De fysiske effekter af sorg på ens krop
Har der nogensinde været en tid, hvor du har følt dig sløv og fordybet i sorg? Har du nogensinde følt smerten af at blive afvist? Er det noget, som du lider under, når kærligheden bliver sur? Læs om de fysiske effekter af sorg i denne artikel.
Det er svært at fastslå, om sorg virkelig gør en stærkere. Eller om det løbende svækker en lidt efter lidt.
Det, som er helt sikkert, er, at det kan ændre ens niveau af stress i hjernen. Og dette kan føre til, at man lider af flere tilstande.
I dag vil vi beskrive, hvad de fysiske effekter af sorg er.
Fysiske effekter af sorg fra hjernen til kroppen
Når man føler sig nede, så overlapper kredsløbet for fysiske og følelsesmæssige smerter hinanden.
Dette sker ikke blot i de områder af hjernen, som er forbundet med det fuldstændigt affektive komponent for smerte, men også i de områder, der er forbundet med ens legemlige opfattelse.
Men hvorfor sker det? Det udløser en negativ virkning på ens krop, især på ens immunforsvar, som potentielt kan øge ens risiko for sygdomme, især den inflammatoriske type.
Det påvirker ens opfattelse af temperaturer
En af de fysiske effekter af sorg er, at det kan øge ens følsomhed overfor kulde. Også selv når personer rundt omkring en har det varmt.
I undersøgelser vil personer opfatte temperaturen i værelset som lavere og vælge at spise og drikke varme ting, når de bliver udsat for en følelse af afvisning og isolering.
Denne sammenhæng er mere end blot den simple følelse. Ens kropstemperatur er faktisk lavere, når man oplever sorg.
Det påvirker ens appetit
Sorg kan også påvirke ens appetit og øge ens risiko for at tage på i vægt samt påvirke ens blodtryk. Den direkte følge er et højt blodtryk og problemer med hjertet i det lange løb.
Udover dette mindsker det ens evne til at genkende søde sager. Det er fordi, antallet af opfangere af sødme på ens tunge bliver mindre.
Af denne grund er det ikke ualmindeligt, at madvarer ikke har nogen smag, når man går igennem en tid med sorg.
Det øger ens stressniveau
Sorg påvirker også hormonet, som er kendt som kortisol. Dette er vigtigt til at kontrollere ens blodsukker og blodtryk samt kvaliteten af ens søvn.
Alt dette betyder, at sorg er den mest skadelige tilstand for ens psykologiske helbred. Det er blevet forbundet med det følgende:
- Hjertesygdomme
- Lungesygdomme
- Leversygdomme
Depression kan med tiden påvirke udviklingen af kræft.
Både stress og depression kan frembringe sygdomme og gøre dem værre.
Når man er ekstremt ked af det eller stresset, så vil man opdage, hvordan intet virker til at fungere ordentligt. Ens forsvar er nede, og ens risiko for at blive syg vil blive øget betydeligt.
Hvad er løsningen? Det er ikke stress, der forårsager problemer med ens immunforsvar. Det er snarere opfattelsen af, at man ikke kan gøre noget for at stoppe det.
Ens hjerne har brug for mere energi
Det vil måske virke unormalt at tænke, at ens hjerne er mere aktiv, når man er ked af det. Men dette sker, fordi i tider med sorg så arbejder ens hjerne meget hårdere: mere end 70 forskellige områder bliver aktiveret.
Hvordan er dette muligt? Det er nemt at forstå. Når man er ked af det, så husker man, tænker, lider og leder efter grunde, løsninger og alternativer.
Der er personer, som blot sover, når de står i disse situationer.
Selv da er ens hippocampus, den forreste del af hjernen, og ens tindingelapper aktive. Man bør huske, at ens hjerne bruger 20% af al ens energi, men i tider med sorg så arbejder den meget hårdere.
Dette forårsager et øget behov for glukose til at nære hjernen. Med tiden vil det få en til at føle en større trang til søde sager.
Udviklingen af sygdomme
Når man er ked af det, så mindskes mængden af serotonin. Og det kan påvirke en på længere sigt. Det kan endda forårsage:
- Depressioner
- Obsessiv-kumpulsiv tilstand
- Voldelige udbrud
Denne neurotransmitter er forbundet med personlig motivering. Men man bliver nødt til at være stærk og imødekomme disse øjeblikke med selvanalyse for at kunne finde midlerne til at komme videre.
Det er meget sandsynligt, at i denne tid vil man gå til en læge, fordi man ikke har det godt.
Resultater fra medicinske undersøgelser vil vise, at ens helbred er perfekt. Og det er rigtigt: man har det fint fysisk, men ikke følelsesmæssigt.
Man bliver nødt til at græde
At græde vil måske gøre, at man får det bedre. Når man er ked af det, så opbygger hjernen for meget stress og angst. Og man vil blive nødt til at udløse det på en måde.
At græde er den perfekte måde at slappe af på og befri sig selv fra alt det, man føler. Efter at gøre dette vil man begynde at udløse endorfiner, som vil få en til at føle sig mere afslappet.
Det er derfor, det er vigtigt, at når man føler en lyst til at græde, så modstår man den ikke. Man bør lade det komme ud og mærke hvor meget bedre, man vil få det.
Nogle personer vælger andre aktiviteter, som også udløser endorfiner, såsom sex eller træning. Disse to løsninger virker også, og de er ikke dårlige for en.
Ja, det er nødvendigt at græde indimellem.
De fysiske effekter af sorg på ens helbred kan være ekstremt negative. Man vil ikke altid have det godt, men man kan finde alternativer til at lindre disse spændinger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Yang L, Zhao Y, Wang Y, et al. The Effects of Psychological Stress on Depression. Curr Neuropharmacol. 2015;13(4):494–504. doi:10.2174/1570159X1304150831150507
- Yaribeygi H, Panahi Y, Sahraei H, Johnston TP, Sahebkar A. The impact of stress on body function: A review. EXCLI J. 2017;16:1057–1072. Published 2017 Jul 21. doi:10.17179/excli2017-480
- Lokko HN, Stern TA. Sadness: diagnosis, evaluation, and treatment. Prim Care Companion CNS Disord. 2014;16(6):10.4088/PCC.14f01709. Published 2014 Nov 20. doi:10.4088/PCC.14f01709
