Hvordan påvirker sygdom i skjoldbruskkirtlen din krop?
Skjoldbruskkirtlen er formet som en lille sommerfugl i halsen, lige over luftrøret. Denne kirtel har en meget vigtig rolle i kroppen og er ansvarlig for at regulere stofskiftet. Det producerer hormoner, der styrer pulsen og hastigheden for forbrænding af kalorier. Det producerer også proteiner og styrer kroppens følsomhed over for andre hormoner. Læs mere om hvordan påvirker sygdom i skjoldbruskkirtlen din krop.
Sygdom i skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen kan påvirkes af mange faktorer, som kan ændre dens funktion og forårsage sundhedsproblemer. De to hovedtyper af sygdomme i skjoldbruskkirtlen er hypothyroidisme og hyperthyroidisme. Begge påvirker kroppen forskelligt, og det er vigtigt at få dem under kontrol, før det påvirker din livskvalitet.
Hypothyroidisme
Hypothyroidisme er en slags sygdom i skjoldbruskkirtlen der skyldes at skjoldbruskkirtlen producerer en mindre mængde hormoner. Som et resultat, bremses stofskiftet og personen begynder at lide af en masse sundhedsmæssige problemer, der påvirker livskvaliteten.
Anbefalet læsning:
Den måde hvorpå hypothyroidisme påvirker kroppen varierer fra tilfælde til tilfælde og i forhold til hvor langt fremskreden sygdommen er. Blandt ændringerne i sundheden er:
- Udmattelse eller svaghed
- Vægtforøgelse eller fedme
- Manglende appetit
- Ændringer i menstruationscyklus
- Manglende sexlyst
- Følelse af kulde
- Forstoppelse
- Muskelsmerter
- Hævelse omkring øjnene
- Skøre negle
- Hårtab
Hypothyroidisme er den mest almindelige sygdom i skjoldbruskkirtlen og rammer hovedsageligt kvinder. Foruden de ovennævnte symptomer, kan den også forårsage tør hud, intolerance over for kulde, dårlig hukommelse eller koncentrationsproblemer. I mere alvorlige tilfælde kan det medføre en forringelse af funktionen af hjertet, nyrer, lever osv. Uanset tilfældet, er det meget vigtigt at konsultere din læge og søge behandling.
Hyperthyreoidisme
Hyperthyroidism er det modsatte. Det sker, når skjoldbruskkirtlen producerer et overskud af hormoner og øger stofskiftet. Selv om idéen om et højere stofskifte kan appellere til dem, der ønsker at tabe sig, kan sygdommen forårsage alvorlige helbredsproblemer.
Som med hypothyroidisme varierer den måde, hvorpå den påvirker kroppen fra tilfælde til tilfælde, og de symptomer, der vises, afhænger af sygdommens fase. Symptomer på hyperthyroidisme omfatter:
- Udmattelse
- Vægttab
- Nervøsitet
- Accelereret hjerteaktivitet
- Øget sved
- Følelse af varme
- Ændringer i menstruationscyklus
- Hyppigere afføring
- Rysten
I nogle tilfælde kan personen, som lider af hyperthyroidisme opleve symptomer som feber, accelereret hjerteaktivitet, ændringer i mentale funktioner, som forvirring, rystelser, rastløshed og koma.
Skjoldbruskkirtelsygdom og livskvalitet
Uanset hvilken sygdom i skjoldbruskkirtlen du lider af, er det meget vigtigt at konsultere din læge for en diagnose og blive behandlet. Sygdom i skjoldbruskkirtlen kan gradvist forstyrre din livskvalitet, indtil det begynder at alvorligt påvirke dit helbred og forhindre at du udfører dine normale daglige aktiviteter.
I tilfælde af hypothyroidisme, er det meget vigtigt fuldstændig at ændre dine vaner og få en sund livsstil for at kontrollere sygdommen, specielt vægtforøgelse. Rigtig kost og en sund diæt spiller en vigtig rolle.
Hyperthyroidisme kræver en speciel diæt fra en kostvejleder, som begrænser indtag af jod, som bruges af skjoldbruskkirtlen til at fremstille hormoner.
Skjoldbruskkirtel-specialister advarer om, at der ikke er nogen konkret måde at forhindre begge typer af sygdom i skjoldbruskkirtlen. Men de insisterer på at en balanceret kost, motion og sunde vaner kan være en vigtig faktor i at reducere risikoen for skjoldbruskkirtelproblemer i fremtiden. Når sygdom i skjoldbruskkirtlen er diagnosticeret, er det vigtigt at følge lægens anbefalinger for at forebygge alvorlige forandringer i kroppen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- N. Brandan; I. Llanos; A. Rodríguez. (2010). Hormonas Tiroideas. Universidad Nacional Del Nordeste. https://doi.org/10.1089/thy.2007.0257
- Toribio, R. E., & Duckett, W. Μ. (2004). Glándula tiroides. Medicina Interna Equina, Vol. 2.
- Ares Segura, S., Quero Jiménez, J., & Morreale de Escobar, G. (2009). Enfermedades frecuentes del tiroides en la infancia. Pediatría Atención Primaria. https://doi.org/10.4321/S1139-76322009000600005
- Ángeles, M. (2016). Estructura y función de la glándula tiroides. Revista ORL, 7, 7-16. http://revistas.usal.es/index.php/2444-7986/article/download/orl20167s2.14724/15362
- Frías López, M., Tárraga López, P. J., Rodríguez Montes, J. A., Solera Albero, J., Celada Rodríguez, Á., Cara, L., & Gálvez, A. (2011). Hipotiroidismo subclínico y factores de riesgo cardiovascular. Nutrición Hospitalaria, 26(6), 1355-1362. http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0212-16112011000600024
- Reid, J. R., & Wheeler, S. F. (2005). Hyperthyroidism: diagnosis and treatment. Am Fam Physician, 72(4), 623-30. https://pdfs.semanticscholar.org/f77e/d523bed5c504859af57d168192ed0135e9df.pdf
- Ruíz, F., & Yareth, T. (2015). Causas del hipotiroidismo relacionadas con el estilo de vida (Doctoral dissertation, Facultad en Ciencias de la Nutrición y Alimentos-Licenciatura en Nutriología-UNICACH). https://repositorio.unicach.mx/bitstream/20.500.12114/329/1/NUT%20616.444%20F84C%202015.pdf
- Endocrinólogo, J. H. M. M., T4T, A. T. T., T3T, T. T., T4L, B. T. L., T3L, T. L., TSH, C. T., … & RET, P. O. (2006). Guía de consenso para el diagnóstico y seguimiento de la enfermedad tiroidea. Acta Bioquímica Clínica Latinoamericana, 40(3), 399-418. https://www.redalyc.org/pdf/535/53540314.pdf