Det menneskelige genom-projekt
Det menneskelige genom-projekt blev indledt i 1990. Forskerne havde oprindeligt planlagt, at det skulle strække sig over 15 år. Oplysningerne blev imidlertid indsamlet, inden der var gået 15 år. I 2003 erklærede den gruppe af forskere, der stod for projektet, at de havde fuldstændig afkodet det menneskelige genom.
Man kunne katalogisere dette initiativ som det største forskningsprojekt i historien. Projektets budget og antallet af involverede lande gør det til en historisk begivenhed af enestående art.
Ved at danne en offentlig international sammenslutning bestående af USA, Japan, Kina, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Tyskland og andre lande blev forskningsprojektet gennemført. Det oprindelige budget var på 3 milliarder dollars.
Ud over det videnskabelige initiativ og den videnskabelige viden, der var involveret, gjorde udviklingen af bioinformatik det menneskelige genom-projekt muligt. Takket være fremskridt inden for behandling af biologisk information ved hjælp af computere, der kan samle millioner af DNA-data (deoxyribonukleinsyre), kunne det gennemføres.
Sammenfattende var målene for det menneskelige genom-projekt følgende:
- Identificér alle de gener, der udgør menneskets DNA.
- Gem alle de indsamlede oplysninger.
- Udvikl metoder og analyseteknikker til DNA-data.
- Fastlæg den juridiske og etiske betydning af genetiske oplysninger.
Følgerne af det menneskelige genom-projekt
At få adgang til alle vores arters genetiske oplysninger har enorme konsekvenser for menneskeheden, både på det videnskabelige og etiske plan. Vi må heller ikke glemme de juridiske konsekvenser af at opnå sådanne oplysninger.
På det videnskabelige plan er de oplysninger, der er i DNA, ekstremt værdifulde. Det åbner døren til at helbrede sygdomme, som tidligere blev anset for uhelbredelige. Der er endda mulighed for at forebygge sygdomme, genetisk set ved at handle, før sygdommen manifesterer sig.
Fra et etisk synspunkt har eksperter foreslået spørgsmålet om genetisk manipulation. Hvis menneskeracen kender alle deres informationer fra DNA, vil vi kunne ændre os selv gennem kunstige processer. Grænserne mellem det, der er naturligt, og det, der er kunstigt, forsvinder. Det er en magtfuld viden, som væsener kan bruge på godt og ondt.
Afslutningsvis er de lovgivningsmæssige konsekvenser interessante set ud fra et juridisk perspektiv. Mange mener, at regeringerne bør vedtage love, der regulerer brugen af oplysninger fra det menneskelige genomprojekt.
Det enkelte menneskes DNA kunne give anledning til forskelsbehandling, da det er muligt på forhånd at vide, hvem der snart vil få handicap eller lidelser.
Du kunne måske være interesseret i: Hvad er DNA diæten for en kostplan?
Medicinsk anvendelse af det menneskelige genom-projekt
I den medicinske verden er det menneskelige genom-projekt en stor nyhed. Mulighederne for, at det kan få indflydelse på situationer, hvis årsag tidligere var et mysterium, er fantastiske. Vi vil diskutere de mest relevante anvendelsesmuligheder indtil nu:
- Kræft: Med viden om DNA er det muligt at tyde de mekanismer, der udløser ukontrollerede neoplasmer. Den gren af lægevidenskaben, der er kendt som genteknologi, vil kunne reparere defekte gener for at undgå sygdommen.
- Prænatale lidelser: En af de vigtigste anvendelsesmuligheder af det menneskelige genom-projekt er fosteranalyse under graviditeten. Lægerne vil kunne kende alle barnets genetiske oplysninger før fødslen. Dette omfatter forudsigelse af, om der vil opstå fremtidige sygdomme.
- Uønskede virkninger af medicin: Med oplysninger fra menneskers DNA ville det være muligt at foretage virtuelle test af lægemidler, inden de lanceres og anvendes af mennesker, for at opdage eventuelle bivirkninger. Dette ville gøre det muligt Medicin, der skal forfines og forbedres før de bliver tilgængelige på markedet.
- Klinisk rutine: Lægepraksis kan også anvende disse oplysninger. Med en patients DNA i hånden kunne lægerne fastslå patientens tendenser til at blive syg på kort og mellemlang sigt. Lægerne kunne lægge en handlingsplan for at reducere eller undgå udbredte sygdomme som f.eks. arteriel hypertension eller diabetes.
- Sjældne sygdomme: Den lange liste over sjældent forekommende sygdomme, dvs. sygdomme, som kun forekommer hos meget få mennesker, vil kunne drage fordel af genetiske oplysninger. De fleste af disse sygdomme er relateret til mutationer i DNA. De kunne forebygges eller behandles mere specifikt.
På deres kontor kan lægerne anvende viden om det menneskelige genom til at identificere og behandle sygdomme.
Bliv ved med at lære: 5 sjældne typer kræft du bør kende til
Etiske overvejelser
Siden starten af det menneskelige genom-projekt har mange forfattere advaret om, at vi har at gøre med et tveægget sværd. På samme måde som det er et videnskabeligt vidunder, kan det også være en bro til fordærvede handlinger fra virksomheders og enkeltpersoners side.
Kun i USA er en stor del af projektets budget gået til at betale for videnskabelige undersøgelser af de etiske betænkeligheder ved det menneskelige genom. Vi kan derfor intuitivt vide, at disse bekymringer eksisterer.
At kende alle menneskets genetiske oplysninger og udvikle teknikker til at manipulere dem kan blive normen. Det vil sige, at det kunne nærme sig definitionen af, hvad der er et genetisk normalt menneske, og hvad der ikke er et genetisk normalt menneske, hvilket ville indebære en risiko for at erklære nogle mennesker for ikke-menneskelige.
Forsikringsselskaberne kunne også få adgang til oplysningerne og nægte at dække personer med en genetisk større risiko for at blive syge i fremtiden. Desuden kunne virksomhederne bruge oplysningerne til at nægte personer ansættelse på grundlag af den samme logik.
De kunne endda bruge det til at nægte adgang til uddannelse under den forudsætning, at en ung person ikke er genetisk egnet til visse roller.
Konklusion
Genetikkens verden har indvarslet en ny æra. Som alle videnskabelige fremskridt i fortiden og nu bør den forvaltes med klare regler og en god portion menneskelighed. Vi bør ikke gøre det menneskelige genom-projekt til en stor forretning. Det bør være en mulighed for at gøre os endnu mere menneskelige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ochoa, Rosa Elvia Barajas, and Yolanda Cristina Massieu Trigo. “El Proyecto Genoma Humano. Un reto para la ciencia, pero un dilema para la humanidad.” Sociológica México 35 (2015): 119-154.
- Bailey JN, Pericak-Vance MA, Haines JL. The impact of the human genome project on complex disease. Genes (Basel). 2014;5(3):518–535. Published 2014 Jul 16. doi:10.3390/genes5030518
- Prieto González E. El debate genómico: ¿urgencia en el sur?. Cuadernos del Programa Regional de Bioética 1998; (7): 116-17,124.
- Casero, María Victoria Vidal. “El proyecto genoma humano, sus ventajas, sus inconvenientes y sus problemas éticos.” Cuadernos de bioética. Págs 393 (2001).
- Collins F. Medical and societal consequences of the Human Genome Project. N Engl J Med 341: 28-37, 1999.
