3 almindelige fejl, når du laver hjemmelavet kompost
Nogle af os begår visse fejl, når vi laver hjemmelavet kompost. Vi bruger ofte denne naturlige gødning i økologisk landbrug til at gøde forskellige typer planter. Det er også en effektiv mulighed for at minimere organisk affald og miljøforurening.
I sin bog “Organic Agriculture: Compost” forklarer Adriana Van Konijnenburg, en argentinsk agronom, at de animalske og vegetabilske rester, der når jorden, er føde for mange væsener, der lever der.
Disse eksemplarer er ansvarlige for at omdanne sådant affald til organisk materiale med evnen til at forbedre jordens porøsitet, mikrobielle liv og struktur. Hvad skal du huske på? Hvilke fejl bør du undgå? Læs videre for at få mere at vide!
Egnede materialer til at lave hjemmelavet kompost
Som nævnt er processen med hjemmekompostering ikke kompleks. Alligevel skal vi ud over at appellere til alle vores tålmodighedsreserver – da det er en langsom proces – tage hensyn til visse aspekter.
Et af dem er materialerne, da ikke alle rester er egnede til denne proces. Så hvilke er de bedste? Følgende er de mest almindeligt anvendte.
- Græs, der er klippet og tørret i solen.
- Skræller og små stykker af frugt og grøntsager.
- Tørrede blade.
- Kaffegrums og te-rester.
- Rester af beskæring, hakket i små stykker.
- Citrusfrugter.
- Husdyrgødning.
Du kan måske også lide: Reducering af affald: Mindsk dit miljøaftryk
3 almindelige fejl, når du komposterer derhjemme
Der er mange indikatorer på, at der er noget galt med din kompost, og de skyldes ikke altid de samme faktorer. Det kan f.eks. ske, hvis der er problemer med temperaturen, tilstedeværelsen af insekter eller en rådden lugt. Hvilke fejl kan du begå?
1. Komposten har en blågrøn farve, og dens indre er fugtigt og kompakt
Det kan betyde, at den har for meget vand og utilstrækkelig luftning. For at løse dette problem skal du blande og smuldre, mens du vender de våde lag med de mere tørre yderste lag, siger Van Konijnenburg i sin bog.
2. Blandingen er ikke opvarmet
Når nedbrydningen begynder, skal temperaturen stige betydeligt. Hvis det ikke sker, kan du begå fejl i komposteringen. Der er mange årsager, og de kan bl.a. være følgende:
- Den er for lille til at varme op: For at undgå denne fejl er det bedst at lave komposten i beholdere.
- Den blev lavet med materialer, der er for tørre: Det er en meget enkel fejl at rette op på. Du skal blot vande blandingen med regelmæssige intervaller på 12 timer.
- Den blev opbygget om vinteren: Hvis komposten blev lavet i perioder med alt for kolde temperaturer, er det bedst at vente til foråret med at vende den og tilføje nye lag friske materialer. På denne måde kan du aktivere den.
- Den er for våd: I dette tilfælde kan du aktivere nedbrydningen af blandingen ved at blande den med tørre materialer og vende den.
3. Blandingen tiltrækker fluer og lugter råddent
Som Van Konijnenburg advarer om i sin bog, er den bedste løsning, hvis du begår denne form for fejl, at rotere blandingen og kombinere de mere kondenserede lag med porøse og kulstofrige materialer. Eksempler på sådanne ingredienser er tørt græs, savsmuld eller halm.
Tips til at lave god hjemmelavet kompost
Ved at lave hjemmelavet kompost mindsker man ikke kun behovet for at bruge kunstgødning, men bidrager også til at beskytte miljøet. På den anden side har det, som det fremgår af Farmer’s Composting Manual fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, andre fordele i forhold til kompostering i stor skala.
På den ene side giver det mulighed for en mere præcis kontrol med indtrængning af fugle og gnavere. Den fremmer også vending af blandingen og beskytter den mod vind og regn. For at skabe godt materiale og undgå de førnævnte fejl giver vi dig nogle tips.
Vælg komposttype og arbejdsområde
Valget af en vandret eller lodret kompostering afhænger af mængden af materiale, du vil bruge, og det tilgængelige område. Hvad angår sidstnævnte punkt, anbefaler specialisterne, at stedet helst skal være ventileret, overdækket og let tilgængeligt.
Hak materialet og fyld beholderen
For at opnå en optimal udvikling af nedbrydningen bør du hakke ingredienserne, indtil de er mellem 5 og 20 cm store. Det kan tage to til tre uger at fylde kompostbeholderen. Derefter skal du lade den hvile, indtil processen er afsluttet, og komposten fjernes.
Afslut processen og opnå den endelige kompost
Hvis du ikke har begået nogen fejl ved kompostfremstillingen, bør du gå videre til vending, luftning, sigtning og kvalitetskontrol. Med dette vil du kunne udvinde den endelige kompost. Når processen er afsluttet, er der kun tilbage at bruge den.
Du kan også læse: 10 tips til at passe på miljøet derhjemme
Hjemmelavet kompost i fællesskab: En måde at undgå fejl på
En undersøgelse udført af det internationale universitet i Andalusien afslører effektiviteten af fællesskabskomposteringsteknikker som en del af løsningen på problemet med fast byaffald.
Folk, der kom til byhaven L’Hortet del Forat i Barcelona, kunne have kontakt med deres organiske affald 24 timer i døgnet. Desuden tilbød de en teoretisk og praktisk workshop om kompostering.
Konklusionen på det arbejde, de udførte, var positiv. De fastslog, at det lykkedes dem at øge borgernes bevidsthed, forståelse og evne til at sortere og genanvende organisk affald.
Derfor foreslår forfatterne af undersøgelsen, at staterne tager sagen i egen hånd og udarbejder affaldsforebyggelsesplaner i kvarterer og byer. De hævder, at de endog kunne belønne dem, der praktiserer korrekt udført kompostering, f.eks. med en skattenedsættelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Instituto Nacional de Tecnología Agropecuaria. Van Konijnenburg, Adriana. Agricultura Orgánica: el Compost. Argentina 2007.
- Organización de las Naciones Unidas para la Alimentación y la Agricultura. Manual de Compostaje del Agricultor: experiencias en América Latina. Chile 2013.
- Universidad Internacional de Andalucía. Análisis de las características técnicas y sociales asociadas a procesos de compostaje comunitario. España 2012.
