Sund kost under corona-karantænen

21. maj 2020
En sund kost under corona-karantænen er synonymt med velvære og trivsel. I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvilke fødevarer der anbefales på baggrund af deres egenskaber samt deres holdbarhed. 

I en tid hvor vi er nødt til at holde os meget hjemme, er det nødvendigt at spise sundt. Når man er klog omkring sine indkøb, kan man spare penge, og man kan samtidig maksimere måltidernes effektivitet. I denne artikel giver vi nogle gode råd til en sund kost under corona-karantænen.

En ting, man skal sørge for, er, at man får de nødvendige næringsstoffer, så kroppen kan udføre dens vitale funktioner. Derfor skal man være forsigtig med, hvad det er for noget mad, man køber.

Man skal også huske på, at man måske ikke forbrænder lige så mange kalorier i disse dage. Af den grund skal man spise en kost med lidt færre kalorier, så man undgår at tage på.

I denne artikel går vi i detaljerne med, hvad det er for nogle madprodukter, man bør købe, så man kan spise en sund kost under corona-karantænen.

Tips til en sund kost under corona-karantænen

På grund af den krise, som coronavirus (COVID-19) har forårsaget, har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreget, hvor vigtigt det er at holde afstand. Derfor er der flere lande rundt omkring i verden, som har indført udgangsforbud.

Det er dog ikke tilfældet i Danmark, men vi er i stedet for blevet opfordret til at handle ind så få gange om ugen som muligt, og der har også været tilfælde, hvor folk har hamstret.

Her er nogle tips til en sund kost i en svær periode.

Vi anbefaler: Forebyggende foranstaltninger mod COVID-19

Dåsemad

Dåsemad har én fundamental fordel over andre fødevarer i supermarkedet: Dens lange holdbarhed. Denne type mad kan være en god kilde til protein i høj kvalitet (især fisk og skaldyr) i vores daglige måltider.

Ifølge eksperter fra det spanske magasin, Nutrición Hospitalaria, hjælper protein med at forhindre muskelforringelse. Derfor er protein vigtigt for vores helbred. Det er ligeledes muligt at finde frugt og nogle grøntsager på dåse.

Når man spiser dåsemad, skal man huske på, at man ikke bør spilde den væske, som produktet kommer i. Derved vil man sikre sig, at man får alle vitaminerne og mineralerne i produktet, og man vil ikke gå glip af ernæringskvaliteten.

Fødevarer, der bidrager til en sund kost under corona-karantænen, ses her på glas

Frosne grøntsager bidrager til en sund kost under corona-karantænen

Frugt og grøntsager er letfordærvelige fødevarer med en kort holdbarhed ved stuetemperatur. Men hvis vi køber dem i frossen form, kan vi forlænge deres holdbarhed.

Grøntsager er en vigtig fødevare under corona-karantænen, og vi skal huske på, at grøntsagernes ernæringsmæssige egenskaber ikke bliver påvirket, bare fordi de er frosne. Det er kun deres tekstur og smag, der bliver en smule påvirket.

Det er især vigtigt at få vitaminer og antioxidanter i denne tid. Derfor bør man sørge for, at man har masser af frosne grøntsager (og frugt) i fryseren.

Fuldkorn

Det er nødvendigt at spise fiber jævnligt for at sikre en ordentlig fordøjelse samt sunde tarme.

Videnskaben støtter op om dette, og det er derfor vigtigt, at man sørger for, at man har masser af fuldkornsprodukter i køkkenskabet. Dette kan for eksempel være ris, quinoa, fuldkornspasta, bælgfrugt mv. Derudover har disse produkter også et godt proteinindhold.

Yoghurt

Indtaget af probiotiske produkter er fundamentalt for at sikre en sund tarmflora. Derudover viser undersøgelser, at en sund tarmflora er en af de bedste sikkerhedsbarrierer mod bakterier og vira.

Derfor er yoghurt på listen over fødevarer, man bør spise for at bibeholde en sund kost under corona-karantænen. Indtaget af mejeriprodukter giver også kroppen en god mængde kalcium. Dette mineral vil blandt andet hjælpe med en korrekt nervefunktion samt knoglesundhed.

En anden fordel ved disse produkter er, at de kan holde et stykke tid i køleskabet, når de er uåbnet.

Læs også: Medicin mod COVID-19, der er ved at blive udviklet

Yoghurt er godt for en sund tarmflora

Væskeindtag

Vi må ikke glemme, hvor vigtigt det er at få rigeligt med væske i denne tid. Man skal derfor sørge for, at man drikker nok vand i løbet af dagen.

Dehydrering kan medføre alvorlige helbredskomplikationer, og det kan påvirke kroppens termoregulering. Vand er essentielt for kroppens primære fysiologiske funktioner.

Sund kost under corona-karantænen

Det er vigtigt, at der er bestemte produkter i køkkenskabene under denne krise. Dette vil sikre, at kroppen får de næringsstoffer, den har brug for, så den kan udføre sine vitale funktioner.

Vi kan også bruge nogle andre strategier til at opretholde vores kaloriebalance. En af dem er for eksempel sporadisk faste. På den måde kan vi sørge for, at vi ikke oplever unødige vægtforandringer i en periode, hvor vores energiforbrug er reduceret.

Afslutningsvis er det vigtigt at huske på, at vi bør handle ind så lidt som muligt, så vi ikke løber unødige risici. Hygiejne er blevet mere vigtigt end nogensinde før. Det er derfor vigtigt at vaske hænder ofte og håndtere fødevarer korrekt.

  • Ortiz Leyba C., Gomez Tello V., Serón Arbeloa C., Requeriments of macronutrients and micronutrients. Nutr Hosp, 2005. 2: 13-17.
  • Jain AK., Mehra NK., Swarnakar NK., Role of antioxidants for the treatment of cardiovascular diseases: challenges and opportunities. Curr Pharm Des, 2015. 21 (30): 4441-55.
  • Shen L., Huang C., Lu X., Jiang Z., Zhu C., Lower  dietary fibre intake, but not total water consumption, is associated with constipation: a population based analysis. J Hum Nutr Diet, 2019. 32 (4): 422-431.
  • Alarcón P., González M., Castro E., The role of gut microbiota in the regulation of the immune response. Rev Med Chil, 2016. 144 (7): 910-6.