Alexander Zverev: Diabetes er ingen hindring for at være en atlet i verdensklasse
Alexander Zverev, tennisspilleren i verdensklasse, har chokeret verden ved at afsløre, at han fik konstateret type 1-diabetes, da han var tre år gammel. Han ses altid ankomme til kampe med en rygsæk. På grund af dette opstod der rygter om, at han ville bruge den under konkurrencer for at modtage tekniske råd via mobiltelefon. Sandheden er, at han gør det for at overvåge sit blodsukker.
Denne bekræftelse fra en af de bedste tennisspillere i verden er slående. Man mener generelt, at sygdommen begrænser sportsudøvelsen. Men nu har vi overbevisende beviser for det modsatte.
I denne artikel fortæller vi dig, hvordan Zverev i en alder af 26 år har formået at overvinde sin diagnose og leve med sygdommen, samtidig med at han er eliteatlet. Få mere at vide nedenstående.
Hvad er type 1-diabetes, som er den type, Alexander Zverev har?
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom. Ifølge den panamerikanske sundhedsorganisation (PAHO) er det et endokrin problem, hvor bugspytkirtlen holder op med at producere insulin eller gør det i utilstrækkelige mængder. Derfor skal patienterne injicere hormonet for at kompensere for denne mangel.
Ifølge den internationale organisation er det den fjerde hyppigste dødsårsag i Amerika. Hvis det ikke kontrolleres korrekt, forårsager det alvorlige skader som f.eks:
- Blindhed.
- Nyresvigt.
- Myokardieinfarkt.
- Cerebrovaskulære ulykker.
- Forsinket sårheling.
- Vævsdød i ekstremiteterne, især i de nedre lemmer.
Denne type diabetes er også kendt som insulinafhængig diabetes, juvenil diabetes eller børnesukkersyge. Symptomerne viser sig i en tidlig alder og udgør en klassisk triade af overdreven urinudskillelse, overdreven tørst og konstant sult, som de fortæller i Lancet. Samtidig har patienterne ofte uforklarligt vægttab, synsforstyrrelser og træthed.
Behandlingen består af daglige insulininjektioner. Ligeledes skal der følges en streng diæt, der begrænser indtagelsen af simple sukkerarter, og glukoseniveauet skal overvåges regelmæssigt.
Utilstrækkelig behandling af sygdommen kan føre til livstruende situationer. En diabetisk koma er f.eks. en farlig og dødelig tilstand.
Sport og diabetes: Selvfølgelig kan det kombineres!
Alexander Zverev afslørede under et interview til Channel Nine i Australien, at han havde type 1-diabetes. Han fortalte dette medie, at han aldrig har tænkt på sin diagnose som en hindring for at blive den atlet, han er i dag. Lægerne var dog slet ikke optimistiske omkring hans mål.
“Jeg sagde altid til lægerne: “Ja, jeg vil gerne spille tennis”. Det er det eneste, der virkelig betyder noget for mig. Nogle af dem sagde: “Nej, du skal stoppe, du kan på ingen måde blive professionel atlet med den slags sygdom. Du kan på ingen måde spille en så hård fysisk sport”.”
-Zverev i interviewet til Canal Nueve-
Selvom det var irriterende at modtage disse ord, var hans ønske om at bevise det modsatte større. Ud over dette klare eksempel er der eksperter, der er enige med tennisspilleren. Lad os se hvorfor!
Ifølge videnskabelige undersøgelser om virkningen af diabetes hos højtydende atleter er hovedårsagen til at opgive atletisk aktivitet relateret til den manglende evne til at regulere blodglukoseniveauet. Med andre ord kan personer, der lever med diabetes, få stigninger i blodsukkeret, som giver meget ubehagelige symptomer.
Derfor bør atleterne overvåges nøje, både i hvile og under træning og konkurrencer. Den præcise dosis insulin, der skal gives, bør justeres på baggrund af de fysiske krav. Ligeledes skal der tages nøjagtigt højde for de kulhydrater, der skal indtages.
Zverev udnytter hullerne i kampene til at tjekke sit blodsukkerniveau. Til det formål bruger han sin rygsæk. Og det er noget, som han hverken kan springe over eller udskyde.
Den rigtige kost
Ernæring er en grundpille for enhver atlet, uanset om han eller hun lever med diabetes eller ej. Men når der er tale om en specifik diagnose, som i Alexander Zverevs tilfælde, er der krav at tage hensyn til.
Patienter med diabetes kræver en tværfaglig tilgang, der omfatter støtte fra en ernæringsekspert. Dette bekræftes af ekspertkonsultationer, som f.eks. den, der er offentliggjort i Diabetes Care.
