikke glip af: Hvad sker der, når du undertrykker et nys?

Er det coronavirus, influenza eller sæsonbestemte allergier?

Først og fremmest har influenzaen og coronavirus mange ens symptomer, og deres intensitet minder også meget om hinanden. Dette gør det vanskeligt at skelne mellem de forskellige vira.

For at blive smittet med coronavirus skal man have opholdt sig et sted, hvor der har været et udbrud af coronavirus, eller også skal man have tilbragt tid sammen med en, der allerede er smittet med coronavirus.

Hvad angår allergier, er det meget lettere at etablere forskellen. Symptomerne er som regel mildere og finder sted i ansigtet uden systemtisk effekt. Derudover er de en reaktion på en specifik stimuli – såsom årstiden (forår/efterår) – og tilstedeværelsen af visse stoffer i miljøet.

Hvis der opstår tvivl, skal du kontakte din læge. Men i tilfælde af coronavirus er det vigtigt, at du kun kontakter sundhedsvæsenet, hvis du udviser stærke symptomer, da sundhedsvæsenet ellers bliver alt for overbelastet.

Husk ligeledes på, at selvom det ikke er coronavirus, men “bare” en almindelig influenza, så er det ikke mindre alvorligt. En almindelig influenza er lige så farlig som coronavirus for personer med et svækket immunforsvar eller en kronisk sygdom.