Tandpinetræ: Hvad er dens medicinske anvendelser?
Tandpinetræ (Zanthoxylum clava-herculis) er en busk, der hører til Rutaceae-familien. Den har brune tornede grene samt mørkegrønne blade, der udmærker sig ved deres gennemtrængende aroma. Dens akselformede klaser afgiver grøngule blomster og små frugter, der skifter fra grøn til rødbrun, når de er modne.
Selv om den er hjemmehørende i USA, vokser den normalt i fugtige kløfter, buskadser og skove i Canada og Europa. Men uanset dens oprindelse distribueres den ofte som et urtetilskud til lindring af lidelser, infektioner og kredsløbsforstyrrelser. Hvad er dens egenskaber og anvendelsesmuligheder?
Hvad er de medicinske anvendelser af tandpinetræ?
Tandpinetræ har en lang historie som et traditionelt middel, og den tilskrives mange forskellige egenskaber.
Ifølge en artikel i Frontiers in Pharmacology skyldes dette i høj grad dens indhold af alkaloider, flavonoider, terpenoider og lignaner. Disse giver igen antibakteriel, svampedræbende, antiviral, antiinflammatorisk og antioxidant aktivitet.
Mens dens bark og blade ofte bruges i teform, fås den også i kapsler, ekstrakter, tinkturer og pulver. Dens berømmelse som supplement er ofte forbundet med positive virkninger på led, tænder og kredsløbssundhed.
Beviserne er dog stadig begrænsede.
Ligesom andre naturlægemidler bør denne ingrediens bruges med forsigtighed og kun som supplement. Der er ikke nok undersøgelser til at hævde, at den tjener som en førstevalgsbehandling.
Folkelitteraturen bemærker, at indianske stammer brugte tandpinetræ til at behandle muskellidelser, lungesygdomme, forkølelse og feber. Med tiden fandt man også ud af, at det havde en positiv virkning mod kolera, tandpine og tyfus. Men hvad siger videnskaben?
Se også: 20 æteriske olier til vinteren
Forskning om tandpinetræ
Det internationale tidsskrift Molecular Sciences beskriver, at der er identificeret mindst 140 bioaktive forbindelser i tandpinetræ. Blandt disse er alkaloider, terpenoider, flavonoider og frie fedtsyrer de mest fremtrædende. Derfor er den forbundet med adskillige sundhedsmæssige fordele.
Ifølge denne artikel har både ekstrakter og forbindelser af denne plante biologisk aktivitet som antiinflammatoriske, smertestillende, antioxiderende, antibakterielle og antitumormidler. Dette ville forklare dens anvendelser i traditionel urtemedicin, som omfatter følgende:
- Som et middel mod kvalme.
- Som svampedræbende middel.
- Som et antirheumatisk middel.
- Som stimulerende middel for blod- og lymfekredsløbet.
- Ved fordøjelsesforstyrrelser (blandt andet mavesmerter og diarré).
Mange af disse anvendelser er dog ikke blevet bekræftet af den nuværende forskning.
Forskere mener, at der er behov for flere kliniske forsøg for at fastslå sammenhængen mellem plantens kemiske forbindelser og deres virkninger. Også for at fastlægge dens sikkerhedsprofil og nye kliniske anvendelser.
Indtil videre er der kun en in vitro-undersøgelse, der er delt gennem den Journal of Traditional and Complementary Medicine rapporteret, at tandpinetræ har svampedræbende egenskaber, der er nyttige mod Aspergillus flavus og Trichophyton longifusis. Det kunne således være en fordel ved behandling af milde svampeinfektioner.
I en artikel i Natural Product Communications anføres det i mellemtiden, at de flygtige olier fra tandpinetræ fremmer en bedre blodcirkulation ved at stimulere udvidelsen af venerne. Dette kan forklares med dens indhold af alkaloider.
Hvad angår dens antitumoregenskaber, er beviserne meget begrænsede. En testrørsundersøgelse, der blev offentliggjort i Phytotherapy Research, rapporterede om de cytotoksiske virkninger af tandpinetræ og dens evne til at hæmme humane leukæmiceller. Der er dog behov for mere forskning.
