Skal jeg stoppe med at bruge prævention?

Prævention er metoder til forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse af graviditet. Er den langvarige brug af forebyggende midler skadelig?
Skal jeg stoppe med at bruge prævention?

Sidste ændring: 26 maj, 2019

Prævention er nøglen til seksuel sundhed, fordi det forebygger seksuelt overførte sygdomme og kontrollerer graviditet. De bruges af seksuelt aktive kvinder og mænd. Det mest hensigtsmæssige valg kommer helt an på din personlige situation eller præferance. Mange tror de skal stoppe med at bruge prævention, men det handler bare om at finde den type prævention, der er rigtig for dig.

Mennesker reproduceres naturligt gennem samleje, når den biologiske alder for at have børn nås. Reproduktion er kontrolleret ved hjælp af antikonceptionsmetoder. De forskellige metoder til forebyggelse af graviditet, kan omfatte: hormonal, kunstig eller naturlig, oral eller injiceret. Der er også nødforebyggende midler.

  • Hormoner, der indtages af kvinder, kommer almindeligvis i form af piller.
  • Kunstige svangerskabsforebyggende midler kan være mekaniske barrierer som kondomer eller spermicider og kirurgiske metoder.
  • Naturlige præventionsmidler involverer familieplanlægning ved at studere menstruationsrytmen og dens varianter.

Der er nu præventionsmidler til mænd. En metode består af en injektion, der reducerer antallet af spermatozoer til det mindst mulige niveau. Dens virkninger er reversible. Hver person skal vælge en antikonceptionsmetode efter sin egen situation.

De forskellige typer prævention har forskellige egenskaber, som kan vælges på baggrund af formål, situation og personlighed.

  • Virkning: Repræsenterer risikoen for graviditet, selvom der anvendes en antikonceptionsmetode.
  • Sikkerhed: Kvindernes sundhed bør sikres, og kvinder med visse sundhedsmæssige forhold må muligvis begrænse deres brug af forebyggende midler.
  • Brugbarhed: Hvad er en fordel for nogle kan være en ulempe for andre. Hver person bør vælge den mest passende metode til deres behov.
  • Brugervenlighed: Hvor nemt kan den bruges korrekt ved brug af en bestemt metode?
  • Tilgængelighed: Nogle præventionsmetoder er gratis tilgængelige i visse sundhedssystemer.
  • Omvendelighed: Det er også vigtigt at vide, om metoden er reversibel. Du bør forstå, om frugtbarheden kan genvindes efter ophør af brugen med det givne midde.
  • Omkostninger: Kostprisen forebyggende midler er betydelig for unge, der ofte har begrænsede økonomiske ressourcer.

Skal jeg stoppe med at bruge prævention? Nej: Her er alle de typer prævention du kan vælge mellem

Midlertidige metoder

Praeventionsmiddel

Disse metoder er reversible. Det betyder, at hvis du afbryder deres brug, kan kvinden blive gravid. De kan være naturlige eller ej. Med andre ord kræver de anvendelse af mekaniske eller kemiske procedurer, såsom barriere eller hormonelle metoder.

Anbefalet læsning efter “Skal jeg stoppe med at bruge prævention?”:

5 tips til et bedre sexliv

Permanente metoder

Alle permanente antikonceptionsmidler er irreversible. Efter proceduren (for enten en mand eller en kvinde) vil parret ikke være i stand til at få et barn.

Permanente metoder er kirurgiske og kan udføres på mænd (vasektomi) og på kvinder (tubal ligation).

De forskellige typer prævention

1. Barrieremetoder

Kondom
  • Kondomer: Der er ingen modsigelser her. Dette er en af de bedste metoder til at forhindre seksuelle sygdomme.
  • Spermicid: dette virker som en kemisk barriere og forhindrer sæd i at nå livmoderen.
  • Kvindelig kondom: Dette beskytter mod uønskede graviditeter og STD’er.
  • Membran: Dette er en silikoneelastisk kuppel, placeret foran livmoderhalsen. Det dækker ikke slimhinden, så det anbefales ikke som et middel til at forhindre STD’er.
  • Vaginal svamp: Dette er en polyurethanskum enhed med spermicid. Det skal fjernes 6 timer efter samleje. Det forhindrer ikke STD’er.

2. Hormonale forebyggende midler

  • P-piller: De skal bruges efter recept. De kan hjælpe med forskellige sundhedsproblemer, men kan også have bivirkninger.
  • Den såkaldte mini progestin piller: Disse blev skabt på grund af bivirkningerne forårsaget af østrogen i normale p-piller.
  • Morgen efter pillen (Plan B): Dette indeholder en høj dosis hormoner og bør kun tages i nødsituationer, inden for 72 timer efter samleje.
  • P-plastre: Dette er et klæbende plaster, der lægges på huden og udskiftes hver 7 dage.
  • Den vaginale ring: Dette er en ring, der frigiver østrogen og progesteron. Det varer i 3 uger.
  • Indsprøjtninger: Disse har lignende fordele og bivirkninger som p-pillen.
  • Implantater: Dette er et meget effektivt præventionsmiddel. Det er et subkutant implantat, der består af en lille plastik enhed, der frigiver hormoner. Det varer 3 år.

3. Permanente præventionsmidler

Praeventionsmetode
  • Vasektomi: Dette er en simpel operation, hvor vasdeferenen bliver skåret.
  • Tubal ligation: Dette udføres kirurgisk eller endoskopisk.

