Er det så svært at blive forelsket i en person, som ikke elsker sig selv?
Det kan være meget svært at blive forelsket i en person, som ikke elsker sig selv.
Den hovedsaglige grund er, at når man elsker en person, så ønsker man konstant at minde dem om, hvor fantastiske de er. For en person, som ikke elsker sig selv, er det svært at acceptere disse former for komplimenter.
Personer, som ikke elsker sig selv, afviser ofte komplimenter. De indser ikke, hvor sårende det kan være overfor andre. Det er derfor, vi alle leder efter en partner, som værdsætter sig selv.
Dette er dog ikke den eneste grund til, at det er svært at elske en person, som ikke elsker sig selv. Her er nogle andre grunde:
Kommunikation er svært
Kommunikation kan blive til en pligt, hvis man er i et forhold med en person, som ikke ved, hvordan de skal elske sig selv.
Disse personer har tendens til at misforstå ting og altid gå ud fra det værst tænkelige.
Situationer som disse er meget frustrerende for mange personer. For det meste lægger de personer, som ikke elsker sig selv, deres problemer over på deres partner.
For eksempel hvis man afslutter sin partners sætninger. Selvfølgelig sker det hele tiden, men de gør det måske til, at man er nedladende eller lyver.
Det er svært at blive forelsket i en person, som ikke holder af sig selv
Det kan være frustrerende at være forelsket i en person, som ikke elsker eller endda ikke holder af sig selv. Det får spontante kommentarer såsom “du ser godt ud i dag” til at føre til en diskussion på grund af lavt selvværd.
Det er almindeligt for dem at begynde at kritisere en for enhver lille ting, man prøver at fortælle dem, på grund af deres usikkerhed.
Som du kan forestille dig, er det trættende at bruge sin tid og energi på at prøve at få ens elskede til at smile og aldrig opnå det.
Trods alt er det usandsynligt, at de vil stole på en eller værdsætte ens ord uanset hvor meget, man prøver.
Personer, som ikke elsker sig selv, bliver ofte for afhængige
Det er almindeligt for ens partner at regne med en til at opmuntre dem og få dem til at få det bedre, når de er kede af det eller negative. Det er sikkert, hvad man ville forvente af dem også.
Det stopper med at være sundt, når de er afhængige af, at man gør dem lykkelige. Ekstrem afhængighed kan blive kvælende.
De vil sikkert begynde at tro, at du vil gå fra dem. Med tiden vil man begynde at tænke, at det ikke er så dårlig en idé. Og de vil blive efterladt uden deres eneste kilde til lykke.
En person, som ikke elsker sig selv, har tendens til at afvise andre
Når man er forelsket i en person, ønsker man at hjælpe dem til at få det godt. Man skal dog huske, at de har afvist sig selv, siden før man mødte dem. Det gør dem uvillige til at acceptere hjælp fra andre.
Dette komplicerer tingene, eftersom selv hvis man opretholder et håb om, at de en dag vil acceptere ens hjælp, så er sandheden, at dette sikkert aldrig vil ske.
Prøv at husk på, at du ikke kan ændre folk. Du er ikke i stant til at ændre essensen af en person for at gøre dem til den person, du ønsker, de skal være.
Tilliden i forholdet ender med at være ødelagt
Når en person ikke elsker sig selv for den, de er, så kan de ikke forstå, hvorfor andre ville elske dem. Som regel er de konstant bekymret for, at deres partner vil “indse”, hvem de virkelig er, og afslutte forholdet.
Ting som dette gør det svært at bygge et bånd af tillid med ens partner.
En person, som er permanent ængstelig og bekymret for, at man vil gå, handler ofte negativt. Ironien er, at denne frygt faktisk ender med at skubbe en væk.
Ønsker du at lære mere? Sådan undgår man tåbelige diskussioner med sin partner
Ting, du bør vide, hvis du er forelsket i en person, som ikke elsker sig selv
Hvis du er i stand til at være sammen med en person, som ikke elsker sig selv, betyder det, at du er en omsorgsfuld og beskyttende person.
Men at tro på, at en samtale vil være nok til at fikse det hele, vil blot efterlade en skuffet.
Hvis man faktisk er villig til at hjælpe ens partner med at stoppe med at afvise en, så bør man huske, at for det første bliver de nødt til at være en person, som virkelig ønsker at ændre sig og acceptere den hjælp, man tilbyder.
Man bør være opmærksom på, hvordan man har det. For hvis man er fysisk eller psykisk udmattet på grund af at man er forelsket i en person, er det sikkert en, som man bør komme væk fra.
I så fald kan man stille sig selv disse spørgsmål:
- Tror jeg virkelig, at min partner kan ændre sig?
- Er de klar over, at jeg ikke er glad?
- Er de virkelig interesseret i at ændre sig?
Når du har svarene, vil du være i stand til at se, om det er værd at fortsætte eller ej.
Man skal trods alt ikke ofre sin egen lykke for en person, som ikke ønsker at stoppe med at være ulykkelig.
Man bør huske på, at den eneste ansvarlige for ens lykke er en selv. Ligesom ens partner også er ansvarlig for sin egen lykke.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bigi, M. (2015). El modelo de los cinco factores de la persona y la teoría triangular del amor. Revista Investigación En Psicología Social.
- Aiquipa Tello, J. J. (2015). Dependencia emocional. Revista de Psicología.
- Rodríguez, I. (2013). LA DEPENDENCIA EMOCIONAL EN LAS RELACIONES INTERPERSONALES. ReiDoCrea. https://doi.org/10.1016/j.engstruct.2015.06.053