10 tips til at passe på miljøet derhjemme

Går du op i at redde vores planet? Du kan ændre dine vaner for at passe på miljøet derhjemme. Læs med for at lære mere.
10 tips til at passe på miljøet derhjemme

Sidste ændring: 09 august, 2022

Det er ikke svært at passe på miljøet derhjemme. Du skal blot tilpasse dine vaner til at reducere og genbruge for at beskytte planeten.

For nylig er “go green” blevet en meget sund tendens, eftersom flere og flere personer (fornuftigt nok) bekymrer sig om miljøet. De gør det af gode grunde! Hvis vi ikke passer på vores planet, hvem vil ellers gøre det?

Her vil vi dele nogle nemme tips med dig til at passe på miljøet derhjemme. Du vil se, at det er meget simpelt. Du skal blot være opmærksom på det.

Sådan kan du passe på miljøet derhjemme

1. Spild ikke vand

Brusehoved med rindende vand

Vand er et begrænset produkt, og vi skal passe på det! Den bedste måde at gøre det på er faktisk ved at reducere, hvor meget man bruger. Til dette kan man følge simple handlinger såsom:

  • Bad på ti minutter eller mindre i stedet for at gå i badekar.
  • Genbrug regnvand. Du kan for eksempel indsamle vand i spande, og derefter bruge det til at vande haven.
  • Sluk for hanen, når du børster dine tænder og vasker op.
  • Det er endnu bedre, hvis du fjerner rester fra tallerkenerne, og rengør dem med en fugtig svamp og en dråbe opvaskemiddel. Derefter kan du stille dem i vasken. På den måde vil du spilde mindre vand. En anden mulighed er at fylde vasken med vand og vaske dem direkte deri. Uanset hvad vil du bruge mindre vand end med en løbende hane.
  • Reparér lækager i haner og toiletter.
  • Køb en klasse A eller A+ opvaskemaskine.

2. Sluk for lys, du ikke bruger, for at passe på miljøet

Det er vigtigt at blive mere opmærksom på prisen for energi. Vi taler ikke blot om penge, men også forureningen, det forårsager. Vi anbefaler at slukke for lyset, når du forlader rummet.

En anden gængs mulighed er at skifte alle pærer i dit hjem ud med energibesparende lyspærer. Du vil faktisk spare penge og passe på miljøet på samme tid!

Måske denne artikel også vil interessere dig: Forbedr din søvn med disse sunde sovevaner

3. Vælg lokale fødevarer, der er i sæson

Frugter og grøntsager i kurv

Ved at købe lokale fødevarer, der er i sæson, hjælper du faktisk med at passe på miljøet. Hvordan?

Det er faktisk meget simpelt. Hvis du køber mad fra området, skal det ikke transporteres i store lastbiler, der forurener miljøet.

Ved at vælge lokale frugter og grøntsager vil det derudover hjælpe dig til at spise sundere og billigere. Du vil også hjælpe de lokale virksomheder i dit område.

4. Sortér affald

Genbrug er en af de bedste måder at passe på miljøet på. Det kræver ærlig talt ikke meget tid eller arbejde. Det er bedst at sortere affald som en familie for at lære børn det, så de også kan hjælpe til.

Du kan købe særlige spande til affakdssortering eller dele det op i poser eller kasser. Det vigtige er, at du sorterer det, så det hele kan bruges igen!

5. Lav dit eget kompost, så du kan passe på miljøet derhjemme

Hjemmelavet kompost for at passe på miljøet

Har du planter i hjemmet eller på din altan? Hvad siger du til at lave dit eget kompost for at give dem gødning? Kompost er ikke kompliceret. Det eneste, du skal bruge, er faktisk tålmodighed og et sted at stille det.

Her vil vi kort forklare, hvordan man laver kompost på et lille område:

Materialer:

  • En stor potte fyldt halvt op med jord.
  • Ekstra jord.
  • Et stykke pap på størrelse med toppen af potten.
  • Madrester.

Sådan laver man kompost:

  1. Stil potten på altanen.
  2. Tilføj madresterne. Du kan for eksempel komme grøntsags- og frugtskræller, rester af salat, æbleskrog og lignende i. Undgå dog at komme kød og mejeriprodukter i.
  3. Dæk resterne med en smule jord og pappet.
  4. Rør i det hver tredje eller fjerde dag med en skovl.
  5. Tilføj vand et par gange om ugen uden at lade blandingen blive gennemblødt.
  6. Vent og se, hvordan dine rester bliver til kompost af god kvalitet. Du vil være i stand til at bruge det til at gøde dine planter!

6. Lav en have i byen

Selvforsyning er godt for planeten. Har du nogensinde tænkt på at dyrke dine egne planter derhjemme? Du ville ikke blot spare penge, men du vil også slippe for at skulle købe madvarer, der er blevet transporteret i lastbiler fra den anden ende af landet (eller med fly eller skib fra andre kontinenter).

Det synes måske ikke af meget, men hvis alle havde en lille have derhjemme, ville det have en stor indvirkning på miljøet. Frugter og grøntsager smager også meget bedre friske fra planten!

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Lær at lave en byhave på lidt plads

7. Regulér temperaturen i hjemmet som en del af at passe på miljøet

Person slukker for aircon for at passe på miljøet

Hold ikke dit hjem meget varmt om vinteren eller meget koldt om sommeren. Vær forsigtig med, hvor meget energi du bruger, som vi har nævnt tidligere. Både planeten og din pengepung vil takke dig.

8. Vælg produkter, der kan genbruges

Undgå at købe engangsprodukter. Hvorfor bruge papirservietter, hvis der er stofservietter, som du kan vaske og genbruge? Vær opmærksom på, at hver papirserviet, du bruger, kommer fra et træ, som er blevet fældet.

Det samme gælder med plastiktallerkener og kopper samt andre engangsprodukter, som vi normalt køber. Et eksempel er papirprodukter, vi bruger til at fejre et barns fødselsdag. Det er ikke godt for miljøet at bruge så mange papirprodukter.

9. Genbrug

Stearinlys i glaskrukker

Har du nogle krukker derhjemme, som du ikke ved, hvad du skal bruge til? Du kan lave små lamper. Har du indsamlet en masse dåser? Du kan lave kreative ting med dine børn og bruge dåserne som blyantsholdere.

Der er et utal af muligheder for at genbruge og give gamle materialer nyt liv. Undersøg det engang!

10. Vær en bevidst forbruger

Vælg økologiske og miljøvenlige produkter.

Vidste du for eksempel, at der er miljøvenlige rengøringsprodukter?

I stedet for at bruge giftige kemikalier kan du vælge eddike og andre bionedbrydelige produkter. Du kan endda lave dine egne rengøringsprodukter derhjemme med naturlige ingredienser.

Det er alles ansvar at passe på miljøet. Der er ikke nogen undskyldninger for at lægge ansvaret fra os. Ændr dine vaner, vær opmærksom på, hvad du gør hver dag, og begyndt at leve miljøvenligt!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.