5 tegn på depression du måske ignorerer
Depression er stadig et tabubelagt emne i vores samfund, og mange lider desværre af det længe, inden de beslutter sig for at søge hjælp.
Der er mange tidlige tegn på depression, men de bliver ofte ignoreret. Mange presser sig selv og andre til at holde ud lidt længere og ikke “pive” for meget.
Tegn på depression
Følelser såsom sorg, meningsløshed og træthed bliver hellere undertrykt end taget hånd om. Alle er de følelser, der kan indikere et tidligt stadie af depression.
Jo dybere ned i hullet, man får lov til at synke, desto hårdere bliver det at komme op igen senere.
Her er de 5 af de mest almindelige tegn på depression.
1. Pludselige forandringer i vægt
En af de mest synlige fysiske tegn på depression er en pludselig forandring af kropsvægt.
Et tab eller en stigning på mere en 5% af ens totale vægt inden for en måned er et tegn på, at noget ikke er helt rigtigt i din krop (på nær hvis du er på decideret slankekur, selvfølgelig).
Depression kan ofte føre til øget eller reduceret appetit. Det kan forårsage enten en vægtforøgelse- eller reducering.
Hvis du har mistet appetitten eller tyer til overspisning, kan det være en god ide at spørge dig selv om, hvordan du har det. Er du angst? Er du grebet af en følelse af meningsløshed? Det kan også være et tegn på depression, hvis du har svært ved at identificere dine egne følelser.
2. Forandringer i søvnrytmen
Søvnløshed eller for meget søvn er let at genkende, men bliver desværre ikke taget så alvorligt som det burde.
Søvnforstyrrelser kan skyldes andre ting end depression. Måske du er stresset eller har en anden konventionel sygdom. Under alle omstændigheder er det et tegn på, at du bør gå til lægen.
Depression forårsager ofte søvnløshed om natten og et øget behov for at sove i løbet af dagen. Det kan også forårsage et forhøjet (og usundt) behov for overdrevet meget søvn generelt eller søvnløshed.
Hvis du har svært ved at sove eller sover alt for meget kunne det være et tegn på depression.
3. Vrede eller irritation
Depression kommer ofte til udtryk gennem vrede og irritabilitet. Irritabilitet er faktisk den måde, depression oftest manifesterer sig hos børn og unge. Mange børn og unge udviser ikke de traditionelle symptomer og bliver ikke “triste”. Til gengæld har de ofte en kort lunte og bliver hurtigt vrede.
Deprimerede voksne er også ofte irritable, men det er ikke deres primære følelse i så høj grad som med børn og unge.
Depression forandrer hjernens kemi, og forvrænger dit syn på bestemte daglige situationer, som under andre omstændigheder ville fremgå som almindelige.
Se også:
4. Skyldfølelse
Deprimerede personer har ofte konstant skyldfølelse. Faktisk fandt et studie fra 2012 ud af at deprimerede oplever skyld stærkere end andre mennesker.
Skyldfølelsen kan komme fra hvad som helst. Måske har du ikke gjort rent sådan som du lovede dig selv. Måske har du truffet en dårlig beslutning. Måske nåede du ikke så mange ting, som du gerne ville. Det kan blive til en ond cirkel, hvor skyldfølelsen får dig til at synke endnu dybere ned i depressionen.
5. Smerter
Indtil for nogle få årtier siden mente psykologer ikke, at følelser kunne påvirke fysisk smerte.
Men efter at have udført nogle undersøgelser blev det fastslået, at der er en sammenhæng, og at den er meget større, end man først troede.
Det kan variere fra alt mellem overfølsom hud til smerter i musklerne, stivhed eller problemer med fordøjelsen.
Smerter kan naturligvis skyldes mange andre ting end depression. Men det er et tegn på at noget er galt. Hvis du oplever uforklarlige smerter er det tid til at gå til lægen.
Depression er en alvorlig lidelse, der ikke bør slås hen som tristhed eller sorg. Det er en kompleks og farlig tilstand, der kræver professionel opmærksomhed for at kunne overkomme det så hurtigt som muligt.
Selvom mange af disse symptomer kan blive forvekslet med andre sygdomme, er det vigtigt at være opmærksom på dem for at kunne få den rigtige behandling.
Er du i tvivl om du har depression? Tag en snak med din læge. Det er aldrig for tidligt at få hjælp, og kun du ved hvordan du har det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Babbel, S. (2010). The connections between emotional stress, trauma, and physical pain. Psychology Today.
- Dio Bleichmar, E. (1992). La depresión en la mujer. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría., 11(39), 283-289.
-
Sutin, A. R., & Zonderman, A. B. (2012). Depressive symptoms are associated with weight gain among women. Psychological medicine, 42(11), 2351-2360.
-
Kupfer, D. J. (2006). Depression and associated sleep disturbances: patient benefits with agomelatine. European Neuropsychopharmacology, 16, S639-S643.
-
Benazzi, F., & Akiskal, H. (2005). Irritable-hostile depression: further validation as a bipolar depressive mixed state. Journal of affective disorders, 84(2-3), 197-207.
-
O’Connor, L. E., Berry, J. W., Weiss, J., & Gilbert, P. (2002). Guilt, fear, submission, and empathy in depression. Journal of affective disorders, 71(1-3), 19-27.
-
Bair, M. J., Robinson, R. L., Katon, W., & Kroenke, K. (2003). Depression and pain comorbidity: a literature review. Archives of internal medicine, 163(20), 2433-2445.