Ontologi: Hvad det er, dets karakteristika og repræsentative tænkere

Ontologien fokuserer på studiet af væren, af alt, hvad der eksisterer, samt forholdet mellem enheder. Vi vil forklare det her.

Ontologi er en gren af filosofien, der studerer væsenets natur og dets egenskaber. Begrebet blev opfundet i 1606 af den tyske filosof Jacob Lorhard i hans værk Ogdoas scholastica. Det henviser til en sammensætning af de græske ord ontos ( “enhed” eller “det, der er”) og logos (som betyder “videnskab” eller “teori”).

Studiet eller videnskaben om væren går imidlertid tilbage til antikken, især med Aristoteles’ metafysik, som indeholder en teori om tænkningens generelle principper og en teori om væren som væren.

Nogle af de spørgsmål, som ontologien søger at besvare, er følgende:

• Hvad er materie?
• Hvad er rumtid?
• Er alle begivenheder i overensstemmelse med en eller anden lov?
• Hvad gør et objekt virkeligt?
• Eksisterer Gud?
• Findes der mentale væsener som f.eks. idéer og tanker?

Nedenstående beskrives denne disciplins karakteristika og mål samt dens vigtigste repræsentanter.

Ontologiens karakteristika

For bedre at forstå, hvad denne disciplin handler om, præsenterer vi dens vigtigste karakteristika:

• Det er en gren af filosofien, der fokuserer på studiet af væren, af det, der eksisterer, samt på relationerne mellem entiteter.
• Den omfatter en række filosofiske holdninger, der forsøger at give en forklaring på væren som væren.
• Den analyserer en række forskellige objekter, som kan være abstrakte (f.eks. tal) eller konkrete (dannet af materie).
• Den udvikler sine begreber ved hjælp af dikotomier, dvs. ved hjælp af begreber, der står i modsætning til andre begreber. F.eks. partikularitet versus universalitet, abstraktion versus konkretion eller mulighed versus nødvendighed.
• Ontologer forsøger normalt at afgøre, hvilke kategorier eller slægter der er de højeste (f.eks. stoffer, egenskaber, relationer, tilstande), og hvordan de danner et system af kategorier, der giver en omfattende klassifikation af alle entiteter.

Der findes flere typer ontologier:

• Monokategoriske: De hævder, at der kun findes én grundlæggende kategori.
• Polykategoriske: I modsætning til de foregående.
• Hierarkiske: De bekræfter, at nogle enheder eksisterer på et mere grundlæggende niveau, og at andre enheder er afhængige af dem.
• Flade: De benægter denne privilegerede status for enhver enhed.

Nogle problemer indenfor ontologi

Ontologiske problemer er de spørgsmål, der er vanskelige at besvare, og hvis løsning forsøger at fastslå arten af enhver entitets væsen. For at besvare dem har mange filosoffer gjort brug af logik og kreativitet.

Selv om videnskabelige resultater i de sidste årtier har været en fremragende reference til at formulere ontologiske teorier.

Abstrakte entiteter

Inden for ontologien har man skelnet mellem 2 typer af entiteter: Abstrakte og konkrete. Blandt førstnævnte finder vi tal, mængder, tanker og begreber, mens sidstnævnte er materielle enheder som f.eks. en stol, et træ og planeterne.

Der er dog stadig ikke enighed om at afgøre, hvornår en enhed er abstrakt, og hvornår den er konkret. Desuden er der heller ikke enighed om, hvorvidt abstrakte enheder overhovedet findes, og hvis de findes, hvilke enheder der så findes.

Materiens niveauer

Når vi støder på en konkret genstand, kan vi vide, hvad den er lavet af. F.eks. kan et bord være lavet af træ, men dette materiale består igen af en række molekyler og atomer.

Skal vi så antage, at det, der eksisterer, er et bord? Eller ville det være mere korrekt at sige, at det, der eksisterer, er en masse molekyler? Eller en række forskellige atomer? Dette argument kan udvides til at omfatte mange andre materielle enheder.

Universaler

Universaler, også kaldet egenskaber, attributter eller kvaliteter, er de formodede referenter for prædikater som f.eks. rød, glat, insekt, forælder osv.

I ontologien foreslås eksistensen af universaler at retfærdiggøre vores måde at henvise til individer eller objekter på. Når vi f.eks. siger, at en rose er rød, kan vi retfærdiggøre denne påstand ved at hævde, at blomsten har det røde universale eller at det røde universale er til stede i rosen.

Desuden kan vi om forskellige ting sige, at de alle er røde, fordi det røde universale, som er noget, der adskiller sig fra tingene selv, er til stede i dem alle. Nu handler problemet med universaler om, hvorvidt de eksisterer. Hvis det er tilfældet, hvad er så deres natur?

Der findes forskellige ontologiske holdninger til dette spørgsmål. Nogle forsvarer, at de findes i tingene, andre antager, at de er uafhængige af dem, mens andre hævder, at de findes i vores sind.

Sindets eksistens

Enhver kan hævde, at det menneskelige sind eksisterer, og at det befinder sig i hjernen. Men hvorfor kan vi ikke se det, når vi studerer dette organ?

De ontologiske spørgsmål, der opstår omkring dette emne, er, om det mentale er en illusion, og om alt det, vi i dag beskriver i mentale termer, kan reduceres til de fysiske processer, som videnskaben observerer. Eller er det mentale noget, der rent faktisk eksisterer, immaterielt og uobserverbart?

Repræsentanter for ontologi

Som vi sagde i begyndelsen, går ontologien tilbage til det antikke Grækenland. Især da den græske filosof Aristoteles døbte den under navnet første filosofi.

For denne store tænker er første filosofi den videnskab, der studerer det, der er, som noget er, og tilføjer, at den ikke er identificeret med nogen af de særlige discipliner (såsom matematik eller fysik). For den besidder det mest omfattende og mindst forståelige studieobjekt, der kan eksistere: Væren.

Når det er sagt, kan Aristoteles betragtes som ontologiens ophavsmand i den vestlige filosofi, for han satte sig bl.a. for at studere de første principper for alt, hvad der eksisterer.

Senere, i middelalderen, blev ontologien stærkt påvirket af aristoteliske begreber, og blandt dens største repræsentanter er Thomas Aquinas, Duns Scotus og William af Ockham.

Senere, i den moderne tidsalder, betragtes ontologien som et mere separat område inden for filosofien. I denne periode var mange ontologiske teorier rationalistiske, idet de delte en deduktiv struktur: De tager udgangspunkt i et lille sæt principper eller aksiomer for at nå frem til en sand konklusion.

De mest fremtrædende repræsentanter for den moderne ontologi er Descartes, Spinoza og Immanuel Kant.

Ontologi til at lære om den menneskelige oplevelse

Ontologi er en meget vigtig disciplin, da den beskæftiger sig med noget så komplekst og gådefuldt som tingenes væsen og eksistens. Dens teorier hjælper os ikke kun med at redegøre for og forstå den virkelighed, der omgiver os, men også med at lære os selv som mennesker at kende.