Hvor mange år af dit liv mister du ved at ryge?
Mange mennesker tror stadig, at rygning er uskadeligt, indtil de lider af alvorlige konsekvenser. Folk indser ikke hvor skadeligt det kan være for deres sundhed. Cigaretter indeholder en masse giftige stoffer, der påvirker mange af organerne i kroppen, og de kan forårsage alvorlige sygdomme som kræft. Hvor mange år af dit liv mister du ved at ryge? Læs mere nedenfor.
Rygning reducerer din levetid. Hvor mange år af dit liv mister du så ved at ryge? Faktisk er denne vane ansvarlig for mange dødsfald i hele verden. Udover at reducere din levetid kan en rygevane ødelægge din ungdom.
I en nyere undersøgelse blev det konstateret, at rygning kan tage op til 10 år af dit liv, da det påvirker kroppens organer, og fremskynder aldringsprocessen.
Ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen dør der hvert år mere end 6 millioner mennesker som følge af cigaretter, hvoraf 1 million er passive rygere.
En tobakvane ødelægger generelt dit helbred, og ifølge aktuelle tal er det ansvarligt for flere dødsfald i hele verden end HIV, alkohol og ulovlige stoffer kombineret.
Hvad sker der, når du ryger?
Rygning øger din risiko for at udvikle hjertesygdom, slagtilfælde, emfysem eller kronisk pulmonal obstruktiv sygdom (KOL), bronkitis, lungekræft, kræft i spiserøret, kræft i bugspytkirtlen og hudkræft, blandt andre.
I en amerikansk, canadisk og britisk undersøgelse blev det konstateret, at rygning kan tage op til 10 år af din levetid. Denne undersøgelse blev udført for at konstatere farerne ved tobaksrygning og fordelene ved at stoppe med at ryge. Det blev offentliggjort i New England Journal of Medicine.
For at gennemføre denne undersøgelse har forskere indsamlet data fra næsten 217,000 voksne i USA fra 1997 til 2004. Data viste, at en ryger har en dødelighed, der er tre gange højere end en ikke-ryger. Mange af disse dødsfald var et direkte resultat af sygdomme forbundet med rygning.
Undersøgelsen viste, at ikke-rygere har to gange så stor sandsynlighed for at fylde 80, i forhold til dem der ryger. Dette betyder, at rygning ikke kun påvirker ældre, men også de midaldrende.
Den gode nyhed er, at undersøgelsen konkluderede, at de der stopper med at ryge, kan få op til 10 år af deres liv tilbage igen. Dem der stopper med at ryge i alderen 25, 34, 35, 44, 45 og 54 tilføjer omkring ti, ni og seks år til deres levetid.
Er det muligt at stoppe med at ryge?
Rygning er en vanskelig vane at give op, men det er ikke umuligt. Når man forsøger at stoppe med at ryge, oplever mange mennesker en stærk trang og andre abstinenssymptomer. Der får dem til at tro, at det er umuligt at afslutte denne dårlige vane.
Med noget viljestyrke og en positiv holdning er det muligt at stoppe med at ryge, selvom det kan tage flere forsøg. Hvis du er villig til at opgive denne frygtelige vane, kan du overveje følgende metoder:
- Kold tyrker: Dette er måske den sværeste metode at bruge, men den har også den højeste succesrate. At stoppe med at ryge ved hjælp af en kold tyrker vil du opleve de bedste resultater med den store fordel, at du straks stopper de negative virkninger ved rygning.
- Gradvis reduktion i rygning: Hvis du ikke føler, at du kan stoppe ved hjælp af en kold tyrker. Så kan du forsøge at gradvist reducere antallet af cigaretter du ryger om dagen, indtil du slet ikke ryger. Prøv at ryge halvt så mange og reducer det antal, du ryger hver dag.
- Alternativer til nikotin: Alternative nikotin leveringsmetoder består af at bruge en række produkter, der erstatter de høje mængder af nikotin i cigaretter med mindre doser. Nikotinerstatningsprodukter kommer som plastre, tyggegummi, pastiller og næsespray for blot at nævne nogle få. Denne metode er god til at reducere trangen til cigaretter, indtil du overhovedet ikke oplever nogen.
- Akupunktur: Denne teknik der kommer fra traditionel kinesisk medicin, kan hjælpe dig med at styre rygetrangen. Det er afslappende, og kan virkelig hjælpe dem, der er motiverede til at stoppe med at ryge.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alavanja, M., Baron, J. A., Brownson, R. C., Buffler, P. A., DeMarini, D. M., Djordjevic, M. V., … Zaridze, D. (2004). Tobacco smoke and involuntary smoking. In IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. https://doi.org/10.1007/978-1-61737-995-6_3
- Becoña, E. (2003). Tabaco, ansiedad y estrés. Revista Salud y Drogas.
- Doll, R., & Hill, A. B. (1999). Smoking and carcinoma of the lung: Preliminary report. Bulletin of the World Health Organization. https://doi.org/10.1136/bmj.2.4682.739
- Hidalgo, J. A. G., Piedra, J. A. D., Díaz, K. A., & González, M. M. A. (2012). Hábito de fumar en la adolescencia. Revista Cubana de Medicina General Integral.
- National Institute On Drug Abuse. (2008). Adicción al tabaco. National Institute On Drug Abuse.
- Schroeder, S. A. (2013). New Evidence That Cigarette Smoking Remains the Most Important Health Hazard. New England Journal of Medicine. https://doi.org/10.1056/NEJMe1213751
- Tonstad, S. (2009). Cigarette smoking, smoking cessation, and diabetes. Diabetes Research and Clinical Practice. https://doi.org/10.1016/j.diabres.2009.04.013