Vidste du, at der findes forskellige typer af søvnløshed?
Der findes flere forskellige typer af søvnløshed, alt afhængigt af, hvornår på natten, de optræder. Læs om dem i denne artikel.
Problemer med at falde i søvn eller forblive i søvnen er et meget almindeligt problem i verden i dag.
Alt afhængigt af årsag, varighed eller konsekvenser, kan vi sige, at der findes forskellige typer af søvnløshed. I denne artikel vil vi gennemgå de vigtigste af slagsen.
Hvad er søvnløshed?
Det er helt normalt, at man til tider kan have svært ved at falde i søvn, hvis vi feks. er spændte. Hvis du ikke kan sove aftenen inden en stor begivenhed (en rejse, et bryllup, en flytning eller lign.), skal du ikke bekymre dig.
Det bliver først et problem, når den manglende søvn bliver til reglen hellere end undtagelsen.
Søvnløshed rammer en stor del af verdens befolkning. Og det viser sig både om aftenen, ved sengetid, og tidligt om morgenen (man kan vågne og ikke være i stand til at falde i søvn igen).
Det deles op alt efter varighed:
- Akut, hvis det varer kortere end en måned
- Subakut, hvis det varer mellem fire og seks uger
- Kronisk, hvis det varer længere end et halvt år og stadig ikke er løst
Der er mange årsager til søvnløshed. Men det skyldes især psykologiske forandringer, så som stress, angst og depression.For nogle personer skyldes det hormonel ubalance. Det kan også skyldes problemer med døgnrytmen (som regulerer, hvornår du sover og vågner).
Imidlertid kan søvnløshed skyldes andre faktorer som:
- Dårligt sovemiljø
- Uregelmæssige søvnvaner
- Store måltider
- Stimulanser (feks. kaffe, te, medicin)
Når det er sagt, er der mennesker, som oplever søvnløshed efter en operation. Det kan også være på grund af afholdelse fra alkohol, PTSD eller bivirkninger fra medicin.
Hvordan kan søvnløshed kontrolleres?
Vi kan forebygge, at dette problem opstår. Og vi kan forebygge, at det bliver kronisk, hvis vi har sunde vaner;
- Tag ingen stimulanser om aftenen
- Spis let aftensmad
- Motioner indtil aften
- Kontroller miljøet i rummet. Reducer lys og lyd
- Hav en rutine for, hvornår du går i seng, og hvornår du står op
- Hold TV og smartphone ude af soveværelset
- Undgå lange lure
Søvn er fundamentalt for kroppen. Det er fordi, det reparerer og genopbygger din krop. Endvidere temperaturregulerer og forbereder kroppen sig på næste dags aktiviteter.
Altså kan søvnløshed have mange negative konsekvenser. Blandt disse, skiller følgende sig ud:
- Problemer med koncentration, hukommelse og orientering
- Traffik- eller arbejdsulykker
- Irritabilitet, depression, dårligt humør
- Eksistentiel krise
Hvilke typer af søvnløshed findes der?
De forskellige typer af søvnløshed inddeles i tre hovedgrupper; de kommer an på varighed, intensitet og tidsperiode.
Passerende eller akut
Dette er, når lidelsen højst varer i fire uger. Det kan feks. skyldes ændret søvnrytme pga. arbejde eller geografisk lokation (også kendt som jet lag).
Disse typer af søvnløshed kan også forårsages af andre ting. Disse inkluderer stress, personlige problemer, for meget kaffe eller te mm.
Kortvarig eller subakut
Denne type varer mellem fire og seks uger. Den er meget almindelig hos personer, som har været i en ulykke eller mistet en, de havde kær.
Det er også en meget typisk konsekvens af PTSD.
Langsigtet eller kronisk
Denne type varer længere end tre måneder. Og den kan fortsætte, indtil man behandler problemet. I de fleste tilfælde skyldes det kronisk fysisk eller psykisk sygdom.
Læs også: Hvad er generaliseret angst?
Let
Dette er det mest almindelige søvnproblem. Denne har ikke konsekvenser, som er negative for personens livskvalitet.
Hvis man ikke har kunnet falde i søvn, vågner man op næste dag og er måske træt og ugidelig. Men det udgør ingen sundhedsrisiko.
Moderat
Når søvnløshed bliver mere hyppig, bliver konsekvenserne mere synlige og alvorlige.
Den daglige forringelse af livskvalitet er relateret til flere ting; Det inkluderer irritabilitet, angst og manglende succes på arbejdspladsen.
Det er normalt, at man er i dårligt humør. Og personer, der lider af denne type, har også problemer med koncentrationen.
Svær
I dette tilfælde er søvnproblemet en større intensitet. Og det påvirker, bemærkelsesværdigt, personen, som er ramt.
De kan ikke klare deres daglige aktiviteter. Det skyldes, at de ikke har nok energi til overhovedet at stå ud ad sengen.
Derudover er deres humørsvingninger mere uregelmæssige. Man kan tage medicin eller visse stoffer for at vende situationen.
Ved indsovning
Det føles som om, vi ikke kan falde i søvn. Dette er karakteriseret ved problemer med at kalde i søvn, før tidligt om morgenen.
Man finder ingen effektive metoder til at falde i søvn (tælle får, læse, meditere, lytte til musik osv.).
Ofte skyldes denne slags søvnløshed angst eller problemer. Den lader ikke hjernen slappe nok af.
Læs også: Derfor er det sundt for din hjerne at læse om aftenen
Problemer med at sove igennem
I dette tilfælde starter problemet i løbet af de tidlige morgentimer. Selvom man godt kan falde i søvn om aftenen, vågner man ud på natten. Og man kan ikke falde i søvn igen.
Man kan også vågne flere gange om natten.
Sidst på natten
Dette kendetegnes ved, at man vågner tidligt. I dette tilfælde vågner man, før vækkeuret ringer.
Èn af grundene kan være, at rummet ikke er mørkt nok. Måske vågner man ved solens første stråler. Det kan også skyldes forventninger feks. på grund af en kommende, vigtig begivenhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Levenson, J. C., Kay, D. B., & Buysse, D. J. (2015). The pathophysiology of insomnia. Chest. https://doi.org/10.1378/chest.14-1617
- Tang, N. K. Y., Goodchild, C. E., Hester, J., & Salkovskis, P. M. (2012). Pain-related insomnia versus primary insomnia: A comparison study of sleep pattern, psychological characteristics, and cognitive-behavioral processes. Clinical Journal of Pain. https://doi.org/10.1097/AJP.0b013e31823711bc
- Alonso, F., Esteban, C., Montoro, L., & Tortosa, F. (2014). Psychotropic drugs and driving: Prevalence and types. Annals of General Psychiatry. https://doi.org/10.1186/1744-859X-13-14