Fibrinogen i blodprøver: Funktioner og resultater

Denne artikel forklarer, hvad fibrinogen i blodprøver er, hvordan den fungerer, hvordan den måles, og hvad der sker, når værdierne ændres.

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Skrevet af Rafael Victorino Muñoz

Sidste ændring: 12 november, 2023

Fibrinogen i blodprøver bruges til at bestemme niveauet af dette stof, der er relateret til blodpropper.

Det normale niveau bør ligge mellem 200 og 400 milligram pr. deciliter (mg/dl) blod. Dette varierer dog noget med personens alder. Faktisk er det hos børn under fem år normalt lidt lavere.

Testresultaterne kan dog vise, om der er mangel på eller omvendt høje niveauer af fibrinogen i blodet. Til gengæld hænger denne stigning eller dette fald sammen med forskellige faktorer som f.eks. sygdom, graviditet, overgangsalder, stofmisbrug m.m.

Hvad er fibrinogen, og hvad er dets funktion?

Der har altid været stor interesse for at forstå koagulationen. I oldtiden troede man, at denne proces skyldtes størkning ved afkøling. Det var i begyndelsen af det 20. århundrede, med offentliggørelsen af en undersøgelse af Paul Morawitz, at forskningen i emnet blev omorienteret.

Fibrinogen eller faktor I er et protein, der syntetiseres i leveren, og som indgår i blodplasmaet. Det er en del af gruppen af koagulationsfaktorer sammen med bl.a. protrombin, calcium og vævsfaktor. Der er 13 i alt.

Det er et af de elementer, der er ansvarlige for at standse blødning, når der er et sår eller en blødning. Denne komplekse proces er kendt som “hæmostase” eller “koagulationskaskaden”.

I løbet af denne proces hjælper trombin med at omdanne fibrinogen til fibrin, der fungerer som en cement og danner et net eller netværk. Til gengæld klæber blodpladerne sammen – som mursten – for at danne en blodprop, der lukker såret.

I den modsatte proces, som er fibrinolyse, aktiverer fibrin et enzym, der nedbryder blodpropper (kaldet plasmin), og fibrinogen hæmmer det. Dette sikrer, at alting sker på en ideel måde: Blodpropper nedbrydes, når de ikke længere er nødvendige, og dannes ikke unødigt.

Som nogle mennesker ved, kan blodpropper være skadelige. Hvis de blokerer blodkarrene, kan de forårsage et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Derfor er balancen mellem fibrinogen og fibrin i blodet af afgørende betydning.

Desuden menes fibrinogen at binde og aktivere hvide blodlegemer og dermed spille en vigtig rolle i immunforsvaret mod infektioner eller skader.

Nogle nyere resultater synes at bekræfte dette. I en undersøgelse af patienter med sepsis var der f.eks. en sammenhæng mellem hurtig helbredelse og lavere dødelighed og øget fibrinogen.

En anden laboratorieundersøgelse af mus med acetaminofeninducerede leverskader viste, at fibrinogen kan hjælpe med at reparere leveren ved at aktivere hvide blodlegemer.

Alt om fibrinogen i blodprøver

Fibrinogen i blodprøver måles for at vurdere, hvordan koagulationsprocessen fungerer. Det foreslås ofte, at den udføres efter at have været fastende i op til 12 timer. Selv om der ikke er behov for særlige forberedelser, kan lægen anbefale, at eventuelle lægemidler stoppes på forhånd, især antikoagulerende midler.

For at udføre testen udtages en serumprøve direkte fra en vene (enten cubital eller cefalisk) med en nål. Nålen trækkes ud, når der er taget tilstrækkeligt med blod (ca. 2 kubikcentimeter).

Derefter tilsættes en standardmængde trombin til prøven, og den tid, det tager for fibrinklumpen at blive dannet, måles. Dette gør det muligt at bestemme mængden, men ikke aktiviteten af fibrinogen i blodet.

Denne tid er direkte proportional med mængden af aktivt fibrinogen i blodprøver. Derfor kan forlænget koagulationstid skyldes nedsatte fibrinogenkoncentrationer eller fibrinogen dysfunktion.

Risici ved testen

Det kan være vanskeligere for nogle mennesker end for andre at få taget en blodprøve. Måling af fibrinogen i blodprøver er imidlertid en enkel, hurtig og sikker proces. Der er ingen større risici eller bivirkninger. Du kan kun opleve let smerte ved prikket og blå mærker efter. Disse symptomer forsvinder efter kort tid (en eller to dage).

Hvornår skal man måle fibrinogen i blodprøver?

