Larons syndrom, hemmeligheden bag landsbyen uden kræft

I denne kræftfrie landsby påvirkes beboere af Larons syndrom, hvilket medfører en mangel på cellulær opdeling, som giver dem immunitet for kræft.

Kræft er i dag uden tvivl en af vores største bekymringer som samfund. Videnskab og medicin har forsøgt at opklare dens mekanismer, ikke bare for at prøve at forhindre det i at ske, men også for at give patienterne flere behandlingsmuligheder. I denne artikel vil vi snakke om Larons syndrom og hemmeligheden bag landsbyen uden kræft.

Hvis vi kunne fortælle, at der er en befolkning, eller rettere en bestemt “type” person, for hvem ordet kræft ingen trussel udgør, vil du nok ikke tro, hvor det er.

Ikke desto mindre, sådan er det, og i dagens artikel vil vi have dig til at slutte dig til os for at lære om dette smukke og specielle sted: Vilcabamba dalen i Loja, Ecuador, en landsby uden kræft.

Landsbyen uden kræft

For at forstå lidt mere om dette utrolige sted er det nødvendigt at fortælle dig om en bestemt genetisk sygdom: Larons syndrom.

Larons syndrom er en sjælden, arvelig sygdom, der forårsager en mangel i vækst. Desuden skaber dette genetiske træk 100% immunitet for kræft og diabetes.

Lad os undersøge nærmere.

Larons syndrom: 350 mennesker i hele verden

Larons syndrom blev første gang opdaget i begyndelsen af 1950´erne af Zvi Laron, en læge fra Israel. Han blev interesseret i en gruppe patienter, der boede i en lille landsby ude på landet, og var meget små i størrelsen.

Deres fysiske tilstand gik hånd i hånd med en fremragende generel sundhed. De kunne spise, hvad de ønskede og aldrig lide af diabetes, og ingen af dem eller deres forfædre havde nogensinde havde kræft.

Efter mere end 30 års forskning i 2001 udgav han sine resultater om mekanismerne af dette nysgerrige syndrom. Groft sagt er disse de vigtigste ting, han fandt:

• Larons syndrom påvirker 350 mennesker rundt omkring i verden. De fleste af dem bor i dalen i Vilcabamba i Loja, Ecuador. Resten bor i Israel og nogle Middelhavslande.
• Mennesker der har denne genetiske tilstand, har meget små kropslig proportioner: de er sjældent mere end 90 centimeter høje.
• Udover deres lille størrelse, deler de visse pysigonomiske funktioner.
• Oprindelsen af dette syndrom er en mangel i væksthormoner.

Selvom væksthormonet er produceret på et normalt niveau, forhindrer mangel på et andet hormon, IGF-1, som er nært beslægtet med insulin, i at metaboliseres ligeligt i hele kroppen.

• Dette syndrom kan kun overføres, når både mor og far bærer genet.

Larons syndrom – ingen kræft eller diabetes

Mennesker med denne genetiske tilstand har et normalt liv. Bortset fra deres lille størrelse, oplever de ikke nogle sygdomme eller andre fysiske problemer.

Effekten er så stærk, at mange læger er overraskede, når selvom mange af dem kan have en dårlig kost, spise højt fedtindhold, stegte og sukkerholdige fødevarer, har de aldrig udviklet sukkersyge eller kræft.

Lige siden Larons syndrom blev opdaget, er ikke en enkelt person blevet diagnosticeret med nogen af disse sygdomme. Årsagerne kan være følgende:

• Nøglen til alt ligger i leveren, og det hormon der bremser frigivelsen af væksthormonet.
• IGF-1 er afgørende ikke kun for at børn vokser, men også når du når voksenalderen, fortsætter det med at fremme cellulær opdeling. Potentielt fremme spredningen af kræft.
• Personer med Larons syndrom er mere følsomme over for insulin, som tillader dem at forsinke starten af diabetes og andre problemer i forbindelse med stofskiftet.
• Det største problem for disse mennesker opstår i barndommen, fordi de ikke udvikles som de burde.
• Når de når voksenalderen, fungerer underskud i produktionen af IGF hormon som en fremragende beskyttelse mod to af de mest almindelige sygdomme i vores samfund i dag. Kræft og diabetes.

En udfordring for videnskab og håb for dem med Larons syndrom

Selvom de aldrig vil udvikle kræft eller diabetes, er livet for mennesker med Larons syndrom ikke ligefrem fyldt med lykke.

Historikere mener, at de kan være efterkommere af spanske sefardiske jøder, der konverterede til kristendommen, og flyttede til Sydamerika i det sekstende århundrede.

Uanset hvad har de altid været udsat for hån og den sociale stigmatisering af at være “anderledes”.

I dag forsøger videnskaben at opklare mekanismen af dette hormon for at efterligne det og skabe en revolutionerende medicin for at bremse udviklingen af kræft.

Indtil videre udføres forsøg kun i laboratoriet.

I mellemtiden er der nu håb for dem med Larons syndrom. Når et barn er diagnosticeret, har de muligheden for at modtage en syntetisk form af IGF-1 hormonet. Problemet er omkostningerne: omkring $20.000 om året.

Det er noget, de færreste kan forvente at skulle betale. Forhåbentlig er der en lys fremtid for mennesker i denne kræftfrie landsby, og en kur mod kræft i den nærmeste fremtid.