Hvad er vitiligo? Alt du skal vide
Hvad er vitiligo?
Vitiligo er en kronisk sygdom, der giver huden en unormal pigmentering. Det danner hvide områder af forskellig størrelse og fordeling på huden. De findes almindeligvis i de mørkere områder af huden eller de områder, der udsættes for friktion. Ansigt, underarm, læber, kønsorganer og hænder er mere modtagelige for vitiligo.
Sygdommen rammer mellem 1 og 2 procent af befolkningen. Det kommer oftest i 20- og 30-årsalderen eller når man er ældre end 50 år. Det kan dog ske på ethvert tidspunkt i livet og er mere udbredt hos kvinder end hos mænd.
Vitiligo er ikke smitsom. Det kan se forskelligt ud og har tendens til at udvikle sig. I nogle få tilfælde kan vitiligo pludseligt gå i tilbagegang, så huden får sin naturlige farve tilbage. De sjældne tilfælde, hvor det sker, sker næsten altid med børn.
Hvad er vitiligo?
Vitiligo er en autoimmun sygdom, hvor pigmentcellerne angriber hinanden. Det er usikkert, hvorfor sygdommen opstår, men det kan være genetisk betinget. En ud af fem personer med vitiligo har en slægtning med denne tilstand.
Solskoldninger og stress kan måske også have indflydelse på, om man udvikler vitiligo.
Graden af pigmenteringstab varierer fra patient til patient. Til tider begynder det hurtigt og stopper derefter pludselig. I de fleste tilfælde er der en klinisk udvikling: De aktive perioder af sygdommen veksler med perioder med stabilitet.
Symptomer på vitiligo
De vigtigste tegn på vitiligo er de hvide områder på huden. De vises hovedsagelig på de områder, der udsættes for solen. Som tidligere nævnt forekommer de også på slimhinderne og på områder med friktion.
Antallet af pletter stiger med tiden. Dette er imidlertid helt uforudsigeligt og der er store variationer fra den ene person til den anden. Det er selvfølgelig mere synligt på dem, der har mørkere hud. Personer med lysere hud ser kun disse områder, når deres hud er rød eller har udslæt.
Selvom hovedbunden ikke ser ud til at være påvirket af vitiligo, er det almindeligt, at håret bliver gråt for tidligt. Sygdommen er godartet, da den ikke forårsager alvorlig skade på kroppen. Det er i stedet et æstetisk problem.
Typer af vitiligo
Der er to typer vitiligo: Ikke-fragmenteret eller type A og fragmenteret eller type B. Hvad er vitiligo type A? Det er den hyppigste og er hovedsagelig en genetisk faktor. Der er fire undertyper, ifølge fordelingen af dispigmenteringsprocessen.
- Lokaliseret. Pletterne er få og er placeret i en bestemt zone.
- De er på hænderne og omkring ansigtets åbninger.
- Dispigmentering vises på fødder og hænder.
- Generaliseret. Fordelingen af pletterne er tilfældig og dækker hoveddelen af kroppen. Dette er den mest almindelige form for vitiligo.
Type B vitiligo er mindre almindelig. Det forekommer generelt i en tidlig alder, hos børn og hos unge. Det begynder næsten altid med en hurtig vækst af pletter, men bremses derefter, normalt efter et år.
Diagnose og prognose
Den sædvanlige vej er at få en læge til at foretage en fysisk undersøgelse samt se på den kliniske historie for at foretage en diagnose. Dette omfatter en detaljeret inspektion af pletterne for at kontrollere, om de vedrører sygdommen. Samtidig spørger de om familiens historik og patientens generelle tilstand.
I tilfælde af tvivl, eller hvis symptomerne angiver andre sygdomme, vil lægen i sidste ende bestille yderligere undersøgelser som fx følgende:
- Hudbiopsi
- UV lampe undersøgelse
- Blodprøve
- Øjenprøve
Vitiligo er stadig en sygdom, der skal forskes mere i. Forskerne fokuserer primært på tre områder. Den første er at bestemme forekomsten af stress og traumer forårsaget af denne tilstand. Det andet er at etablere indflydelsen af genetik på vitiligo. Endelig udvikler de eksperimenter med laboratorierotter for at udvikle nye behandlinger.
Efter at have læst vores artikel har du nu fået en bedre forståelse af hvad Vitiligo er.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Richmond, J. M., & Harris, J. E. (2017). Vitiligo. In Clinical and Basic Immunodermatology: Second Edition. https://doi.org/10.1007/978-3-319-29785-9_28
- Ezzedine, K., Whitton, M., & Pinart, M. (2016). Interventions for vitiligo. JAMA – Journal of the American Medical Association. https://doi.org/10.1001/jama.2016.12399
- Gawkrodger, D. J., Ormerod, A. D., Shaw, L., Mauri-Sole, I., Whitton, M. E., Watts, M. J., … Young, K. (2011). Vitiligo: Guidelines for the Diagnosis and Management of Vitiligo. In British Association of Dermatologists’ Management Guidelines. https://doi.org/10.1002/9781444329865.ch1
- Iannella, G., Greco, A., Didona, D., Didona, B., Granata, G., Manno, A., … Magliulo, G. (2016). Vitiligo: Pathogenesis, clinical variants and treatment approaches. Autoimmunity Reviews. https://doi.org/10.1016/j.autrev.2015.12.006
