“Knust hjerte syndrom” – Kardiomyopati hos kvinder

· 11. december 2015
Symptomerne på denne sygdom kan ofte minde om symptomerne ved et alvorligt hjerteanfald, men er ikke helt så seriøse. Selvom det ikke er en alvorlig lidelse, er det vigtigt at kende til den, især hvis tilstanden vedrører dig eller dine kære.

Knust hjerte syndrom. Det er overhovedet ikke så poetisk, som det måske kan lyde. Vi taler om en særlig form for kardiomyopati, som lægerne siger næsten udelukkende rammer kvinder. Lidelsen, som også er kendt som Takotsubo (stress) kardiomyopati, er først og fremmest forårsaget af stress, og er ledsaget af visse symptomer, som du bør kende til.

I dagens artikel vil vi gerne fortælle dig mere om denne lidelse, både for din egen sundheds skyld og for at du kan få fred i sindet. Hvis du er en person, der bærer tunge byrder og tager masser af ansvar, og dermed udsættes for en høj grad af stress og angst, bør du være ekstra opmærksom!

Hvad er knust hjerte syndrom?

En slem skuffelse eller tilbagegang , at miste en elsket eller simpelthen den stress, der akkumuleres dag efter dag, kan bringe dig til randen af noget i retning af et hjerteanfald. Vi vil først og fremmest understrege, at mens denne lidelse er en form for “hjertesvigt”, er tilstanden ikke nær så alvorlig som et faktisk hjerteanfald.

Takotsubo kardiomyopati er en sygdom, som vi stadig ikke har specielt meget viden om. Den blev først beskrevet i Japan i 1990’erne, og har fået sit navn, fordi denne form for kardiomyopati forårsager en deformation af hjertemusklen, og giver den en form, der minder om udseendet af et bestemt instrument, som japanske fiskere bruger til at fange blæksprutter. Et interessant og illustrativt navn, uden tvivl.

Negative følelser som sorg, smerte eller kronisk stress kan medføre, at den venstre ventrikel af hjertet bliver en smule deform, hvilket forårsager en indsnævring af kranspulsårerne. Når dette sker, vil du mærke smerter – karakteristisk en følelse af kvælning – men dødeligheden er ganske lav – omkring blot 5%. Det er dog stadig et alvorligt hjerteproblem, som du bør være opmærksom på.

Hvad er årsagen til knust hjerte kardiomyopati?

Kardiomyopati-2

  • Ifølge eksperterne er 90% af patienter, som lider af denne sygdom, kvinder, der har oplevet episoder med høj emotionel belastning. Husk på, at stress forårsager metaboliske forandringer i kroppen. Store doser af catecholaminer frigives som følge heraf, og når disse når meget høje niveauer, har de en gift-agtig virkning på hjertemuskulaturen.
  • Situationsbestemt stress, angst og følelsesmæssige chok kan også forårsage et adrenalinsus, der kan udløse en periode med disse symptomer.
  • Under et anfald vil du opleve en mangel på luft, som om nogen forsøger at drukne dig. Denne følelse opstår som følge af kongestiv hjerteinsufficiens, hvilket kan ses tydeligt på et elektrokardiogram. Det kan minde meget om et akut hjerteanfald, men har mindre alvorlige konsekvenser.

Hvad er symptomerne på knust hjerte syndrom?

Kardiomyopati-3

  • Dine symptomer kan dukke op pludseligt, især efter at have lidt et stærkt følelsesmæssigt slag. Det første, du vil opleve, er meget stærke brystsmerter samt en brændende fornemmelse, der holder dig fra at trække vejret normalt.
  • Koldsved og smerter i venstre arm er også meget almindelige symptomer. Disse symptomer minder meget om dem, der opstår under et normalt hjerteanfald.
  • Ovenstående symptomer er karakteristiske for situationer, hvor dit hjerte reagerer på forhøjede niveauer af katekolaminer og adrenalin, som er skadelige, efter du har modtaget dårlige nyheder eller lignende følelsesmæssig belastning. Husk dog på, at dagligdags situationer, hvor negative følelser og stress ophobes langsomt og over tid, også kan være en trussel mod dit hjertes sundhed. Hvordan kan du vide, om noget i denne retning er ved at ske for dig? Vær opmærksom på, i hvor høj grad du oplever træthed, for eksempel hvis du går op ad en normal trappe og bliver stakåndet. Smerter i kæben eller ryggen kan også være tegn på, at dit hjerte er nødt til at pumpe hårdere, end det burde. Du bør også være opmærksom på, om du føler dig træt om eftermiddagen, eller om dine ben er usædvanligt hævede.

Hvordan kan vi forebygge knust hjerte syndrom?

Kardiomyopati-4

Ovenstående oplysninger bør tjene som en advarsel. Og hvorfor rammer denne form for kardiomyopati oftest kvinder? Eksperter siger, at det skyldes, at kvinder i højere grad lider af stress. Mænd, derimod, oplever lavere stressniveauer – men administrerer det dårligere. Dette gør dem mere tilbøjelige til at lide af et rigtigt hjerteanfald før eller senere.

Stress, som er hovedårsagen til denne tilstand, manifesteres blandt andet gennem hovedpine, problemer med bevægeapparatet eller små hjerte-læsioner, som kan observeres hos patienter med Takotsubo kardiomyopati. Kvinder har ofte bedre strategier end mænd til at håndtere perioder med stress og angst. Og hvorfor så det?

  • Vi kommunikerer bedre. Vi er i stand til at udtrykke vores tanker, følelser og problemer med ord. Det kan hjælpe at tale om problemerne, og dette er ofte lettere for kvinder end for mænd.
  • Vi er typisk mere følsomme og mere intuitive. Dette betyder, at når vi oplever et problem, har vi mulighed for at tackle det og se sagen fra flere synsvinkler. Men for at kunne gøre dette, kræver det, at man er optimistisk, åben, og har den rette motivation.

Prøv derfor at administrere dine daglige problemer, og lad dem ikke hobe sig op i dit baghoved. Sommetider har kvinder utallige ansvarsområder: arbejde, børn, ældre forældre… du yder ikke nok omsorg for dig selv, og det kan kvæle dig, og gøre dig ulykkelig. Prøv at lave små ændringer i dit daglige liv, og minde dig selv om, at du fortjener at være lykkelig. Pas lidt bedre på dig selv!