Mobning i skolen: Er dit barn et offer, uden at du ved det?

Hvis du har fundet ud af, at din søn eller datter er udsat for mobning eller chikane, er det vigtigt, at du hverken bebrejder barnet eller dig selv.
Mobning i skolen: Er dit barn et offer, uden at du ved det?
Bernardo Peña

Skrevet og kontrolleret af psykolog Bernardo Peña.

Sidste ændring: 18 oktober, 2022

Det er vigtigt at vide, hvad tegnene på mobning i skolen er, fordi dit barn måske ikke vil tale med dig om problemet på grund af frygt eller skam.

  • Mobning i skolen er, uden tvivl, et stort problem. Derfor bør du være yderst opmærksom på de tegn, som kunne indikere, at dit barn bliver mobbet.

For at gøre det kort, er mobning chikane eller fysisk og psykisk overgreb. Det er især udbredt blandt skolebørn. Et af karakteristikaerne på mobning i skolen, såvel som i andre miljøer, er at det står på regelmæssigt eller over en lang periode.

Denne type adfærd starter allerede, når børn er mellem tre og seks år.

Hvordan ved du, om dit barn er offer for mobning i skolen?

Det er vigtigt, i en tidlig alder, at lære sine børn værdien af respekt, venskab og tillid. Det er også essentielt, at de lærer at reagere uden aggressioner, hvis noget gør noget ved dem.

De skal vide, at de kan tale om alle problemer og udtrykke deres følelser, tvivl eller frygt overfor familiemedlemmer. De skal føle, at de frit kan tale med deres familie, især deres forældre.

Hvis du ikke har en god kommunikation med din søn eller datter, vil du ikke være i stand til at se, hvis dit bar er offerfor mobning i skolen.

Det kan være, at dit barn ikke tør fortælle dig det eller ikke tør nævne det derhjemme på grund af skam.

Det kan også være, at du observerer en opførsel, som indikerer, at alt ikke er ok i skolen eller blandt dit barns kammerater.

Opførsel, som kan indikere, at dit barn er offer for mobning i skolen

Modvilje mod at gå i skole

Ofre for mobning kan opfinde sygdomme for at undgå at skulle i skole, men være helt raske, når forældrene tager dem til lægen.

Du bør opfordre dit barn til at forklare grunden til, at det ikke vil i skole. Forældre skal opbygge tillid, så barnet føler, at det frit kan tale om, hvad der er i vejen, hvorfor det har det skidt, eller hvorfor det ikke vil i skole.

Ændring af opførsel

Disse er ændringer, som sker langsomt og gradvist og påvirker dit barns personlighed. Ofre for mobning i skolen vil måske ikke tale med gamle venner eller familie, selvom de måske plejede at være ekstroverte. 

Mobbeofre kan også blive nervøse, når de skal i skole, og deres humør ændrer sig.

Udbrud af vrede, vold eller irritation

Hos unge drenge kan det ofte være svært at genkende disse mønstre og advarselstegn, fordi de i forvejen kan have et iltert temperament.

Dog bør du være opmærksom på, at disse humørsvingninger kan være tegn på chikane.

Miste tøj eller skolematerialer

Dit barn kan begynde at miste personlige ejendele eller skolematerialer. Dem, som mobber, bruger ofte dette, som en måde at skræmme deres offer på. Derudover kan dit barn begynde at bede dig om penge, blot for at give dem til mobberen.

Afpresning er meget typisk for mobberen. Faktisk er det oftest psykisk chikane, som mobberen udøver overfor sit offer. Dette er ifølge Inaki Pinuel, en ekspert i psykisk vold og chikane og professor ved University of Alcala.

Hyppige tegn på mobning er primært psykosomatiske.

Psykosomatiske symptomer

Dit barn kan have forskellige fysiske symptomer, selvom mobningen er psykisk.

Nogle af de mest almindelige tegn er:

  • Smerter lige efter, man er vågnet
  • Svimmelhed eller hovedpine
  • Fordøjelsesproblemer eller mistet appetit
  • Rysten eller hjertebanken
  • Ændringer i præsentationer i skolen

Mobbeofre kan miste interessen for deres skoleopgaver, miste koncentrationen eller opmærksomheden.

Læs også: Derfor skal du skabe fred med dig selv i dag

Hvad skal forældre gøre, hvis de mistænker, at deres barn er udsat for mobning i skolen?

japanske børn smiler fordi de ikke oplever mobning i skolen

Hvis du har fundet ud af, at din søn eller datter er udsat for mobning eller chikane, er det vigtigt, at du hverken bebrejder barnet eller dig selv. Blot fordi dette sker, betyder det ikke, at du er en dårlig mor eller far. Derudover bør dit barn kunne føle sig tryg og sikker derhjemme. Her er flere hjælpsomme råd:

  • Lad dit barn vide, at han/hun ikke er alene og altid kan regne med at blive hørt og hjulpet.
  • Bevar roen. Lad være med at vise din bekymring. Dit barn har behov for at se beslutsomhed, positiv indstilling og stærk karakter.
  • Gå til skolen og tal med an autoritetsperson. Denne person kan hjælpe dig med at finde den rigtige løsning på konflikten.
  • Bevar kommunikation med skolen, så du kan regne med støtte og hjælp til både til offer og mobber (eller mobbere) til at få en bedre forståelse for non-aggression.

Læs også: Mindfulness for børn og unge voksne: Er det effektivt?

I hjemmet bør vægten ligge på tolerance, venskab og gensidig respekt, så børn kan vokse og blive en ansvarlige voksne. Hjemmet er arnestedet for kærlighed og dannelse for dine børn. Det er derfor hér, de lærer værdier og opførsel.

Vær opmærksom på dette og undgå ligeledes konfrontationer, samt fysisk og verbal aggression, så børnene ikke begynder at kopiere denne opførsel andre steder.

 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Calderón Guerrero, G. (2020). El acoso escolar, la acción docente y la responsabilidad de la escuela. Andamios, 17(43), 345-366. http://www.scielo.org.mx/scielo.php?pid=S1870-00632020000200345&script=sci_arttext_plus&tlng=es
  • Dirección General de Familia y Menor. (2007). Atención al maltrato infantil desde el ámbito educativo (Manual para el profesional). Murcia: Consejería de Política Social, Mujer e Inmigración.
  • Moreno, R. M. E., Giménez, M. B., & Ruiz, S. Á. (2021). Elaboración de un cuestionario para identificar la formación del profesorado en relación con el bullying. Revista Internacional de apoyo a la inclusión, logopedia, sociedad y multiculturalidad, 7(2), 36-52. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7973676
  • Piñuel, I., y Oñate, A. (2007). Mobbing escolar: Violencia y acoso psicológico contra los niños. Madrid: CEAC.
  • Sanmartín, J. (2007). “Violencia y acoso escolar”, Mente y Cerebro, 26: 12-19.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.