Rationalisme: Hvad er det, og hvordan anvender man det i hverdagen?

Rationalisme er en filosofisk strømning, der forsvarer, at fornuften er den vigtigste måde at tilegne sig viden på. Lær alt om det her.

Rationalisme er en filosofisk strømning, der forsvarer, at fornuften er den vigtigste måde at tilegne sig viden på. Denne holdning opstod i kontinentaleuropa i det 17. og 18. århundrede, og dens grundlægger anses for at være René Descartes.

Påstanden om, at sand viden kommer fra evnen til at ræsonnere, markerede en væsentlig ændring i tankens historie. Indtil da havde troen på, at religiøs tro og Guds ord var de eneste kilder, været fremherskende.

I dagens artikel vil vi fortælle dig, hvad rationalisme består af, og hvordan den kan anvendes i hverdagen.

Rationalismens oprindelse

Rationalismens oprindelse fandt sted under den videnskabelige revolution i det 17. århundrede. I denne sammenhæng blev problemet med viden (dens oprindelse og fundament) introduceret i datidens filosofiske debatter.

Derfra opstod to store filosofiske strømninger: rationalisme og empirisme. Begge deler tilliden til den videnskabelige revolution, der fandt sted på det tidspunkt, men de har også markante forskelle.

Grundlæggeren af rationalismen var den franske filosof René Descartes, som stræbte efter at gøre filosofien til en videnskabelig disciplin og give den en metode, hvor fornuftens rolle ville dominere. I sit værk Diskursen om metoden foreslog Descartes en procedure (populært kendt som den kartesianske metode) til at nå frem til sand viden gennem tvivl.

Denne metode bestod af 4 regler:

1. Beviser: Kun det, der ikke giver anledning til tvivl, kan anses for at være sandt.
2. Analyse: Dette reducerer det komplekse til simplere dele for at forstå det.
3. Deduktion: Her søger man at identificere komplekse sandheder ud fra de simple, der allerede er kendt.
4. Verifikation: Dette tjener til at kontrollere, om det, der blev opdaget fra fornuften, blev fundet gennem de tidligere etablerede regler.

Senere formulerede filosoffer som Nicolas Malebranche, Baruch Spinoza og Gottlieb Leibniz deres rationalistiske holdninger til oprindelsen af viden. Derfor er de også anerkendt som nogle af de vigtigste drivkræfter i denne bevægelse.

Rationalismens karakteristika

Inden for rationalismen er der forskellige holdninger til viden. For eksempel er Descartes’ rationalisme ikke den samme som Leibniz’ eller Spinozas.

Men de deler alle væsentlige karakteristika. Disse er de følgende:

• Overbevisningen om, at fornuften er den vigtigste kilde til sand viden, og at den er mere pålidelig end andre instanser som tro, autoritet og det irrationelle eller empirisk erfaring.
• Troen på, at mennesker kommer til verden med medfødte idéer (som regel placeret der af Gud eller guddommelighed), så det at vide indebærer at identificere disse idéer gennem fornuften.
• Rationalismen forsvarer også, at sanserne er i stand til at bedrage os. Derfor er erfaring alene ikke en pålidelig kilde til at få adgang til sandheden. Det er denne påstand, der adskiller rationalismen fra empirismen.
• Den prioriterer den deduktive metode i erhvervelsen af viden.
• Den forsvarer troen på, at fornuften er ubegrænset og er kilden til alle menneskelige fremskridt.

De forskellige typer af rationalisme

Som sagt er der mange forskellige positioner inden for denne filosofiske strømning. Blandt dem skiller de følgende sig ud:

• Teologisk rationalisme: Denne forsvarer, at Gud er den, der vejleder menneskeheden. Derfor er fornuften den bedste måde til at få adgang til den viden, som guddommeligheden giver.
• Logisk rationalisme: Den hævder, at tanken er den eneste kilde til viden.
• Immanent rationalisme: Denne er baseret på Descartes’ oprindelige idéer.
• Transcendent rationalisme: Den hævder, at erfaringsverdenen altid er i forandring og derfor ikke er til at stole på.

Eksempler på rationalisme i hverdagen

Tro det eller ej, men vi anvender normalt fornuften som den vigtigste kilde til viden i følgende scenarier:

• Når vi løser en matematisk opgave. Når vi gør dette, gør vi udelukkende brug af fornuften.
• At udlede, at skiftet mellem dag og nat skyldes jordens rotationsbevægelse om sin egen akse.
• At vide, at dannelsen af orkaner skyldes en naturlig metode på jorden til at balancere dens temperatur, som forekommer i visse områder af planeten og ikke i andre.
• At udlede, at tidevand produceres af den tyngdekraft, som månen udøver på jorden.

Som du kan se, var det nødvendigt at bruge fornuften for at opnå en sådan viden. Når alt kommer til alt, ville vi med beviser alene have været betaget af fænomenerne uden at dykke ned i eller analysere deres endelige årsager.

Rationalisme: En position, der i høj grad har bidraget til viden

Rationalisme var en filosofisk bevægelse, der ikke kun placerede problemet med viden blandt de vigtigste diskussionsemner, men også tog emner op som forholdet mellem krop og sind samt lidenskabens og frihedens natur. Faktisk er disse debatter fortsat genstand for interessante filosofiske refleksioner.

Ved at forsvare den menneskelige fornufts selvtilstrækkelighed til at forklare virkeligheden bidrog rationalismen desuden til at placere subjektet i en privilegeret position i forhold til religiøs autoritet. Dette markerede et meget vigtigt og interessant skift fra den dominerende tænkning gennem middelalderen.