Mulige symptomer på kræft i skjoldbruskkirtlen hos kvinder

Din skjoldbruskkirtel er en sommerfugleformet kirtel, som på trods af dens beskedne størrelse kan have en stor indflydelse på hele din krop. Selvom både mænd og kvinder kan lide af kræft i skjoldbruskkirtlen, er det mere almindeligt hos kvinder.

En stor procentdel af befolkningen lider af problemer med skjoldbruskkirtlen, og de fleste af dem er kvinder. Denne vigtige kirtel kan forårsage, at dit stofskifte kommer ud af balance og kan resultere i forskellige sygdomme som kræft i skjoldbruskkirtlen.

Lær symptomerne på kræft i skjoldbruskkirtlen at kende i denne artikel, så du kan reagere på det i tide.

Hvad skal du vide om din skjoldbruskkirtel?

Dette er en kirtel, der regulerer mange af kroppens funktioner. Den er ansvarlig for at producere hormoner som thyroxin og triiodothyronin, som er involveret i næsten alt hvad der sker i din krop. Ændringer i din skjoldbruskkirtel afspejler sig direkte i ændringer i din krop.

Hvis din skjoldbruskkirtel er overaktiv, er det kendt som hyperthyroidisme. Nogle almindelige symptomer på dette problem er:

• Rastløshed
• Overophedning
• Overdreven appetit
• Vægttab

Hvis din skjoldbruskkirtel er mindre aktiv and den burde være, kalder man det for hypothyroidisme. Nogle af tegnene er:

• Depression
• Træthed
• Vægtforøgelse
• Muskelsmerter
• Hårtab
• Døsighed
• Hukommelsestab
• Forstoppelse
• Intolerance over for kulde
• Høretab

Hypothyroidisme rammer almindeligvis kvinder over 40. Behandlingen indebærer at spise en kost, der er rig på jod, især fisk og skaldyr.

Hvad, hvordan og hvorfor: Alt om kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i skjoldbruskkirtlen er  ret sjældent. Det forekommer, når en tumor udvikler sig i halsregionen. I de fleste tilfælde vil den korrekte behandling resultere i en godartet diagnose. Det er vigtigt, at diagnosen er meget nøjagtig. Kvinder har højere risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen under eller efter overgangsalderen.

De “afslørende” symptomer, der kan indikere kræft i skjoldbruskkirtlen er:

• En klump på halsen (svarende til dit adamsæble)
• Hyppig ørepine
• Hævede lymfeknuder i nakken
• En vedvarende halsbetændelse
• Synkebesvær (odynophagia)
• Problemer med normal vejrtrækning
• Astma
• Hæshed
• Utydelig tale
• Hoste, der ikke er relateret til en anden helbredstilstand

Hvad er de vigtigste årsager til kræft i skjoldbruskkirtlen?

• Udsættelse for stråling i barndommen (forekomsten af tumorer stiger med mængden af modtaget stråling)
• Høje niveauer af TSH-hormon, især hos folk med struma
• Arvelighed (hvis nogen i din familie har lidt af kræft i skjoldbruskkirtlen)
• Hashimotos thyroiditis
• Hvis du er 40 år eller ældre hos kvinder, eller 70 og derover hos mænd

Der er fem typer af kræft i skjoldbruskkirtlen:

Papillært karcinom

Dette er den mest almindelige type (70% af alle tilfælde) og kvinder, der har fået bestråling for livmoderhalskræft er i særlig høj risiko. Tumoren er klart defineret og kan have forkalkninger.

Hos patienter med fremskredne stadier af denne form for kræft i skjoldbruskkirtlen, kan det metastasere til livmoderhalsen. Knudevæksten er langsom og smertefri.

Follikulært karcinom

Dette er den næstalmindeligste type, som findes hos mennesker, der lider af struma, især over 50 år. Svulsten kan vokse sig lige så stor som selve skjoldbruskkirtlen, men er ofte svær at detektere.

Den kan spredes gennem blodbanen og metastasere i   lungerne og knoglerne. Den spredes også via lymfesystemet. Knuderne er smertefri og svært at mærke.

Anaplastisk karcinom

Kun 10% af mennesker, der har kræft i skjoldbruskkirtlen har anaplastisk karcinom. Det er en yderst ondartet type, der ses hos patienter over 65 år, som normalt tidligere har haft tidligere problemer med struma eller papillært og follikulært karcinom.

Denne tumor viser sig som en masse, der invaderer hele kirtlen. Den kan også metastasere via lymfesystemet. Det er smertefuldt, vokser meget hurtigt, og er svært at røre ved.

Medullært karcinom

Denne type kræft i skjoldbruskkirtlen har et udgangspunkt, som er forskellig fra resten. Det er nemt at få øje på i løbet af en normal histologisk undersøgelse. Den kan udvikle sig i alle aldre og rammer mest kvinder, selvom risikoen stiger efter 50-års-alderen.

Medullært karcinom kan metastaseres tidligt gennem lymfe- og kredsløbssystemet. I nogle tilfælde er forekomsten af denne kræfttype arvelig.

Thyroid lymfom

Denne kræfttype begynder i celler kaldet lymfocytter, som udgør en del af kroppens immunsystem. Den vokser meget langsomt og forekommer oftest hos ældre kvinder, som har haft andre skjoldbruskkirtel-relaterede sygdomme, som Hashimotos sygdom.

Tests til at opdage kræft i skjoldbruskkirtlen

Hvis du oplever nogen af symptomerne, vi skitserede ovenfor, er det en god idé at lave en aftale med en endokrinolog, der kan gennemføre nogle diagnostiske tests og undersøge dig for at afgøre, om du har kræft i skjoldbruskkirtlen. De mest almindelige screeningsmetoder er:

Ultralydsscanning

Under en ultralydsscanning vil lægen undersøge hele halsregionen (som omfatter skjoldbruskkirtlen) for knuder eller klumper. Hvis de opdages, vil de være i stand til at afgøre, om de er faste i formen, eller fyldt med væske.  Cyster fundet i skjoldbruskkirtlområdet er ikke nødvendigvis kræft – for det meste er de godartede.

Biopsi

En biopsinål anvendes ved at tage en lille vævsprøve fra knuden eller cysten, som derefter undersøges på et patologisk laboratorium. Din læge vil bruge ultralyd til at guide kanylen, og du vil få en lokalbedøvelse for at dulme området.

Denne test udføres kun, hvis der er påvist en knude.

Computertomografi (CT)

En CT-scanning, også kendt som røntgentomografi, undersøger ikke alene dit halsområde, men også brystkassen, for at finde tegn på kræft andre steder i kroppen, især i lungerne.

Målet er at afgøre, om kræften har spredt sig til andet blødt væv.

Forholdet mellem kræft i skjoldbruskkirtlen, kvinder, og reproduktion

Undersøgelser viser at kvinder som har født inden for de sidste fem år er mere tilbøjelige til at lide af thyroid papillærkræft. Det er fordi denne kirtel producerer flere hormoner, når du er gravid, og kan få varige konsekvenser langt ind i fremtiden.

Din risiko stiger endnu mere, hvis du har haft flere graviditeter inden for en kort tidshorisont.