Tyktarmskræft: alt hvad du bør vide om sygdommen
Tyktarmskræft er en stadig hyppigere sygdom, og det er værd at vide noget om den for at forebygge og behandle den så tidligt som muligt. Da dette er den mest alvorlige sygdom, der kan påvirke tyktarmen, er det vigtigt at vide så meget som du kan om tyktarmskræft. Denne artikel vil forklare alt, hvad du behøver at vide.
Endetarmskræft er en af de hyppigste dødsårsager i lande som USA. Tidlig diagnose kan føre til en fuldstændig helbredelse. Tyktarmskræft begynder i forlængelse af tyndtarmen og endetarmen.
Hvad er advarselstegnene for tyktarmskræft?
Der er ingen enkelt årsag til denne sygdom. De fleste patienter oplever først godartede polypper, der bliver til kræft, hvis man lader dem være ubehandlet eller giver dem lov til at vokse sig større. Folk der har størst risiko for at udvikle tyktarmskræft er:
- Over 60 år.
- Af afrikansk-amerikansk eller østeuropæisk afstamning.
- Indtager en masse forarbejdet eller rødt kød.
- Har kolorektale polypper.
- Har en inflammatorisk tarmsygdom som colitis eller Crohns sygdom.
- Har en familiehistorie (især hvis der var tilfælde af familiær adenomatøs polypose).
- Spiser en kost med højt indhold af fedt med lidt fiber.
- Dem, der ryger eller drikker for meget.
- Er fede eller overvægtige.
Kræft i tyktarmen er den næststørste årsag til dødsfald i Spanien og er mere almindelig hos mænd end kvinder. Kun 10% af polypper bliver til kræft, men de skal behandles, før for det er for sent.
Hvad er advarselstegnene for tyktarmskræft?
Symptomer kan variere afhængigt af placeringen af tumoren i tarmen:
- Hvis den er placeret i venstre tyktarm, er symptomerne blodig afføring, diarré og forstoppelse, og følelse af ufuldstændig tømning.
- Hvis den er placeret i den tværgående tyktarm: smerte, blokering, kramper, opkastning og oppustet mave.
- Hvis den findes i den højre tyktarm: indre blødning, kronisk blodmangel, træthed, bleghed og følelse af at være svag.
I hvert tilfælde kan tyktarmskræft forårsage tab af appetit, drastisk vægttab, feber, kronisk træthed, følsomhed og smerte i underlivet samt tynd afføring.
Læs også:
Hvordan opdages tyktarmskræft?
Der er medicinske tests, der kan afgøre, om en person har tyktarmskræft (eller forgængeren: polypper). En læge trykker/palpiterer maveområdet område, ud over at gennemføre en endetarmsundersøgelse, for at mærke efter klumper i området.
Afføringen kan også testes for tilstedeværelse af blod, som kan indikere tyktarmskræft (såvel som andre sygdomme). Andre tests checker blodet for anæmi og leverfunktion.
En koloskopi tillader lægen at se hele tarmen og tjekke for kræft eller polypper. Med denne test kan hele tarmkanalen observeres og der kan tages prøver af mistænkeligt væv til senere analyse. Hvis der ikke kan foretages en koloskopi, bruges et barium-lavement til at se en silhuet af tyktarmen på røntgenbilleder.
Hvis diagnosen er tyktarmskræft, kan andre tests bestemme kræftens omfang og hvis den har spredt ved hjælp af computeritomografi (CT) og magnetisk resonans (MRI) i bughulen og nedre mave.
Der findes 5 stadier af tyktarmskræft:
- o: det dannes på de ydre lag af tarmen
- I: indre lag af tyktarmen.
- II: har spredt sig gennem tyktarmens væg.
- III: kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
- IV: kræften har spredt sig til andre organer (metastase).
Behandlingen afhænger af mange faktorer, såsom stadiet og placering af sygdommen. Behandlinger varierer i sværhedsgrad og omfatter kirurgi til at fjerne kræftceller; kemoterapi for at ødelægge kræftceller og strålebehandling til at ødelægge kræftvæv. Tyktarmskræft kan helbredes, hvis det opdages og behandles tidligt nok.
Prognosen afhænger også af patientens alder, immunsystemet, det stadium, hvor behandlingen startede osv. Hvis der er gået fem år efter behandlingen, og kræften ikke er dukket op igen, siges patienten at være helbredt.
Tidlig diagnose og forebyggelse af tyktarmskræft
Der er mange metoder til rådighed for tidlig påvisning af tyktarmskræft, men i de indledende faser kan symptomerne forveksles med andre sygdomme. Personer over 50 anbefales at få have deres afføring testet årligt for tegn på blod. Der bør tages større forebyggende foranstaltninger, hvis der er en familiehistorie med kræft, herunder endoskopi startende ved 40 år og gentaget hvert andet år. Hvis resultaterne er positive, kan en koloskopi udføres som beskrevet tidligere.