Albino-modellen Thando Hopas rørende fortælling

Det er meget svært at være en albino, men en af de værste steder at have denne genetiske abnormitet, er i et kontinent som Afrika.

I dagens artikel vil vi snakke om et emne, der ikke er særlig udbredt. Det kan være, at du har set en eller flere albinoer før, eller at der sågar er en af dine venner eller bekendte, der har denne sygdom. Som du sikkert allerede ved, er albinimse en medfødt sygdom, der er karakteriseret ved manglende pigmentering af hår, hud og øjne. Og det er ikke nemt at være albino.

Albinimse kan forekomme hos både mennesker og dyr, og på grund af manglende melanin, er det også en meget alvorlig hudlidelse, der giver overfølsomhed overfor solen. Det er meget svært at være en albino, men en af de værste steder at have denne genetiske abnormitet, er i et kontinent som Afrika. I dagens artikel vil vi fortælle den rørende historie bag en ung, sort albino model ved navn Thando Hopa.

Den afrikanske model Thando Hopa

Thando Hopa er en 24 år gammel model og også en advokat. Hun mener, at hun har været heldig, da albinoer i Afrika forbindes med forbandelser. Hun var uddannet i Johannesburg, hvor hun tiltrak en del opmærksomhed på grund af hendes fine og slående træk. Hun så fantastisk ud på scenen og i bladene. Hopa er en af de få sorte albino-modeller i verden.

Måske på grund af hendes succes og erfaringer valgte hun at studere jura, så hun kunne ligge stemme til den stigmatisering og det sociale postyr, der er i Afrika, men som stadig er relativt ukendt for resten af verden.

Forbandelsen ved at være født som albino i Afrika

Først og fremmest overrasker det dig måske at høre, at Afrika har en af de højeste forekomster af albinoer i verden. Dette gælder især i Tanzania. Eksperter har ikke kunne forklare årsagen til dette fænomen, men der er mistanke om, at det er relateret til de tidlige europæiske indbyggere i dette område på grund af koloniseringen og deres efterfølgende indavl. I dette kontinent er forekomsten af albinimse 15% højere end i resten af verden.

Ifølge Hopa er det at være en albino i Afrika først og fremmest et et fysisk problem, men også et socialt problem. På grund af sollyset og de få ressourcer oplever mennesker, med denne lidelse, ofte hudkræft og blindhed. Derudover skal de også stå til ansigt for hån.

Albinoer bliver ofte kaldt “Zeru-Zeru”, hvilket betyder barn af djævlen, eller spøgelse. Det menes, at albinimse blevet givet til mennesker som en forbandelse over forældrene, hvis synder bliver reflekteret i dette spøgelsesagtige udseende hos deres barn. Dette fører til social afvisning og endda udstødelse.

Det siges, at albinoer der lever i Afrika er værdiløse, men en død albino er lige så værdifuld som en diamant. Hvorfor? Visse stammer, sociale grupper og healere i Afrika mener, at blodet eller organerne fra en albino har magiske egenskaber. Albinimse kan derfor være lige så dødbringende som et næsehorn eller en elefants elfenben-stødtænder: der betales store summer af penge for at flænse eller dræbe en albino.

Den chokerende sandhed og realitet

Dette er en chokerende realitet, der er blevet rapporteret af mange humanitære organisationer. Bevæbnede grupper af mænd kommer frem om natten for at tage albino-børn og voksne for at lemlæste dem eller skære deres arme og ben af. Det mest forfærdelige er, at mange af dem bliver myrdet. Ekstraordinære summer af penge betales for deres lemmer, blod eller organer. Disse afskyelige handlinger strider imod selve kernen i menneskeheden og enhver form for retfærdighed.

Albinimse i Afrika kan virkelig være en forbandelse, og det er derfor mennesker som Thando Hopa ligger stemme til disse lidelser, imens internationale organisationer prøver at bringe det i det globale rampelys. Især i Tanzania er dette et stort problem. På trods af deres indsats, dør mange albinoer hvert år – enten fra disse forbrydelser mod menneskeheden eller af sygdomme relateret til deres lidelse. Solskoldning, infektion og kræft er blandt de største trusler.

I dag er der  mange børn, som har lært at overleve uden fødder eller hænder. Og på trods af dette, har de aldrig mistet deres optimisme på trods af, at de nok har en af de værste stigmatiseringer i deres samfund.