Akut astma: Symptomer og behandling
Alle asmatiske patienter har en risiko for at få akutte astmaanfald eller akut astma i løbet af deres liv. Disse anfald kan faktisk være livstruende. Det er derfor, det er en grundlæggende del af asmatisk pleje at tage på sygehuset og få den passende pleje.
Akut astma er en almindelig årsag til at tage på skadestuen. Tro det eller ej, men børn og unge er ofte dem, der har brug for medicins pleje. Det er også en smule mere gængst blandt kvinder end mænd.
Hvad er astma?
Astma er en k ronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene. Med asmta, har patienter problemer med at trække vejret samt andre symptomer i luftvejene.
Astma finder som regel sted i bronkierne og bronkiolerne i luftvejssystemet. Her bevæger luft sig ind og ud af lungerne. Med astma, sker der det, at væggene i disse strukturer bliver betændt og tykke. De producerer mindre slim.
Musklerne, som omgiver væggene i bronkierne, trækker sig også sammen. De bliver derfor smallere og gør det svært at trække vejret.
Nogle asmatiske patienter har også problemer med næsen og bihulerne. Dette kaldes bihulebetændelse.
Der er forskellige årsager til et astmaanfald. De kan for eksempel komme af betændelse, sammentrækning af musklerne eller begge dele. Allergener, luftforurening og infektioner i luftvejene er de primære udløsere.
Hvad er symptomerne på akut astma?
Overordnet set, er symptomerne forskellige hos hver person. Nogle af de mest gængse er dog:
- Alvorlige problemer med at trække vejret.
- Der kan også være tryk eller smerte i brystet og hoste eller hvæsen, når man trækker vejret.
- Problemer med at ånde ud.
Disse symptomer reagerer ofte ikke på en inhalator.
Vi anbefaler: Lungepest: Hvad er det helt præcist?
Behandling af akut astma
Akut asmta er en medicinsk nødsituation, som du bør evaluere og behandle hurtigt. Der er to trin i evalueringen:
- En statisk evaluering, som afgør, hvor alvorligt astmaanfaldet er.
- En dynamisk evaluering, som evaluerer reaktionen på behandlingen.
Intensiteten af behandlingen afhænger af, hvor alvorligt angrebet er. Uanset hvad behandingen er, har de dog de samme mål. Disse mål er:
- At forbedre de lave niveauer af ilt i kroppen (hypoxi) ved at give ilt.
- Frigive obstruktioner i luftvejene ved at indånde bronkodilatatorer.
- Mindske inflammation, samt forebygge tilbagefald ved at give systemiske kortikosteroider.
Ilt
Læger kan forbedre lave niveauer af ilt. Generelt giver de patienten en iltmaske.
Hurtigtvirkende inhalatorer: Beta-agonister
Disse typer medicin er den bedste medicinske behandling af akut astma. De begynder faktisk at virke på blot 5 minutter. De varer også i omkring seks timer med meget få bivirkninger.
At inhalere beta-agonister får dem til at virke endnu hurtigere og det har færre bivirkninger end at anvende en sprøjte. Læger indsprøjter dem kun, hvis medicinen ikke virker gennem inhalering.
Antikolinergika
De primære årsager til at bruge denne type medicin til akut astma er øgningen af vagusnervens aktivitet i luftvejene. Dette har den bedste effekt, når man bruger gentagende og høje doseringer. Det bidrager til færre indlæggelser på sygehuset, øget lungefunktion og endda færre omkostninger.
Steroider mod akut astma
Som det sidste er steroider vigtige til at behandle astmaanfald. Disse typer medicin mindsker inflammation. Studier viser:
- Disse typer medicin skal bruge 6 til 24 timer for at virke.
- Der er heller ikke for mange forskelligheder mellem at give det oralt eller intravenøst.
- Der er faktisk ikke noget forhold mellem dosering og effekt. Der er derfor ikke nogen fordel ved at give høje doseringer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ortolá Puig, J., & Vidal Micó, S. (2013). Status Asmático En Pediatría. Sociedad y Fundacion Española de Cuidados Intensivos Pediatricos.
- Lozano C, J., Yáñez P, L., Lapadula A, M., Fernández C, C., Alcántara P, A., Rodríguez G, P., … Lafourcade R, M. (2013). Asma agudo severo en niños: ¿Fenotipo diferente? Revista Chilena de Enfermedades Respiratorias. https://doi.org/10.4067/s0717-73482012000400002
- Jareño Esteban, J. J., Cisneros Serrano, C., García-Salmones Martín, M., López Viña, A., & Melero Moreno, C. (2009). Asma bronquial. Revista de Patologia Respiratoria. https://doi.org/10.1016/S1576-9895(09)70063-3