Forskningen på området fremhæver kulhydraternes rolle for denne type patienter. Eksperterne er dog endnu ikke enige om, at en drastisk reduktion af kulhydrater er gavnlig. Faktisk anbefaler nogle læger et regelmæssigt indtag af disse næringsstoffer (45-65 % af de daglige kalorier) med en justering af insulindoserne for at kompensere.
Når man overvejer en kulhydratfattig diæt ved diabetes, fastsættes et maksimum på 30 % af de daglige kalorier fra disse næringsstoffer. Alligevel er hver enkelt patient forskellig. En person med fedme eller overvægt er ikke det samme som f.eks. en eliteatlet, der ville have brug for energi fra glukose til sine bevægelser.
Ud over diskussionerne er der undersøgelser, der hævder, at indtagelse af tropiske frugter og fisk bidrager til at opretholde en god metabolisk kontrol. Dette bør fremhæves, da frugter i lang tid har været udeladt af kosten for personer med diabetes.
Vægtkontrol
Der er videnskabelig dokumentation for, at fedme er direkte forbundet med diabetes. I en sådan grad, at der er et nyt begreb: “diabesity“, der er sammensat af diabetes og obesity, som betyder fedme på engelsk.
Ved type 2-diabetes synes overvægt at være en risikofaktor for senere at udvikle sygdommen. I modsætning hertil kan vægtøgning ved type 1-diabetes være en konsekvens af en dårligt planlagt kost eller utilstrækkelig brug af injicerbar insulin.
Forskere fra Translational Research Institute for Metabolism and Diabetes advarede om, at vægtøgning ofte overses i forbindelse med type 1-diabetes. Ifølge deres forskning er der mangel på præcise retningslinjer for patienter til at forebygge vægtøgning. Og ikke kun gennem kost, men også gennem fysisk træning.
Personer med diabetes bør inddrage fysisk aktivitet i deres daglige rutine. Selvfølgelig vil ikke alle være som Alexander Zverev på toppen af tennisverdenen, men de kan være atleter. Hemmeligheden ligger i korrekt pleje for at reducere risici og træning under opsyn af professionelle.
Alexander Zverev formåede at overvinde en diagnose for at hjælpe andre
Alexander Zverev har vist, at denne type diagnose ikke bør begrænse drømme. Selv om han har levet med diabetes, siden han var tre år gammel, er han blevet et forbillede inden for sport.
“Da jeg selv har type 1-diabetes, vil jeg gerne opmuntre børn med diabetes til aldrig at opgive deres drømme, uanset hvad andre måtte sige til dem.”
-Alexander Zverev-
For at nedbryde stigmatiseringerne omkring denne sygdom og øge bevidstheden om dens sammenhæng med gode livsstilsvaner har han oprettet en fond. Alexander Zverev Foundation fokuserer på at støtte børn med type 1-diabetes og fremme pleje for at forebygge type 2-diabetes.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Corbin, K. D., Driscoll, K. A., Pratley, R. E., Smith, S. R., Maahs, D. M., Mayer-Davis, E. J., & Advancing Care for Type 1 Diabetes and Obesity Network (ACT1ON). (2018). Obesity in type 1 diabetes: pathophysiology, clinical impact, and mechanisms. Endocrine reviews, 39(5), 629-663. https://academic.oup.com/edrv/article-abstract/39/5/629/5060447
- del Pino Castiñeira, J., & Gómez, N. M. D. (2022). Diabetes Mellitus tipo I en deportistas de alto rendimiento. https://riull.ull.es/xmlui/bitstream/handle/915/28900/Diabetes%20Mellitus%20tipo%20I%20en%20deportistas%20de%20alto%20rendimiento.pdf?sequence=1
- DiMeglio, L. A., Evans-Molina, C., & Oram, R. A. (2018). Type 1 diabetes. The Lancet, 391(10138), 2449-2462. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673618313205
- Durán Agüero, S., Carrasco Piña, E., & Araya Pérez, M. (2012). Alimentación y diabetes. Nutrición Hospitalaria, 27 (4), 1031-1036. https://dx.doi.org/10.3305/nh.2012.27.4.5859
- Evert, A. B., Dennison, M., Gardner, C. D., Garvey, W. T., Lau, K. H. K., MacLeod, J., … & Yancy Jr, W. S. (2019). Nutrition therapy for adults with diabetes or prediabetes: a consensus report. Diabetes care, 42(5), 731-754. https://diabetesjournals.org/care/article-abstract/42/5/731/40480
- Pappachan, J. M., & Viswanath, A. K. (2017). Medical management of diabesity: do we have realistic targets?. Current Diabetes Reports, 17, 1-10. https://link.springer.com/article/10.1007/s11892-017-0828-9
- Turton, J. L., Raab, R., & Rooney, K. B. (2018). Low-carbohydrate diets for type 1 diabetes mellitus: A systematic review. PloS one, 13(3), e0194987. https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0194987