Konsekvenserne af at have skænderier foran dit barn

At skændes foran vores børn er en af ​​de værste ting, vi kan gøre som forældre. Det resulterer i følelser af usikkerhed, og derfor skal vi være opmærksomme på, hvad vi laver.
Konsekvenserne af at have skænderier foran dit barn

Sidste ændring: 22 november, 2020

Skænderier er en del af forhold, nogle gange er det en nødvendig del af problemløsningen. Men det, vi skal undgå, er skænderier, der bliver til kampe. Vigtigst: Vi skal stoppe med at skændes foran vores børn.

Børn, der vidner fysiske og verbale kampe, oplever angst, der senere forvandles til vrede, sorg eller frygt. Når de er babyer, er de psykologiske konsekvenser værre.

Konsekvenserne af at skændes foran dit barn

1. Det underbevidste niveau, når de er babyer

Nyfødte er i stand til ubevidst at registrere stemningen hos mennesker omkring dem i deres hjerne, herunder deres tone for stemmen og deres bevægelser. Ligesom hvordan de opfatter kærlighed omkring dem, kan de også føle det, når situationen er spændt, når din tone er vred, og når dit ansigt er aggressivt.

2. Deres følelsesmæssige udvikling

Ligegyldigt hvor “små” skænderierne er, så kan det at vokse op i et  anspændt familiemiljø forårsage dybe følelsesmæssige sår, fordi det fører til problemer som angst og lavt selvværd. Et fredeligt miljø, hvor børn ikke er involverede i de voksnes konflikter, vil hjælpe dem med at udvikle sig bedre.

3. Indskolingsbørn

I denne alder har barnet ikke udviklet sig fuldt ud i forhold til sprog og ser ud til at udtrykke sig gennem ikke-verbal kommunikation. Derfor kan de efter en kamp komme til at græde eller lave et temperamentfyldt tantrum.

Børn i børnehaven forstår stadig ikke årsagerne til konflikter, og deres egocentriske tanker får dem til at føle, at de har forårsaget det, hvilket får dem til at føle sig skyldige i at få deres forældre til at skændes.

Reaktionerne varierer hos hvert barn. Nogle virker som om det ikke er noget problem, mens andre kan frygte, at der er noget forfærdeligt der sker og isolerer sig fra verden, indtil de føler sig sikre.

De udtrykker normalt deres følelser gennem ændringer i deres søvn eller spise mønstre. De kunne gå tilbage til tidligere udviklingsstadier som at tisse i sengen. Indskolingsbørn kan blive irritable eller aggressive.

4. Elementære børn

I denne alder begynder børn at forstå, hvad der foregår omkring dem. De kan føle sig chokerede eller ængstelige, når de ser deres forældre skændes. Fordi de føler sig skyldige, tror de, at de skal vælge side; piger har en tendens til at sidde sammen med deres mødre, mens drengene har en tendens til at sidde sammen med deres fædre.

Hvordan påvirker “mindre” men hyppige skænderier børn?

Generelt ligger denne slags kamp under et ustabilt familiemiljø. I et sådant miljø forstår barnet, at en lille ting kan blive til et stort problem.

Det kan få barnet til at føle, at de har brug for at kontrollere situationen. De kan også reagere ved ikke at udtrykke deres sande behov for at undgå at forårsage et problem.

Børn og fornærmelser

Du bør aldrig bruge dit barn til at fornærme eller modsætte sig deres far eller mor, især hvis du er separeret. Det er vigtigt at være bevidst om ikke at skændes om natten, når barnet sover, da søvn er afgørende for børn. Skænderier sker i alle familier, men brug dem til at vise dit barn, at alle er forskellige. Du vil have dit barn til at vokse op i et godt hjem.

Ingen skænderier omkring dine børn

Skænderier er aldrig rare, men det kan være traumatiserende for dit barn at opleve

Skænderierne skal altid finde sted, når børnene ikke er i nærheden. De kan vide, at deres forældre har skændes, men i det mindste vil de ikke føle, at de er en del af skænderiet selv. Børn, især yngre, er ikke i stand til at fortolke ud over ordenes værdier; de tror på, hvad de hører.

Hvis de hører deres forældre, sige ting som: “Det er nok!” “Jeg er træt af dig!” “Jeg vil ikke se dig igen!” Så vil de ikke kun få det dårligt, men de vil også være usikre på om deres forældre vil skilles.

Familieterapi

Gå til terapi som et par, hvis du har problemer, og vil forbedre kommunikationen. Familiebehandling er ideel, når barnet begynder at opføre sig dårligt eller der er psykosomatiske symptomer til stede, som kræver professionel indgriben. Terapi kan gå langt i at fremme positive relationer blandt familiemedlemmer.

Tal med dine børn

Nogle gange er det umuligt at undgå at skændes foran dine børn. I disse tilfælde er det vigtigt at forklare dem, at alle mennesker skændes, selv mennesker, der elsker hinanden. Brug denne mulighed for at forklare, at skænderier ikke betyder, at man er ligeglad med hinanden.

Hvis konflikten er løst, kan i igen nyde familieaktiviteter sammen; men hvis dette ikke er tilfældet, så lad være med at fremtvinge det, fordi børn kan mærke spændingen.

Forældre som rollemodeller

Husk, at forældre er de primære rollemodeller for deres børn. At se en forælder behandle den anden dårligt, enten fysisk eller verbalt eller på anden måde, skaber et dybt sår, der kan have forfærdelige konsekvenser i barnets personlighed og i den voksen som barnet en dag bliver. Det påvirker også deres forhold til deres venner og klassekammerater.

Lad os lære dem, at når folk har forskellige synspunkter og meninger om et emne, kan du altid bruge venlige ord. Lad os skabe et miljø af tolerance og respekt, uden at skulle blive sur, råbe eller sige onde ting.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Morris, A. S., Silk, J. S., Steinberg, L., Myers, S. S., & Robinson, L. R. (2007). The role of the family context in the development of emotion regulation. Social Development. https://doi.org/10.1111/j.1467-9507.2007.00389.x
  • Kim, I. H., Anderson, R. C., Nguyen-Jahiel, K., & Archodidou, A. (2007). Discourse patterns during children’s collaborative online discussions. Journal of the Learning Sciences. https://doi.org/10.1080/10508400701413419
  • Blankenship, K. M., Friedman, S. R., Dworkin, S., & Mantell, J. E. (2006). Structural interventions: Concepts, challenges and opportunities for research. In Journal of Urban Health. https://doi.org/10.1007/s11524-005-9007-4

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.