Alt du skal vide om Ibuprofen

Ibuprofen er vidt udbredt, og et glimrende alment smertestillende middel, men det bør altid bruges med forsigtighed. Lær mere om Ibuprofen i denne artikel.

Bedømt og godkendt af læge José Gerardo Rosciano Paganelli.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Ibuprofen er et populært smertestillende middel, der virker godt. Men det bør altid bruges med forsigtighed.

Ibuprofen tilhører den gruppe af anti-inflammatoriske lægemidler, som ikke er steroider. Det er populært som håndkøbsmedicin mod smerte, inflammation og feber.

De fleste af os har ofte hovedpine, og rigtig mange døjer med smerter i den nederste del af ryggen.

Mange mennesker har også ondt på grund af kræft, hjerteproblemer og andre sygdomme. Ibuprofen er en af de mest brugte typer smertestillende medicin mod de symptomer, som sygdommene medfører.

Hvad tages ibuprofen for?

Ibuprofen købes oftest i pilleform. Det er anti-inflammatorisk, smertestillende og febernedsættende.

Den febernedsættende virkning begynder efter en time og varer op til 2-4 timer. Den anti-inflammatoriske effekt gør pillerne ekstra effektive til for eksempel ledsmerter.

Derfor er ibuprofen så populært:

1. Ibuprofen er god til at lindre hovedpine, migræne, ørepine, menstruationskramper, ondt i halsen, inflammation og muskelsmerter.
2. Det virker febernedsættende.
3. Det kan lindre symptomer på børnegigt og artrose (en ledsygdom).
4. Det kan lindre smerter fra skader i bindevævet, såsom skadede muskler og fibersprængninger.

Læs også: Sådan behandler du hovedpine uden medicin

Sådan fungerer Ibuprofen

Ibuprofen virker ved at hæmme syntesen af prostaglandiner. Denne hæmning sker på grund af det reversible enzym, cyclooxygenase, som omdanner arakidonsyre til prostaglandiner.

I sin kemiske struktur kommer ibuprofen fra propionsyre. Det er en racemisk forbindelse, altså to forbindelser der er som spejlbilleder af hinanden.

Farmakokinetik: Hvad sker der med Ibuprofen inde i kroppen?

Ibuprofen er et stof, som ikke opløses ret godt i vand. Men det bruges tit i form af saltet arginat eller lysin, for at forbedre opløsningen og dens farmakokinetiske egenskaber. Det har indflydele på, hvordan stoffet optages i kroppen.

• Ibuprofen tages oftest oralt i pilleform.
• Det optages i kroppen ved at binde sig til plasmatiske proteiner og spreder sig gennem vævet.
• Leveren nedbryder pillerne ved hydroxylering og carboxylering, som danner forskellige inaktive nedbrydningsprodukter.
• Ibuprofen udskilles via urinen (90%), og en lille del udskilles gennem din afføring. Dette sker inden for 24 timer.

Dosering

Doseringen afhænger af den enkelte patients medicinske tilstand. Mængden bør fastlægges individuelt.

Der findes dog en tommelfingerregel:

• Voksne kan indtage mellem 400-600 mg. Du kan tage den dosis hver 6. til 8. time, men bør ikke overskride 2400 mg pr dag.
• Børn mellem 3 måneder og 11 år bør kun spise 20-30 mg om dagen, fordelt over 3-4 doser.
• Der findes ikke sikker viden om, hvordan pillerne virker på små børn under 3 måneder.

Lægerne anbefaler kun piller til oralt indtag for voksne, og et maksimum på 600 mg hver 6. til 8. time.

Hvis det kan undgås, bør du ikke springe en dosis over. Du skal dog huske at bruge det med forsigtighed, da et overforbrug kan give problemer med lever og nyrer.

Læs også: Syreneutraliserende midler til at lindre reflux

Kontraindikationer og forholdsregler når du bruger ibuprofen

Dette er de forholdsregler du bør kende om ibuprofen:

• Overfølsomhed over for ibuprofen: Der findes tilfælde hvor ibuprofen har krydsreageret med NSAID (nonsteroidt anti-inflammatorisk middel) i sager med allergi for acetylsalicylsyre. Sådanne reaktioner ses mest hos patienter med astma.
• Peptisk mavesår, inflammation i mave-tarm systemet, eller processer der øger risikoen for blødninger i maven. Fordi det hæmmer syntesen af prostaglandiner, kan ibuprofen øge risikoen for sår og blødninger i fordøjelsessystemet. Derfor skal du tage ibuprofen og andtre typer NSAID sammen med mad for at undgå mavepine.
• Ændringer af blodets koagulation: Ibuprofen medfører visse koagulationshæmmende virkninger, som kan få potentielle sår til at bløde i længere tid.
• Dårlig nyrefunktion: Selvom det udskilles med urinen kan det ophobe sig og blive giftigt. Det kan også hæmme blodtilførslen til nyrerne.
• Ubehandlet forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
• Graviditet: Kvinder bør ikke tage det under graviditetens sidste trimester. Derudover bør de undgå længerevarende brug i det første trimester.

Krydsreaktioner

Der er mange slags medicin, der kan ændre den måde ibuprofen og anden NSAID virker i kroppen. Derfor kan de reducere stoffets effektivitet, eller endda ligefrem give negative bivirkninger.

De følgende stoffer kan have en effekt:

• NSAID. Ibuprofen kan reducere aspirins anti-koagulationsvirkning, hvis man tager begge dele samtidigt.
• Alkohol. Der er risiko for en skadelig virkning, da begge dele metaboliseres i leveren.

• Blodtryksmedicin. Der er risiko for at blodtryksdæmpende medicin bliver mindre effektivt. Hos patienter med nedsat nyrefunktion kan det medføre forværrelse (især dehydrerede og ældre patienter).
• Blodfortyndende medicin, heparin. Der er risiko for forstærkning af den fortyndende virkning, hvilket kan medføre blødning. Derfor anbefaler læger at man jævnligt tester koagulationen.
• Diabetesmedicin. Der er fundet eksempler på forøgelse af den hypoglykæmiske virkning, hvilket reducerer nyrernes udskillelse.
• Paracetamol. Bruger man samtidigt paracetamol og et NSAID gennem længere tid, kan det have en negativ virkning på nyrerne.

Negative reaktioner på ibuprofen

De negative reaktioner kommer hovedsageligt fra virkningen af NSAID, og hæmmelsen af cyclooxygenase (COX). Generelt opstår de ved doser over 3200 mg om dagen.

1. Virkninger på mave-tarmkanalen. Der kan opstå dyspepsi, diarre, kvalme, mavesmerter og blødning i tarmene.
2. Virkninger på huden. Der kan være overfølsomhed der viser sig som udslæt, nældefeber eller rødmen. Disse reaktioner er dog normale hos patienter som har en kendt overfølsomhed for aspirin og anden NSAID.
3. Centralnervesystemet. Hovedpine, svimmelhed, træthed og kredsløbsproblemer.
4. Hematologisk. Kan skabe forlænget blødning.
5. Hjerte-karsystemet. Forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
6. Virkninger på nyrerne. Forhøjet notrogen i urinsyren og nyresvigt.