Bryllupsmønter: Hvad betyder de i ægteskabet?
Bryllupper er fyldt med symboler, der repræsenterer løfter, ønsker, forening mv. En af disse symboler er bryllupsmønter, som betragtes som en repræsentation af materiel og åndelig velstand hos et gift par.
Bryllupsmønter har en stor betydning, der handler om meget mere end blot en simpel udveksling af et par mønter. Gennem disse bryllupsmønter overrækker gommen sin velstand til sin brud, og derefter returnerer hun dem til ham. Ved at udføre denne handling modtager parret også velsignelsen af ægteskabet og afkom.
Ligesom ringen symboliserer foreningen, repræsenterer bryllupsmønterne handlingen af at dele alt fra det øjeblik: “Hvad der er mit, er dit.” Bryllupsmønter repræsenterer også et ønske om fremtidig velstand.
Hvad er bryllupsmønter?
Bryllupsmønter repræsenterer foreningen mellem et gift par.
Bryllupsmønter består af 13 mønter, hvor 12 er i guld og en er i sølv, som et barn bringer til alteret i en kurv. Efter ringceremonien giver forloveren dem til gommen og bruden.
De er som regel en gave fra brudepigen til gommen, men dette er mere en moderne tradition.
Der er også personer, som søger anderledes symboler, der ikke er mønter. Det kan for eksempel være smykker, blomster eller et stearinlys. I nogle tilfælde vælger parret mønter fra et andet land, der har en speciel betydning for dem, enten fordi deres familie stammer derfra eller fordi de har planer om at bo der i fremtiden.
Man kan også udveksle bryllupsmønter i ægteskaber indgået på rådhuset, men i dette tilfælde vil de ikke være velsignet af en præst.
Udvekslingen af bryllupsmønter
Efter udvekslingen af ringene velsigner præsten bryllupsmønterne, og derefter overrækker gommen dem til sin brud med disse ord: “Modtag disse mønter som et løfte om Guds velsignelse og et tegn på de værdier, vi skal dele som et par”.
Derefter giver bruden mønterne tilbage til gommen med de samme ord. Afslutningsvis velsigner præsten parret og deres værdier.
Den fjerne oprindelse
Ordet “arrhae“, eller bryllupsmønter, har en lang historie i evolutionen, der begynder under syrernes ældste stenalder. På det tidspunkt, 1400 e.Kr., bestod Erabatu af skatteraterne, der blev betalt af familierne. Ordet udviklede sig til “Arrabon“, hvilket var et stykke tøj, der blev efterladt som en garanti for et køb.
På tidspunktet for det romerske imperium kendte de det oprindeligt som “arrhabo“. I Plautus-teksterne under det 2. århundrede f.Kr. var Arrhabo et løfte om en betaling, der blev deponeret som en garanti. Senere hen brugte Gaius Pliny, som var prokurator i Rom fra 70-72 A.D., allerede ordet “arrhae“, når han refererede til forretningsgarantier.
I det gamle Rom blev ordet “Arrabon” også brugt som slang blandt alfonser. Det blev brugt, når de modtog betaling for de prostituerede, de kontrollerede.
Bryllupsmønter i Middelalderen
I Middelalderen var ægteskabet underskrevet som et køb og salg, der havde en medgift.
“Arrhae” blev brugt som et kommercielt udtryk i den sene Middelalder i Spanien under tiden med visigoter. Dette udtryk blev brugt i købs- og salgskontrakter for det depositum, som køberen efterlod som sikkerhed før købet.
Disse kommercielle kontrakter dækkede, hvornår en far kunne overrække bruden til gommen.
I starten af Middelalderen var ægteskab en juridisk kommerciel aftale, der var uddybet i en kontrakt. Brudens far gik med til at give myndigheden over sin datter til frieren til gengæld for en medgift.
Dette dokument blev kaldt “Desponsiato” (hvor ordet “forlovelse” stammer fra). Samtidig blev et arrhae-certifikat underskrevet, som specificerede værdierne, der blev overført til bruden. Dette blev gjort uden kvindens samtykke, da hun som regel var under 18 år. Mange gange var den fremtidige mand ikke engang klar over dette.
Efter Desponsiato-kontrakten og arrhae-certifikatet, når kvinden var i stand til at føde børn, blev brylluppet fejret. Med tiden blev denne ceremoni en religiøs handling på grund af kirkens indflydelse.
Fra det øjeblik af forblev bryllupsmønter en del af traditionen.
Den religiøse oprindelse
I den katolske kirkes tradition stammer bryllupsmønter fra Det Gamle Testamente. Abraham gav Rebekka guldkar, beklædningsdele og guldøreringe som et tegn på, at hun indgik i et ægteskab med hans søn, Isak.
Hvorfor er der 13 mønter?
Oprindelsen af de 13 bryllupsmønter er uklar. Forklaringen er, at Jakob, som var søn af Isak og barnebarn af Abraham, havde 12 børn, der grundlagde de 12 stammer i Israel. Det er derfor 12 mønter plus en, som repræsenterer Gud.
Der er andre, som mener, at det stammer fra en arabisk tradition. Det er en mønt for hver måned i et år samt en bronzemønt til de fattige for at fordele overfloden.
Sådan vælger du bryllupsmønterne
På trods af traditionen kan du også vælge en mulighed, der er mere personlig, og som repræsenterer dine værdier.
Nu, hvor du har lært alt om bryllupsmønter, ved du, at de er en meget vigtig del af nogle traditionelle bryllupper. Derfor skal du vælge dem omhyggeligt og tildele dem en speciel betydning.
Mange smykkeforretninger har forskellige typer bryllupsmønter, men du kan også være original og få specialfremstillet nogle, der repræsenterer dine værdier.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lexicon Philologicum præcipue etymologicum et sacrum. Matthia MArtinio.(1655).Digitalizado por Google.
- Las Arras en el derecho espanol medieval. Alfonso Otero Valencia. (1955). Dialnet.Unirrioja.
- El por qué de todas las ceremonias de la iglesia y sus misterios. Cartilla de prelados y sacerdotes. Antonio Lobera y Abio. (1846). Pag. 489-450.
- Área de Liturgia: Rituales: Matrimonio. Parroquia Asunción de Nuestra Señora de Torrent.
