Bionisk protese skal få lamme til at gå igen

Den bioniske rygsøjle virker ikke med det samme, men med tid og træning vil patienten lidt efter lidt kunne styre sine bevægelser ubevidst.
Bionisk protese skal få lamme til at gå igen

Sidste ændring: 26 august, 2022

Moderne teknologi og medicin er kommet langt i de seneste årtier. Rigtig langt, faktisk. Sygdomme der førhen blev betragtet som uhelbredelige kan i dag kureres. Vores gode helbred er uden fortilfælde, og vi lever længere end nogensinde før. I denne artikel vil vi fortælle dig om en bionisk protese skal få lamme til at gå igen.

Selv alvorligt syge menneskers livskvalitet er blevet markant forbedret. Behandlingerne er nu langt mere effektive, end de var tidligere.

Et af de nyeste eksempler på lægevidenskabens fremskridt er et lille implantat på kun 3 cm, som kan ende med at vende op og ned på lammede patienters liv i fremtiden.

Den lille “bioniske rygrad”, som er blevet udviklet af en gruppe australske forskere, implanteres i et blodkar på siden af hjernen og kan genoprette mobilitet hos lammede patienter ved at opfange deres underbevidste tanker.

En lovende teknologi

Bionisk rygrad

Den australske gruppe forskere kommer fra Royal Melbourne Hospital, University of Melbourne og Florey Institute of Neuroscience and Mental Health.

Ideen bag den bioniske rygsøjle er at bruge ubevidste tanker til at styre bevægelser.

Med sådan et implantat i hjernen ville en lammet patient være i stand til at styre deres krop med underbevidstheden. Det betyder, at de ikke ville være nødt til at gøre en bevidst indsats for at bevæge sig. Det giver dem mulighed for at bevæge sig, som de ønsker, ligesom alle andre.
Den bioniske rygsøjle implanteres ved at lave et lille snit i nakken. Her indsættes et kateter med den bioniske rygsøjle.

Anbefalet læsning efter “Bionisk protese skal få lamme til at gå igen”:

Hvad sker der, når du dyrker yoga regelmæssigt?

Enheden transporteres i blodkarret til hjernens motor cortex, som er det område af hjernen, der er ansvarlig for at generere de nerveimpulser, der styrer de frivillige muskelbevægelser.

Efter at kateteret er fjernet klæber elektroderne på den bioniske rygsøjle til væggene af en vene og begynder at sende signaler direkte til motor cortex.

Disse signaler sendes til en anden enhed implanteret i patientens skulder og endelig til en bionisk protese, der anvender Bluetooth-teknologi.

Den bioniske rygsøjle virker ikke med det samme, men med tid og træning vil patienten lidt efter lidt kunne styre sine bevægelser ubevidst.

Forsøgt for første gang på mennesker

Den bioniske protese har indtil videre kun være testet på får, men forskerne har planer om at prøve den nye teknologi på mennesker allerede i 2017. De indledende tests vil foregå på Austin Health Spinal Cord Unit, mens selve operationen vil blive udført på Melbourne Royal Hospital i Victoria, Australien.

Tre patienter er allerede blevet udvalgt til forsøget. De er alle lamme i den nederste del af deres krop. Efter behandlingen vil deres reaktion blive nøje analyseret.

Terry O’Brien, leder af hospitalets neurologiske afdeling, kalder den nye videnskab den bioniske teknologis “hellige gral”.

Dr. Nicholas Opie, ledende forsker og biomedicinsk ingeniør ved University of Melbourne,  siger, at det er en enkel men omfattende procedure.

Den sværeste del kommer efter operationen, når patienten skal lære at bruge underbevidstheden til at flytte de bioniske lemmer.

Læs også denne artikel efter “Bionisk protese skal få lamme til at gå igen”:

3 yogastillinger der afhjælper nakkespændinger

Denne løsning reparerer ikke de beskadigede veje i hjernen. I stedet bruger den alternative ruter til at bære signaler til den tilsvarende lamme kropsdel.

”Hvad de gør er at implantere en sender til at bære de signaler, der er nødvendige for at flytte benet ved at omgå det beskadigede område,” forklarer lægen.

Den bioniske protese er ikke en ny ide og har været længe undervejs, men de australske forskeres resultater repræsenterer et længe ventet gennembrud.

Hvis forsøgene i 2017 giver gode resultater kan det meget vel være at den samme teknologi også kan bruges til at behandle patienter med epilepsi, OCD og Parkinsons.

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.