Hæmaturi: Symptomer og årsager
Ordet “hæmaturi” er det medicinske begreb, der bruges til at definere tilstedeværelsen af blod i urin. Det kan være ret skræmmende at se blod i sin urin. Mange forskellige ting kan dog forårsage denne tilstand og de er ikke alle lige seriøse.
Nogle gange kan blodet ses med det blotte øje. Dette sker dog ikke i alle tilfældene. Professionelle deler derfor hæmaturi op i to primære typer: Masse og mikroskopisk. Læger kan bede om bestemte medicinske tests for at diagnosticere mikroskopisk hæmaturi.
Mange mennesker går til lægen på grund af denne tilstand. Dets udbredelsesrate er på omkring 16% af hele befolkningen. Som vi nævnte ovenfor, kan det også være et symptom på en lang række tilstande, fra en infektion til kræft. Det er derfor vigtigt at vide, hvad det er, samt dets symptomer og årsager.
I denne artikel vil vi forklare de vigtigste aspekter af hæmaturi.
Hvad er hæmaturi?
Under normale tilstande indeholder urin ikke noget blod. Hæmaturi defineres som tilstedeværelsen af røde blodlegemer i urin, hvilket observeres af bestemte laboratorieteknikker.
Hæmaturi opstår, fordi nyrerne eller andre dele af urinrøret lader blodlegemer passere gennem til urinen. Urin kan få en rød farve eller forblive samme farve. Dette viser forskellen på masse (blod, du kan se) og mikroskopisk (blod, du ikke kan se).
Denne artikel vil måske også interessere dig: Hvad farven på din urin siger om din sundhed
De primære årsager til hæmaturi
I mange tilfælde er det ikke muligt at finde specifikke årsager til hæmaturi. De mest gængse processer, som får blod til at passere gennem urin, er:
- Urinvejsinfektion. Disse er relativt gængse, især hos kvinder. Dette skyldes, at det kvindelige urinrør er tæt på anus, og bakterier der er tilstede der nemt kan passere gennem urinrøret.
- Nyreinfektioner. Denne tilstand kaldes pyelonefritis. Bakterier kan nå nyrerne gennem blodet eller urinrøret.
- Prostataproblemer. Når prostata forstørres, hvilket har tendens til at ske med alderen, sammentrykker det urinrøret. Dette kan blokere strømmen af urin og forårsage hæmaturi. Det samme gælder prostatainfektioner.
- Blære- eller nyresten. Nogle mineraler, der er tilstede i urin, har tendens til at hobe sig op. De størkner og danner krystaller, som så bliver til små sten. Når disse sten løber gennem urinrøret, kan de blokere det, hvilket fører til blod i urinen.
- Kræft. Hæmaturi kan være et tegn på blære-, prostata- eller nyrekræft. Det manifesterer sig dog som regel i fremskredne stadier, hvilket gør diagnosen svær.
- Glomerulonefritis. Denne tilstand er kendetegnet ved betændelse i glomeruli, hvilket er små filtre i nyrerne. Diabetes, infektioner, blodsygdomme og andre processer kan udløse denne tilstand.
- Bestemte typer medicin, såsom antikoagulanter eller kræftbekæmpende medicin kan også forårsage det.
Som du kan se, kan mange ting forårsage hæmaturi. Videnskabsmænd har endda forbundet hæmaturi med anstrengende motion samt traumer eller dehydrering. Det er derfor vigtigt at gå til en læge for at afgøre årsagen.
Symptomerne på hæmaturi
Makroskopisk hæmaturi manifesterer sig som rød eller brunlig urin. Det er som regel ikke smertefuldt og der følger som regel ikke andre symptomer med det. Manifesteringen af bestemte symptomer kan dog vejlede i diagnosen af årsagen.
Feber og smerte i lænden kan for eksempel indikere en nyreinfektion. Hvis hæmaturi ledsages af øget urinering eller en brændende fornemmelse under urinering, ligger årsagerne som regel i den nederste del af urinrøret. Asymptomatisk eller vedvarende hæmaturi, der ledsages af klumper, kan være forårsaget af en svulst i nyren.
Det er en af årsagerne til, hvorfor det er essentielt for mænd, der er 40 år eller ældre, at få udført undersøgelser af prostata.
Du vil måske også kunne lide: 8 grunde til din urin lugter og hvad du kan gøre det ved
Konklusion
Som vi har forklaret i denne artikel, kan hæmaturi være forbundet med mange sygdomme. I nogle tilfælde er det derudover ikke synligt med det blotte øje. Det er derfor vigtigt at få regelmæssige tjek hos lægen. Vi anbefaler at få taget regelmæssige tests af urinen for at kunne opdage mulig tilstedeværelse af blod.
Glem ikke at holde godt øje med din urin. Du skal holde med farven på urinen, samt hyppigheden og enhver unormal følelse, eftersom ændringer kan indikere en sygdom. Vær sikker på at spørge din læge, hvis du har nogen spørgsmål.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Varma, P. P., Sengupta, P., & Nair, R. K. (2014). Post exertional hematuria. Renal Failure, 36(5), 701–703. https://doi.org/10.3109/0886022X.2014.890011
- Hematuria: ¿Cómo estudiarla? – Artículos – IntraMed. (n.d.). Retrieved July 24, 2019, from https://www.intramed.net/contenidover.asp?contenidoid=75087
- Hematuria (AMF 2011) A partir de un síntoma. (n.d.). Retrieved July 24, 2019, from http://amf-semfyc.com/web/article_ver.php?id=294
- Causas, tratamientos y síntomas de sangre en la orina (hematuria) – American Kidney Fund (AKF). (n.d.). Retrieved July 24, 2019, from http://www.kidneyfund.org/en-espanol/enfermedad-de-los-rinones/sintomas/sangre-en-la-orina.html