4. Alternative naturlige metoder

  • Menstruationskalender metoden: Dette består i at estimere en kvindes ægløsningsdage og undgå samleje på disse bestemte dage. Ægløsningstidene opstår normalt omkring den 15. dag i menstruationscyklussen.
  • Udtrækningsmetode: Ved denne metode trækkes penis ud før ejakulation. Men hvis manden ikke trækker sig ud i tide, indeholder præsædvæsken små spormaterialer, og kvinden kan blive gravid.
  • Cervikal slim: Et par dage før ægløsning bliver cervikal slim mere elastisk. Det betyder, at en kvindes frugtbare periode er begyndt.
  • Amning: Lakterende kvinder har ikke ægløsning. Imidlertid påvirker mange faktorer effektiviteten af den naturlige antikonceptionsmetode, og dette bør derfor gøres omhyggeligt og varsomt.

Er den langvarige brug af forebyggende midler skadelig?

Indtil videre er der ingen indikation på, hvorvidt langvarig brug af p-piller er skadeligt. Tværtimod mindsker de faktisk muligheden for at få en ektopisk eller ekstrauterin graviditet. Orale præventionsmidler akkumuleres ikke i kvindens krop, og kvinderne har heller ikke brug for en hvileperiode fra at bruge p-pillen.

En sund kvinde kan tage p-piller (så længe en læge anbefaler dem) fra sin første menstruation (menarche) til den sidste (overgangsalderen) uden at skulle afbryde indtaget. Med et årlig gynækologisk checkup kan en kvinde bruge p-piller, så længe hun er frugtbar og ønsker at undgå graviditet.

Behovet for at tage pauser, mens du tager p-piller, er en myte af usikker oprindelse.

Se denne artikel efter “Skal jeg stoppe med at bruge prævention?”:

De fire mest almindelige menstruationsproblemer

Skal jeg stoppe med at bruge prævention hvis jeg bruger p-piller?

Kvinde med p piller i haanden - stoppe med at bruge praevention
  • Der er mange myter om p-pillen. Piller forårsager ikke sterilitet.
  • Hvis du tager en pause med p-piller, skal du bruge en anden type prævention i mellemtiden.
  • Det er dog lige så fint at bruge andre præventionsformer, så længe du har det godt med dem.
  • At begynde at tage p-piller igen efter en pause kan forårsage uønskede bivirkninger, der allerede er forsvundet.
  • Der er kvinder, der holder op med at tage piller og går igennem permenorrhea (manglende menstruation), dette har tendens til at blive forvirret med graviditet og gør beregningen af ægløsningstider vanskelig.

Kort sagt, det er sikkert at tage p-piller i længere tid, i hvert fald hvis du vil undgå graviditet. Det har ingen ordineret tidsbegrænsning, så længe de anbefalede gynækologiske årlige kontrolundersøgelser udføres, og der er ingen sygdom til stede under behandlingen, der ville kræve at pillernes brug ophøres.

Sommetider forekommer der isolerede tilfælde, hvor lægen kan anbefale at man tager pauser der derved afbryder præventionsbehandlingen eller ændrer mærket. Disse hvileperioder hjælper kun med at øge sandsynligheden for en uplanlagt graviditet. Pilleforbrug og deres bivirkninger er forskellige for hver kvinde.

Men hvis du aldrig har følt noget udenfor, og efter 2 eller 3 år begynder du at føle dig apatisk, træt, svimmel, og har humørsvinginger eller hvis du ikke har lyst til at begynde eller fortsætte samleje, bør du stoppe behandlingen. Det er en god idé at lade din krop have en eller to menstruationer.

Bivirkninger du kan have efter at have taget pillen i mange år

  • Mindsket libido.
  • Deprimeret humør
  • Svære migræner
  • Øgede vaginale infektioner såsom candidiasis.
  • En følelse af tunghed i benene og dannelse af åreknuder.
  • Forhøjet blodtryk
  • Undersøgelser har også vist, at p-pillen øger risikoen for bryst- og livmoderhalskræft. På den anden side reduceres risikoen for kræft i æggestokkene.

Så nej, du bør ikke stoppe med at bruge prævention. Der er nemlig en type prævention for alle. Du kan også finde en type, der passer lige præcis til dig.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Curtis, K. M.; Jatlaoui, T. C.; Tepper, N. K.; Zapata, L. B.; Horton, L. G.; Jamieson, D. J., and Whiteman, M. K. (2016). “U.S. Selected Practice Recommendations for Contraceptive Use, 2016”,  MMWR. Recommendations and Reports, 65 (4): 1-66.
  • Hindin MJ, McGough LJ, Adanu RM. J Fam Plann Reprod Health Care 2014;40:30–35.
  • Maroto de Agustín, A.; Moreno Bueno, M. A.; Rubio Moreno, M. M.; Ortiz Valle, C. y Escobar Rabadán, F. (1998). “Conocimiento y uso de métodos anticonceptivos por la población femenina de una zona de salud”, Revista Española de Salud Pública, 72 (6): 382-386.
  • Speroff, L., and Darney, Ph. D. (2010). A Clinical Guide for Contraception. Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins.
  • Stubblefield, P. G., and Roncari, D. M. (2011). “Family Planing”. In J. S. Berek (coord.) Berek & Novak’s Gynecology. Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins, pp. 211-269.
  • World Health Organization (Department of Reproductive Health and Research and Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health). (2011). Family planning: A global handbook for providers: Evidence-based guidance developed through worldwide collaboration. Geneva: WHO and Center for Communication Programs.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.