Hvad er narrativ terapi, og hvad bruges den til?

Gennem narrativ terapi konstruerer terapeuten og klienten alternative betydninger til en enkelt forklaring på problemerne.

Bedømt og godkendt af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Skrevet af Maria Fatima Seppi Vinuales

Sidste ændring: 27 januar, 2023

Narrativ terapi er en form for psykoterapi, der har til formål at “gøre folk i stand” til at omskrive deres fortælling på en mere medfølende måde. Den består i at blive bevidst om, hvordan de historier, der fortælles gennem livet, påvirker trivsel og selvopfattelse.

Generelt får enhver oplevelse og interaktion en mening, der påvirker den måde, hvorpå man ser sig selv og verden. På baggrund heraf foreslår denne terapeutiske model at skabe historier, der kan styrke dit selvværd og forbedre dit arbejdsliv, dine relationer og dine færdigheder. Vil du vide mere om det?

Hvad er narrativ terapi?

Narrativ terapi er opfundet af Michael White og David Epston. Dens udvikling ligger tæt op ad den udvikling, der fandt sted inden for familie- og systemisk terapi i 80’erne og 90’erne. En af de stærkeste idéer har at gøre med tanken om, at personen ikke er alene, men altid eksisterer i forhold til en kontekst.

White og Epston var meget interesserede i den måde, vi fortæller os selv vores livshistorier og forklarer vores identitet på. De mente, at vi ikke blot beskriver vores liv gennem sådanne historier, men også konstruerer det.

Derfor er det vigtigt at kende betydningerne, værdierne og overbevisningerne bag sådanne historier. Betydninger, der ikke kun har en individuel forankring, men som er stærkt bestemt af konteksten og det sociale miljø.

Narrativ terapi er en samtalebehandling, der er kendetegnet ved terapeutens og personens (medforfatterens) fælles arbejde med at konstruere nye historier – ud fra en samarbejdsorienteret tilgang – orienteret mod det, der skal opnås.

Den er baseret på tanken om, at personen har ressourcerne og færdighederne til at gøre det, mens terapeutens rolle er at ledsage eller vejlede personen på vejen til viden.

Den har et stærkt grundlag i socialkonstruktionismen. Den postulerer, at overbevisninger, idéer, værdier, normer, praksis og diskurser ikke altid er der, men er konstruktioner, ud fra hvilke vi positionerer os for at fortolke verden.

De grundlæggende principper for narrativ terapi

Til opbygning af nye eller alternative fortællinger er narrativ terapi baseret på forskellige principper og værktøjer. Vi vil fremhæve de vigtigste nedenstående.

Narrative metaforer

De historier, vi fortæller, er et udvalg af sekventielle begivenheder, som hænger sammen over tid. Disse fortællinger giver os en fornemmelse af os selv og vores omgivelser og tjener også som referencer for fremtidige handlinger.

En historie er imidlertid kun én måde at fortælle tingene på. Derfor opfordres vi gennem narrativ terapi til at skabe alternative fortællinger, der omfatter aspekter eller detaljer, som tidligere var blevet udeladt.

Nævn problemet

I de første sessioner præsenteres fortællingen normalt på en mere uordnet måde, som om den var en katarakt af episoder. Men efterhånden som personen udtrykker sig, bliver fortællingen mere organiseret.

På dette tidspunkt forsøger terapeuten at få klienten til at give et navn til det, der plager eller definerer ham/hende. Dette kan gøres gennem et ord eller en kort sætning. På denne måde er målet at “eksternalisere problemet”, et andet af principperne.

Når man navngiver det, er det nødvendigt at tage hensyn til flere aspekter i forhold til sproget. Det er vigtigt, at klienten vælger de ord, der bedst beskriver situationen (at disse ord ikke er påtvungne), og at de ikke forstærker den situation, der opretholder problemet. På samme måde bør terapeuten derefter bruge klientens sprog.

