Typer af brusk: Karakteristika og placering
Der findes tre typer af brusk, som karakteriseres efter deres egenskaber og placering: Hyalin, elastisk og fibrøst brusk. De har dog alle nogle aspekter til fælles, f.eks. at de udgør en særlig form for bindevæv.
Desuden er alle de forskellige typer af brusk faste og fleksible og fordelt på forskellige dele af kroppen, fra knogler til bl.a. næse, ører og luftrør. Deres funktioner er varierede. I leddene hjælper de f.eks. med at undgå friktion mellem de knoglelignende dele og hjælper med at modstå stød.
Vil du vide mere om de forskellige typer af brusk?
Hvad er brusk?
Der findes forskellige typer af væv i kroppen. En af disse er det såkaldte “bindevæv”, som opfylder relevante funktioner som f.eks. at give struktur, støtte og beskyttelse til andre væv og organer samt lagre og hjælpe med at transportere forskellige stoffer.
Bindevæv omfatter blod, lymfe, fedtvæv, brusk og knogler. De to sidstnævnte udgør det osteoartikulære system. Selv om de er beslægtede og har lignende funktioner, adskiller de sig også i flere vigtige egenskaber.
Det er interessant at bemærke, at de fleste af fosterets store knogler først dannes som brusk. De bliver derefter erstattet gennem en proces, der kaldes endokondral ossifikation.
Brusk findes ofte i leddene, men ikke udelukkende, da det også findes i ører, næse, luftrør og andre områder af kroppen.
Dette specialiserede bindevæv består for det meste (95 %) af en ekstracellulær matrix. Den består af forskellige typer kollagen samt hyaluronsyre. I mindre grad findes forskellige celler, f.eks:
- Fibrocytter.
- Fibroblaster.
- Chondroblaster.
- Chondrocytter.
Sidstnævnte har til opgave at udføre syntesen af kollagenfibre. Afslutningsvis er der de proteoglykaner, som er ekstracellulære matrixmolekyler, der indeholder proteiner og polysaccharider, og som er ansvarlige for bruskens komprimerbarhed.
Brusk findes i leddene og andre strukturer i kroppen, f.eks. i ørerne, næsen og luftrøret.
Bruskvævets egenskaber
Brusk har nogle egenskaber, der adskiller det fra andre bindevæv. Blandt disse skiller følgende sig ud:
- Indeni er der rum kaldet chondroblaster eller lacunae, hvor der findes chondrocytter.
- Chondrocytter er modne celler, og chondroblaster er umodne celler.
- Brusk har hverken nerveender eller blodkar.
- Derfor har det normalt ikke farve og oplever ingen følsomhed.
- Dens celler får næring gennem en proces med passiv diffusion ved hjælp af en matrix.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: En kostplan til svage knogler og led
Bruskens funktioner
For det første er brusk placeret på knoglernes ledflader og mellem knoglerne, dvs. i leddene. Det giver således mulighed for bevægelighed, samtidig med at det fungerer som støddæmper for at modstå de kræfter, der udøves på kroppen.
Derfor aflejres der synovialvæske på brusk, som fungerer som smøremiddel for at reducere friktionen i leddene, hvilket giver mulighed for bevægelse.
På den anden side kan det også være placeret mellem to knogler, uden at være et led i sig selv. Dette forekommer f.eks. i brystbenet og ribbenene. I dette tilfælde fungerer det mere som et fastgørelsesmiddel.
Afslutningsvis har vi også typer brusk, f.eks. i ørerne og næseskillevæggen, som tjener til at forme disse strukturer, samt brusk i luftrøret, som udgør en forstærkning af luftrøret.
Forskellige typer af brusk
Alt efter deres egenskaber og funktioner findes der flere forskellige typer af brusk: Hyalin, elastisk og fibrøst brusk. Lad os se nærmere på hver af dem.
1. Typer af brusk: Hyalinbrusk
Hyalin anses for at være den mest udbredte form for brusk i kroppen. Denne type brusk findes i leddene af de større knogler og ribben samt i næsen, luftrøret, strubehovedet og endda bronkierne.
Den består af meget få fibre og er dækket af en bindevævsskede, perichondriet. Der er dog ingen perichondrium i epifysen eller hovedet af de lange knogler.
Dens chondrocytter er organiseret i klynger, kaldet “isogene” grupper. Da de ikke har blodforsyning, får de næring fra synovialvæske.
Hyalinbrusk indeholder flere typer kollagen, men type II-kollagen dominerer i dens matrix. Det indeholder også proteoglukaner og andre ikke-kollagene proteiner. Det ser hvidligt ud med pigmenterede områder omkring lacunaerne, hvor proteoglucaner dominerer.