Lægen kan bede om en måling af fibrinogen i blodprøver, alene eller som en del af en række prøver, når der er unormale blødnings- eller koagulationssituationer. Blandt andre omstændigheder overvejes muligheden i en af følgende tilfælde:

• Hyppige tilfælde af næseblod.
• Kraftig menstruationsblødning.
• Tilstedeværelse af blod i urinen eller afføringen.
• Unormal blødning fra tandkødet.
• Blødning fra mave-tarmkanalen.
• Blå mærker uden nogen åbenlys grund.
• Bristning af milten.
• Trombose.
• Unormale resultater af protrombin- eller delvis tromboplastintest.
• Symptomer på dissemineret intravaskulær koagulation.
• Unormal fibrinolyse.
• Arvelig eller erhvervet dysfunktion i forbindelse med koagulation.

På den anden side giver måling af fibrinogen i blodprøver os mulighed for at vide, om faldet i aktiviteten af dette protein skyldes en utilstrækkelig mængde eller en dysfunktion. Den tjener også til at overvåge koagulationskapaciteten over tid.

Sammen med andre prøver hjælper den også med at vurdere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, perifer arteriel sygdom og myokardieinfarkt.

Hvad betyder resultaterne?

Det forventede niveau af fibrinogen i blodet er 200 til 400 milligram pr. deciliter (mg/dl), men dette kan variere noget med alderen. Hos børn under fem år er det faktisk lavere, nemlig 160 til 400 mg/dl. Hos nyfødte eller babyer under et år varierer det fra 80-90 til 375 eller 385 mg/dl.

Når resultaterne ikke ligger inden for dette interval, anses de for at være højere eller lavere end forventet. Lad os se på hver enkelt tilfælde for sig.

Høje niveauer af fibrinogen i blodprøver

I dette tilfælde har du følgende referenceskala (hos voksne):

• 400 – 600 mg/dl (lidt høj): Kan skyldes omstændige faktorer. Der bør foretages en ny test efter et par uger for at se, om værdierne vender tilbage til det normale.
• 600 – 700 mg/dl (moderat høj): Det er tilrådeligt at konsultere en læge. Hvis blodtrykket også er højt, er risikoen for slagtilfælde øget.
• Mere end 700 mg/dl (overdrevent højt): Stor risiko for, at der dannes blodpropper, som kan skade hjertet eller hjernen.

Lave niveauer af fibrinogen i blodprøver

Der findes tre typer af fibrinogenmangel i blodet:

• Afibrinogenæmi eller total mangel på fibrinogen: Sjælden (rammer en person ud af 2 millioner). Selv om det ikke nødvendigvis forårsager blødninger, er det alvorligt, når der er blødninger.
• Hypofibrinogenæmi: Lavt fibrinogenniveau på under 200 mg/dl. Det er forbundet med lette blødninger.
• Dysfibrinogenæmi: Blodniveauet er normalt, men fibrinogenet fungerer ikke korrekt. Det kan være medfødt eller erhvervet og rammer én person ud af en million. Det forårsager blødning og trombose.

Hvorfor ændres fibrinogenblodniveauet?

Ændringen af faktor I kan være midlertidig. I dette tilfælde omfatter de mulige relaterede faktorer graviditet (som fører til en stigning), menstruation, blødning, en blodtransfusion eller reaktioner på lægemidler.

Blandt de lægemidler, der ændrer niveauerne af dette protein, kan nævnes følgende:

• Orale præventionsmidler.
• Østrogener.
• Steroider.
• Antituberkulosemidler.
• Anti-androgene.
• Aspirin.
• Warfarin.
• Forskellige kolesterolsænkende lægemidler.

På den anden side kan et lavt fibrinogenindhold i blodet skyldes faktorer som overgangsalder eller rygning samt andre sygdomme, hvad enten de er arvelige eller erhvervede. Blandt sidstnævnte er følgende:

• Tumorer.
• Alvorlig underernæring.
• Nefrotisk syndrom.
• Inflammatoriske lidelser (f.eks. leddegigt).
• Leverlidelser i slutstadiet.

De ændrede værdier, der afspejles i testen, bruges dog normalt ikke til at give relevante diagnostiske oplysninger om en tilstand eller sygdom.

Tilknyttede sygdomme

Vedligeholdelse af ændrede fibrinogenværdier bør overvåges, da det kan øge risikoen for udvikling af forskellige sygdomme. Hvis niveauerne er lave, og blødningen i sår ikke stopper eller tager for lang tid, øges risikoen for infektion.

Omvendt fremmer høje niveauer blodkoagulation, selv når det ikke er nødvendigt. Som følge heraf er der større sandsynlighed for hjerte-kar-problemer, da der dannes tromber, som kan føre til hjerteanfald eller slagtilfælde.

Normalisering af fibrinogenniveauet

Når stigningen i fibrinogen skyldes graviditet eller er forårsaget af en inflammatorisk proces, vil niveauerne vende tilbage til det normale, når det underliggende problem er løst. I visse tilfælde er behandling dog nødvendig.

Afhængigt af årsagen til problemet kan der f.eks. ordineres bezafibrat eller substitutionsbehandling med blodproduktsubstitutter.

Hvis der er risiko for hjerte-kar-sygdomme, anbefales livsstilsændringer, f.eks. en kost rig på omega-3, fysisk træning og opgivelse af rygning og alkohol.