Eksternalisering af problemet

Denne strategi søger at gøre problemet mere konkret og håndterbart. Målet er at afpatologisere klienten fra at være forankret i en diagnose eller en etiket.

Eksternalisering bruges som en teknik, så folk kan distancere sig fra konflikten og ikke anerkende den som værende iboende i deres personlighed. Ved at lægge problemet udenfor begynder man således at svække forestillingen om sig selv som “svag”, “ødelagt” eller “ubrugelig“.

Overvej konteksten og omstændighederne

Problemer og historier opstår ikke i et vakuum, men i en given social og historisk kontekst, hvor der er forskellige magtforhold til stede.

At tage hensyn til disse omstændigheder, gøre dem eksplicitte og dele dem med personen hjælper til at forstå, at mange situationer er direkte relateret til dem. Dette er til gengæld med til at lette vægten af deres skyldfølelse.

F.eks. har besættelsen af slanke kroppe som baggrund en kultur, der konstant forstærker disse idéer. Terapeuten vejleder klienten for at hjælpe ham eller hende til at forstå betydningen af disse overbevisninger.

Spørg om problemets virkninger

Terapeuten guider derefter klienten til at identificere, hvordan problemet har påvirket hans eller hendes liv. Hvad var f.eks. de “tricks” eller “stemmer”, hvormed problemet er blevet etableret, dets begyndelse og den kontekst, hvori det optræder?

Personen opfordres imidlertid også til at udforske sit problem og identificere, hvad hans eller hendes rolle har været i opretholdelsen af det. Det er det, der kaldes “spørgsmål om gensidig påvirkning”.

Identitet er social

Narrativ terapi er baseret på et konstruktivistisk eller poststrukturalistisk synspunkt. Den mener, at identitet ikke er noget, som vi skal opdage i os selv. Det er ikke en “konstatering” eller noget fast, men tværtimod er det ifølge White relationelt og kontekstuelt.

Dette åbner op for en række muligheder, hvor personen har evnen til at konstruere sin “bevidste identitet” med fokus på sine ønsker, motivationer, overbevisninger osv.

Hvad bruges narrativ terapi til?

Narrativ terapi kan bruges i individuelt, familie-, par- og samfundsterapi. Selv om der etableres en arbejdsramme, og fortroligheden respekteres, er der en vis fleksibilitet, som aftales med personen.

Gennem “dekonstruktiv lytning” bruger terapeuten disse huller eller tvetydigheder i historien til at bringe de aspekter frem i lyset, der ikke er blevet udforsket særlig meget eller er blevet ignoreret, og som kan fremme en ny version af historien.

På denne måde hjælper denne terapi med at ophæve de dominerende diskurser, der postuleres som unikke og uændrede sandheder, og inviterer klienterne til at konstruere en version af historien, der er mere i overensstemmelse med deres mål og ønsker.

Hvad er fordelene ved narrativ terapi?

Blandt de mange fordele giver narrativ terapi mulighed for at konstruere en alternativ historie, der åbner andre veje og muligheder, som er mere funktionelle og sunde.

På den anden side kan folk som følge af eksternalisering adskille sig fra problemet og fokusere på deres ressourcer og evner og på, hvad de kan gøre for at skabe en ændring i den situation, som de lider under.

Ved at fokusere på problemet i forhold til dets kontekst giver det dem mulighed for at konstruere et nyt syn på det. På samme måde styrkes selvkendskabet, og personen bliver styrket i sit liv.

Problemet er problemet: Personen er ikke problemet

Dette er et af de centrale principper, som narrativ terapi bygger på. Derfor arbejder den på eksternalisering for at fjerne den stigmatiserende virkning af visse etiketter.

Denne psykoterapimodel forstår, at betydningen af en begivenhed ikke er et “produkt af sindet”, men en konstruktion. Herfra sker der en forandring.

I sig selv udvider den versionerne af den samme begivenhed. Den giver personen mulighed for at genvinde en proaktiv og protagonistisk rolle i de forskellige beslutninger i sit liv.