Risici og sikkerhed
I betragtning af manglen på undersøgelser er der ikke beskrevet nogen alvorlige bivirkninger ved brugen af denne busk. Det er dog tilrådeligt at moderere forbruget og begrænse doserne til det, der er foreslået af producenten af kosttilskuddet.
Ved overskridelse kan der opstå levertoksicitet og anafylaksi. Nogle advarselssymptomer er følgende:
- Svimmelhed.
- Nældefeber.
- Brystsmerter.
- Åndedrætsbesvær.
- Ændret hjerterytme.
- Hævelse af hals eller tunge.
Ved tilstedeværelse af disse kliniske manifestationer er det vigtigt at konsultere en læge. Det vil dog kun ske i sjældne tilfælde.
Andre kontraindikationer er følgende:
- Graviditet og amning.
- Nyre- eller leverinsufficiens.
- Personer under behandling med antikoagulantia eller diuretika.
Dosering og tilberedning
Der findes i øjeblikket ingen definerede retningslinjer for brugen af tandpinetræ. Kosttilskud foreslår ofte doser på 400 milligram pr. dag.
Dette kan dog variere fra producent til producent og produkttype. Derfor er det nødvendigt at tjekke etiketten.
Barken og pulveret bruges ofte i teer. Det er nok at tilsætte en halv teskefuld af det pulveriserede produkt (3 gram) til en kop kogt vand. Det kan også tilberedes i afkog til lokal brug som et omslag. Denne sidste mulighed er ofte et traditionelt middel mod muskel- og ledsmerter.
Husk at læse: Lægeurter til behandling af ledsmerter
Hvad du skal huske på om tandpinetræ
Tandpinetræ er en busk, der er hjemmehørende i Nordamerika. Den er værdsat for sit rigelige indhold af bioaktive forbindelser, herunder alkaloider, terpenoider, flavonoider og fedtsyrer. Disse formodes at have antiinflammatoriske, antirheumatiske, antitumor- og fordøjelsesmæssige virkninger.
Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at understøtte dens anvendelse. De fleste af dens anvendelser er forklaret på traditionel vis og ikke med videnskabelig gyldighed. Derfor bør den ligesom andre medicinske urter anvendes med forsigtighed, kun som et supplement og helst under lægeligt tilsyn.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Okagu IU, Ndefo JC, Aham EC, Udenigwe CC. Zanthoxylum Species: A Review of Traditional Uses, Phytochemistry and Pharmacology in Relation to Cancer, Infectious Diseases and Sickle Cell Anemia. Front Pharmacol. 2021 Sep 15;12:713090. doi: 10.3389/fphar.2021.713090. PMID: 34603027; PMCID: PMC8479109.
- Zhang, M., Wang, J., Zhu, L., Li, T., Jiang, W., Zhou, J., Peng, W., & Wu, C. (2017). Zanthoxylum bungeanum Maxim. (Rutaceae): A Systematic Review of Its Traditional Uses, Botany, Phytochemistry, Pharmacology, Pharmacokinetics, and Toxicology. In International Journal of Molecular Sciences (Vol. 18, Issue 10, p. 2172). MDPI AG. https://doi.org/10.3390/ijms18102172
- Bhatt, Vinod & Sharma, Sushila & Kumar, Neeraj & Sharma, Upendra & Singh, Bikram. (2017). Chemical Composition of Essential Oil among Seven Populations of Zanthoxylum armatum from Himachal Pradesh: Chemotypic and Seasonal Variation. Natural product communications. 12. 1643-1646. 10.1177/1934578X1701201030.
- Alam, F., & us Saqib, Q. N. (2017). Evaluation of Zanthoxylum armatum Roxb for in vitro biological activities. In Journal of Traditional and Complementary Medicine (Vol. 7, Issue 4, pp. 515–518). Elsevier BV. https://doi.org/10.1016/j.jtcme.2017.01.006
- Ju, Y., Still, C. C., Sacalis, J. N., Li, J., & Ho, C.-T. (2001). Cytotoxic coumarins and lignans from extracts of the northern prickly ash (Zanthoxylum americanum). In Phytotherapy Research (Vol. 15, Issue 5, pp. 441–443). Wiley. https://doi.org/10.1002/ptr.686