2. Typer af brusk: Elastisk brusk
Som navnet antyder, er denne type brusk kendetegnet ved sin fleksibilitet. Dette skyldes elastin og visse fibre samt flettede plader af elastisk materiale. Den indeholder også kollagen type II.
Den findes i forskellige dele af kroppen, f.eks:
- Kæbeknoglen.
- Strubehovedet (kileformet brusk).
- Det eustakiske rør.
- Ørespidsen.
- Øregangens vægge.
Ligesom den ovenfor beskrevne type brusk mangler den vanding og har også en belægning (perichondrium). I modsætning til førstnævnte har elastisk brusk dog et større antal isogene grupper, og dens farve er moderat gullig.
3. Typer af brusk: Fibrøs brusk
Fibrøs kaldes også “fibrobrusk”. Det indeholder kollagen af type I. Det er normalt avaskulært. I noget brusk af denne type er der dog en smule blodforsyning.
Dens chondrocytter er anbragt i parallelle rækker mellem kollagenbundterne. I mellemtiden er fibrene i matrixen tættere, så den kan modstå større trækkræfter.
På grund af dette fungerer den som en dæmpning og yder modstand mod kompression. Den modererer således strækninger og hjælper med at forebygge eventuelle rifter.
Strukturelt er den en kombination af de to andre typer. Fiberbrusk mangler dog perichondrium. Den findes i forskellige dele af kroppen, f.eks:
- Senenes indsætning i knoglerne.
- Menisken i knæene.
- Hvirvelskiverne.
- Sternoklavikulære og temporomandibulære led.
- Håndleddets trekantede fibrokartilaginøse kompleks.
- Skambenet (symphysis pubica).
Brusklidelser og -sygdomme
De forskellige typer af brusk kan påvirkes af skader eller forskellige sygdomme, der forårsager smerter og betændelse samt deformitet og begrænset bevægelighed.
Ved sport og fysisk aktivitet generelt (herunder dans) er skader, hvor der kan opstå ledbåndsrevner og andre ledskader, ikke ualmindelige.
Ligeledes er der sygdomme som slidgigt, hvor der sker en degeneration af leddets fleksible væv i en sådan grad, at det kan forårsage friktion mellem knoglerne.
Denne skade er normalt en konsekvens af aldersrelateret degeneration. Tilfælde som gigt kan dog også skyldes en reaktion fra immunsystemet, hvor kroppen angriber sit eget væv.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hypermobilitetssyndrom: Hvad er det, og hvordan håndterer man det?
Sundt brusk
Nogle brusklidelser kan forebygges, men ikke i alle tilfælde. At undgå pludselige og gentagne bevægelser er en af de vigtigste foranstaltninger til at passe på brusk, især når du træner eller dyrker sport.
På den anden side er der fødevarer, der hjælper med at passe på disse strukturer, f.eks. fødevarer, der er rige på C-vitamin, kollagen og omega-3. Nogle eksempler er æg, fisk, mejeriprodukter og nødder.
I sidste ende bør der tages forholdsregler i forhold til visse risikofaktorer, såsom overdreven fysisk aktivitet, fedme, stress eller dårlig kost. Disse faktorer skader ikke kun bruskens sundhed, men også alle kroppens led generelt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Debellea L, Tamburroa A. Elastin: molecular description and function. The International Journal of Biochemistry & Cell Biology. 1999; 31(2): 261-272.
- Gorodner O. Guía Actividad 3. Sangre – tejidos cartilaginoso y óseo. Universidad Nacional del Nordeste, 2013. Disponible en: http://www.ucv.ve/uploads/media/Pr%25C3%25A1ctica_de_Cart%25C3%25ADlago_y_%25C3%25B3seo.pdf&ved=2ahUKEwjEjbK69pz7AhUzsDEKHd_6CZcQFnoECAMQAg&usg=AOvVaw3oQPNBkv3lBhXIPaT3E1uE.
- Mericq V. Factores reguladores de la osificación endocondral. Rev. Méd. Clín. Condes. 2007; 18(4): 325-329.
- Martínez-Castillo A, Núñez C, Cabiedes J. Análisis de líquido sinovial. Reumatol Clin. 2010; 6(6): 316–321.
- Varios. Guías de procedimientos en reumatología. Bogotá: Asociación Colombiana de Reumatología, 2012.
- Velosa A, Teodoro W, Yoshinari N. Colágeno na cartilagem osteoartrótica. Rev Bras Reumatol. 2003; 43(3): 160-166.
