Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en familie af proteiner, der er en del af immunsystemet. Læs alt om dem her!
Hvad er antistoffer?

Sidste ændring: 23 november, 2020

Antistoffer er en speciel gruppe af molekyler, der beskytter din krop mod invasion af andre organismer, som de genkender som fremmede, såsom vira og bakterier.

Derfor er de vigtige for immunsystemet, da de sørger for, at det fungerer korrekt.

Hvorfor syntetiserer kroppen din antistoffer?

Antistoffer bekæmper sygdom

Antistoffer er de molekyler i immunsystemet, der skaber handling.

De bliver også kaldet immunoglobuliner. Deres syntese er afhængig af specialiserede celler, der er en del af immunsystemet. Kroppen producerer flere af dem, hvis den identificerer eller opfatter antigener.

Disse stoffer er til stede i fremmede stoffer, såsom bakterier, vira osv. Takket være undersøgelser om emnet er det blevet opdaget, at dette plasmaprotein syntetiseres af B-celler og visse plasmaceller.

Vores immunforsvar er meget nøjagtigt. Det producerer således forskellige antistoffer eller immunoglobuliner for hvert antigen. Dette sikrer vores overlevelse.

Det udviser dog også mangler, såsom autoimmune sygdomme, som forekommer, når antistoffer tror, at patientens egne celler er “fremmede”. Således stiler de efter at neutralisere denne tilsyneladende trussel ved at ødelægge disse sunde celler, som om de var patogener.

Immunoglobuliner eller antistoffer bruger typisk blodbanen til at flytte sig til en anden region i kroppen. På denne måde kan de hurtigt rejse derhen, hvor antigenerne er blevet identificeret, og ødelægge dem.

Af denne grund tager læger normalt blodprøver for at overvåge kroppens niveauer af antistoffer. Derfor kan de også tage spytprøver af prøver af andre stoffer som cerebrospinalvæske.

Hvad er antistoffer?

De forskellige typer af antistoffer

Hvis vi observerer deres egenskaber og funktioner, kan vi skelne mellem forskellige typer af immunglobuliner eller antistoffer:

  • Immunoglobulin G eller IgG

Samlet repræsenterer dette den største procentdel af antistoffer. De er medfødte og beskytter babyer fra fødslen. Dette skyldes, at de er til stede i moderens placenta. Således overføres disse antistoffer fra moderen til fosteret.

I princippet findes de i din krop hele dit liv. De spiller en rolle i visse vigtige opgaver, såsom aktivering af fagocytter, hvilket betyder, at de dræber skadelige celler.

  • Immunoglobulin G eller IgM

Disse molekyler kan danne en struktur svarende til en cirkel, der har op til ti bindingssteder (med antigener). Generelt er de de første til at “kontakte” de nye identificerede antigener.

De aktiverer eller tilskynder ​​makrofagernes præstationer (svarende til fagocytter).

Denne artikel vil måske også interessere dig: Spinat, gulerødder og citron til at fjerne toksiner

  • Immunoglobulin A eller IgA

Disse antistoffer har en monomerisk eller dimerisk form. Det betyder, at de kan forekomme i grupper på op til to antistoffer.

Desuden har de en stor rolle i slimhindernes immunfunktion (som producerer modermælk, blod, slim, tårer).

  • Immunoglobulin E eller IgE

Dernæst består disse antistoffer af to tunge kæder og to lette kæder. I modsætning til de antistoffer, vi nævnte ovenfor, er de normalt placeret i mastcellemembranerne. Derfor er de fleste af dem at finde i kropsvævet.

De er normalt receptorer af allergener, hvilket er antigener, der fremkalder et meget overdrevet svar. De er ikke farlige stoffer i sig selv, men vores immunsystem genkender dem som en alvorlig trussel. De forårsager mastcellebrud og produktion af histamin.

  • Immunoglobulin D eller IgD

Disse antistoffer danner polymerer, der binder sig til antigenmolekyler. De udgør ca. 1% af proteinerne i B-cellernes plasmamembraner.

Vi håber, du fandt denne artikel interessant og informativ! Hvis du er i tvivl, bør du tale med din læge, hvis du vil lære mere om antistoffer eller immunoglobuliner.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ramos-Medina, R., Corbí, A. L., & Sánchez-Ramón, S. (2012). Inmunoglobulinas intravenosas: llave inmunomoduladora del sistema inmunológico. Medicina Clinica. https://doi.org/10.1016/j.medcli.2011.11.022
  • Victor Sanabria & Abraham Landapiedra. (2007). Anticuerpos: sus propiedades, aplicaciones y perspectivas. Medicas UIS.
  • Noda Albelo, A. L., Vidal Tallet, L. A., & Rodríguez Ramos, B. (2013). Aplicaciones terapéuticas de las inmunoglobulinas humanas en Pediatría. Revista Cubana de Pediatria. https://doi.org/10.1177/1071100715603118

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.