6 tips til at håndtere tilbagefald af multipel sklerose

Multipel sklerose er en neurodegenerativ sygdom, som der stadig ikke findes nogen helbredende behandling for. Udbrud og tilbagefald er udfordringer, der kræver en særlig tilgang.

Skrevet og kontrolleret af læge Maryel Alvarado Nieto.

Sidste ændring: 21 november, 2022

Tilbagefald af multipel sklerose opstår, når der er en tilbagevenden af neurologiske dysfunktionssymptomer, der varer mere end 24 timer. Dette omfatter også forværring af patientens kliniske manifestationer i den seneste måned.

Disse symptomer bør dog ikke skyldes feber, hormonelle eller metaboliske ændringer eller søvnforstyrrelser. Disse situationer forværrer MS-patienternes tilstand, men kan ikke betragtes som tilbagefald af multipel sklerose.

På nuværende tidspunkt er oprindelsen af multipel sklerose ukendt. Den videnskabelige litteratur anerkender to overlappende patologiske faser:

1. På den ene side er der en autoimmun inflammatorisk proces, som nedbryder myelinskeden i den hvide substans i centralnervesystemet (CNS). Denne mekanisme er ansvarlig for symptomerne ved udbruddene.
2. Ligeledes sker der også en progressiv degeneration af axoner og neuroner, hvilket fører til permanent invaliditet, som er typisk for de fremskredne stadier af sygdommen.

Farmakologisk behandling af tilbagefald af multipel sklerose omfatter indgivelse af glukokortikoider, især methylprednisolon, i høje doser. En sådan behandling har vist sig at være yderst nyttig med hensyn til at forkorte varigheden af tilfældene og mindske deres intensitet.

Steroider synes imidlertid ikke at ændre sygdomsprogressionen. Deres bivirkninger begrænser deres anvendelse til patienter med mild opblussen.

Tips til håndtering af tilbagefald af multipel sklerose

1. Løbende medicinsk evaluering

Selv om det synes at være en indlysende anbefaling, er det ikke alle patienter med multipel sklerose, der deltager i deres regelmæssige lægeundersøgelser. Dette hindrer rettidig overvågning af både symptomer og neurologiske læsioner, der er synlige på billeddiagnostiske undersøgelser.

Den manglende tætte opfølgning resulterer i forsinkelser i erkendelsen af tilbagefald af multipel sklerose. Af samme grund er der en forsinkelse i etableringen af behandlingen.

Man mener, at der i løbet af et år i gennemsnit forekommer 0,5 tilbagefald i de tidlige stadier af sygdommen.

På grund af dette anbefaler eksperter lægeundersøgelser hver sjette måned og MR-scanninger mindst en gang om året. Det er vigtigt at fremhæve, at selv om steroider ikke kan behandle sygdommen, kan en tidlig brug af dem have en beskyttende effekt ved at mindske den inflammatoriske proces.

2. Viden er grundlæggende i forbindelse med tilbagefald af multipel sklerose

Patientens viden om sygdommen er afgørende for, at han eller hun kan håndtere sin sygdom. Til dette formål er det ikke kun nødvendigt at give nøjagtige oplysninger under lægekonsultationen, men det anbefales også, at patienterne deltager i informationsmøder.

Formålet med disse møder er at øge den sygdomsramtes forståelse af MS. Efteruddannelse fremmer adfærdsændringer, hvilket forbedrer patientens perspektiv på sin tilstand.

På samme måde har berigelse af viden om sygdommen potentiale til at reducere tilbagefald af multipel sklerose i forhold til dem, der ikke modtog denne viden. Der er dog stadig kun lidt dokumentation om dette, og der er behov for mere forskning.

3. Kontrollér de potentielle udløsende faktorer

Omkring 10 % af de infektioner, der forekommer hos MS-patienter, vil føre til tilbagefald. Derfor er det bydende nødvendigt at forebygge dem, især dem, der er en risikofaktor for disse patienter.

C-vitamin giver mulighed for forsuring af urinen hos personer med ufuldstændig blæretømning. Det er en profylaktisk foranstaltning med en vis effektivitet mod kolonisering af visse bakterier.

På samme måde bør luftvejsinfektioner og infektioner i mave-tarmkanalen forebygges hos patienter med gangbesvær og vandladningsforstyrrelser. Disse foranstaltninger bør kontrolleres af en uddannet fagperson.

Det er vigtigt at understrege, at når symptomer tyder på, at der er tale om en infektiøs proces, bør en læge straks konsulteres for en rettidig vurdering. På den anden side forværrer forhold som øget omgivelsestemperatur, intens træning, hormonelle ændringer, stress og mangel på søvn alle symptomerne på MS.

Selv om disse ikke udgør et udbrud som sådan, forværrer de manifestationerne. De bør derfor undgås.

4. Rehabilitering

Symptomerne ved multipel sklerose afhænger af det skadede område i centralnervesystemet. Da disse områder har forskellige placeringer, er der en bred vifte af mulige fysiske manifestationer.

De mest almindelige tegn er dog som følger:

• Motoriske forstyrrelser.
• Synsforstyrrelser.
• Proprioceptive symptomer.

Vurderingen af hvert enkelt symptom og dets intensitet bør foretages af en gruppe specialister. Dette er for at sikre, at de farmakologiske muligheder for at behandle dem er så præcise som muligt.

I litteraturen foreslås nogle generelle råd, der kan hjælpe patienten med at klare tilbagefaldet af multipel sklerose. Disse bør dog ikke erstatte den farmakologiske tilgang. Blandt anbefalingerne er følgende:

• Bær løstsiddende tøj lavet af naturfibre.
• Hold pauser med jævne mellemrum i løbet af dagen.
• Udfør fysisk træning regelmæssigt.
• Ophold dig i kølige eller klimatiserede omgivelser.
• Planlæg de fleste aktiviteter i morgentimerne.
• Brug mekanisk støtteudstyr.
• Undgå at ryge.
• Reducer saltindtaget.

5. Kosttilskud

D-vitaminmangel er blevet foreslået som en risikofaktor for MS, men ikke alle MS-patienter har lave D-vitaminniveauer. For nogle er det derfor godt at overveje at rette op på manglen. Valget af dosering har været genstand for debat blandt forskere, og der er ikke enighed om dette spørgsmål.

På den anden side anbefales det at indarbejde fed fisk, f.eks. laks, i disse patienters kost. Hvis dette ikke er muligt, anses tilskud med langkædede fedtsyrer (omega-3) for at være sikkert for dem.

6. Behandl de skjulte symptomer på tilbagefald af multipel sklerose

Der er tre kliniske manifestationer, der betragtes som skjulte symptomer på MS:

• Træthed.
• Depression.
• Kognitiv svækkelse.

På trods af deres høje prævalens tilbydes neuropsykologisk rehabilitering normalt ikke som en indledende terapeutisk mulighed hos disse patienter. Der er imidlertid store forbedringer i sund adfærd hos mennesker med MS, når sådanne interventioner anvendes.

Kognitiv adfærdsterapi og for nylig mindfulness-træning har vist sig at være effektive strategier til håndtering af den stress, som denne sygdom forårsager. Faktisk bekræftede en undersøgelse et fald i antallet af nye skader hos de patienter, der modtog individuel kognitiv adfærdsterapi.

Disse virkninger forsvandt dog ved afslutningen af terapien.

Fordelen ved mindfulness i forhold til kognitiv adfærdsterapi er, at den positive virkning af øvelsen kan opretholdes over tid, selv om man ikke fortsætter processen. De erhvervede færdigheder kan implementeres på et individuelt grundlag, hvilket giver en forbedring over tid.