Resultater af proteintest og deres betydning
Den samlede proteintest, også kendt som serum totalprotein, anmodes af lægen, når der er mistanke om følgende:
- Lever- eller nyreforandringer.
- Autoimmune sygdomme.
- Underernæring.
Testen kan også anbefales som en del af en rutinemæssig undersøgelse og indgår i det grundlæggende metaboliske panel. Desuden supplerer den diagnosen i tilfælde af uforklarlig træthed, ødemer eller andre symptomer, der tyder på gastrointestinale problemer eller forstyrrelser i knoglemarven.
Den samlede proteintest måler mængden af protein i blodet. De fleste laboratorier rapporterer normalt den samlede proteinværdi, de fraktionerede proteiner (albumin og globulin) og forholdet mellem albumin og globuliner.
Hvilke proteiner måles?
Proteiner er meget vigtige strukturer for kroppens funktion. De er en del af strukturen i alle celler, organer og væv.
De findes i forskellige former, f.eks. som enzymer, stofbærere, komplementer og antistoffer (eller immunoglobuliner). Plasmaproteiner syntetiseres hovedsageligt i leveren, mens immunglobuliner syntetiseres af lymfoide celler i lymfeknuderne, knoglemarven eller milten.
Der cirkulerer to slags proteiner i plasma: Albumin og globulin. Albumin er til stede i en større andel, idet det udgør ca. 60 % af det samlede protein, og det produceres i leveren.
Det er ansvarligt for at opretholde det kolloide osmotiske tryk og forhindrer således, at der lækkes væske fra blodkarrene til interstitium. Desuden er det ansvarligt for transport af bl.a. hormoner, vitaminer og mineraler som f.eks. calcium.
Globuliner udgør de resterende 40 % af de samlede proteiner i blodet. De udgør en forskelligartet gruppe. Nogle produceres af leveren og andre af immunsystemet (lymfeknuder, milt og knoglemarv). Deres funktioner er rettet mod transport af stoffer og bekæmpelse af infektioner.
Antistoffer er proteiner. De har en specifik funktion i forbindelse med kroppens forsvar.
Læs mere: Hvad er antistoffer?
Hvordan udføres den samlede proteintest?
Den samlede proteintest udføres ved at tage en venøs blodprøve. Medmindre der kræves andre blodprøver i forbindelse hermed, er der ikke behov for nogen særlig forberedelse på forhånd (der kræves ingen faste).
Proteiner kan også måles i andre biologiske væsker, f.eks. urin, pleuravæske eller cerebrospinalvæske.
Læs mere: Hvad kan man se i en urinprøve?
Den samlede proteintest måler albumin og globuliner. Hvis der er nogen uregelmæssighed i resultaterne, kan det være nødvendigt med yderligere prøver som f.eks. serumproteinelektroforese (immunofixeringstest) og kvantitative immunoglobuliner.
Serumproteinelektroforese måler de forskellige grupper af globuliner. Disse grupperes i undersøgelsesfeltet, afhængigt af hvordan de migrerer, og klassificeres som alfa, gamma og beta.
Fortolkning af resultaterne af en proteintest
Værdierne varierer med alderen. Hos dem, der er 3 år eller ældre, betragtes følgende som normale:
- Samlet protein: 6-8 g pr. deciliter.
- Albumin: 3,5 til 5,2 g pr. deciliter.
- Globuliner: 2 til 4 g pr. deciliter.
Lave totalproteinværdier er forbundet med følgende:
- Underernæring.
- Immunosuppression.
- Hæmatologiske lidelser: Såsom leukæmi.
- Malabsorption i tarmene: Som ved cøliaki eller inflammatorisk tarmsygdom.
- Nyresygdom: Ved glomerulonefritis og nefrotisk syndrom er der tab af protein i urinen.
- Alvorlig leversygdom: Når der ikke produceres protein, som ved skrumpelever eller leversvigt.
- Kongestiv hjertesvigt: Når der er en stigning i plasmavolumen, hvilket mindsker proteinkoncentrationen ved fortynding.
Høje værdier kan findes ved følgende tilstande:
- Dehydrering: I dette tilfælde kan der være en stigning i plasmaproteinkoncentrationen på grund af utilstrækkeligt indtag eller opkastninger og diarré.
- Kroniske inflammatoriske sygdomme: Lupus, reumatoid arthritis, viral hepatitis.
- Amyloidose: Unormal ophobning af proteiner i forskellige organer og væv.
- Knoglemarvssygdomme: Multipel myelom.
- Granulomatøse sygdomme.
Ud over den samlede proteinværdi kan albumin/globulin-forholdet vurderes. Et tæt forhold er forbundet med øget globulinproduktion (som ved multipel myelom). På den anden side er et fjernt forhold forbundet med nedsat globulinproduktion, som ved leukæmi.
Det er vigtigt, at der i tilfælde af unormale resultater anmodes om yderligere testning for at fastslå, hvilke specifikke proteiner der har unormale værdier.
Denne test er indikativ for neoplasmer, når de er ændret. Derfor kræver den omhyggelig opmærksomhed fra behandlere.
Nogle ting at overveje
Der er en række faktorer i dagligdagen, som kan påvirke resultaterne af den samlede proteintest:
- Intensiv træning.
- Stress.
- Graviditet.
- Brug af medicin: Steroider, østrogener og orale præventionsmidler kan sænke proteinniveauet.
Selv om et nedsat proteinniveau kan være et tegn på alvorlig underernæring, vil en proteinrig diæt ikke øge blodets samlede proteinniveau.
Prøveudtagningen er risikofri og tager ikke længere tid end 5 minutter. Hvis teknikeren lader knebelpresset sidde for længe, kan det dog resultere i et fejlagtigt højt albuminniveau.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Brandan N, Llanos C, Barrios M, Escalante A, Ruíz D. Proteínas Plasmáticas. Universidad Nacional de Nordeste 2008. Disponible en http://med.unne.edu.ar/sitio/multimedia/imagenes/ckfinder/files/files/Carrera-Medicina/BIOQUIMICA/proteinas.pdf.
- García J, Caicedo M. Proteinograma sérico en personas de 23 – 42 años en la ciudad de Cuenca–Ecuador 2009-2010. Universidad de Cuenca Facultad de Ciencias Médicas. Escuela de tecnología médica. ECUADOR 2010. Disponible en http://dspace.ucuenca.edu.ec/bistream/123456789/3819/1/TECL13.pdf.
- Haldeman C, Foley M, Tuley R. Total Protein and A/G Ratio. University of Rochester Medical Center. Disponible en https://www.urmc.rochester.edu/encyclopedia/content.aspx?contenttypeid=167&contentid=total_protein_ag_ratio.
- Killingsworth L. Plasma proteins in health and disease. Crit Rev Clin Lab Sci. 1979;11.
- Quero A, Ángel I, Castillo F, Rafael, Gallegos R, Gómez J, Francisco J. Estudio de la albúmina sérica y del índice de masa corporal como marcadores nutricionales en pacientes en hemodiálisis. Nutrición Hospitalaria 2015;31(3). Disponible en https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0212-16112015000300043.