Biofeedback, en afslapningsteknik til at bekæmpe stress
Har du nogensinde hørt om biofeedback? Det er et simpelt koncept, og der er mange sundhedsfordele ved det. Det er måske tid til at give det et forsøg, hvis du har oplevet stress i noget tid, og der ikke er noget andet, der har virket for dig.
Biofeedback kan med sikkerhed hjælpe dig. Lad os begynde med at forklare, hvad dette koncept er. Hvad er det til for? Det er en form for terapi, der bruger sensorer, som sættes fast på kroppen for at måle kropslige funktioner. Det er for at afgøre din grad af stress.
Den måde, det hjælper på, er ved at give dig en bedre forståelse for, hvordan din krop fungerer, så du kan håndtere dit stress. Lad os dykke dybere ned i det.
Hvordan fungerer biofeedback?
Biofeedback virker på en simpel måde. Der bliver placeret sensorer på specifikke steder på din krop. Det kan for eksempel være dine øreflipper eller din hovedbund, som sender information omkring dig. Disse sensorer skal altid være i kontakt med din hud.
Den interessante del er, at du skal være aktiv. Hvad betyder det? Biofeedback er ikke en test, hvor du ligger stille. Det er en test, hvor du ser resultaterne på en skærm i realtid for at være opmærksom på, hvordan du reagerer på ethvert tidspunkt.
Ydermere fremhæver St. Jude Children’s Research Hostpital, at det er en interaktiv proces, hvor du kan opnå en form for forbindelse med din krop, du aldrig har opnået før.
Metoder i biofeedback
Disse er skræddersyet til individuelle behov. Afhængigt af dine helbredsproblemer vil du have brug for den ene eller den anden for at få optimale resultater.
Derfor er det en god idé at have et personligt interview for at finde ud af, hvad du har brug for, før du begynder på det. Det er, fordi stress kan påvirke dig på forskellige måder.
Hjernebølger
Det er en af de mest anbefalede metoder i biofeedback for dem, der oplever migræne eller hovedpine på grund af stress. En tekniker placerer sensorer på hovedbunden eller tindingerne, og så kan du se dine hjernebølger takket være et elektroencefalogram.
Det er en interessant måde til at lære, hvordan stress påvirker din hjerne. Det er ret utroligt!
Vejrtrækning
En anden metode fokuserer på vejrtrækning, når stress forhindrer din vejrtrækningsdynamik, eller hvis du har det som om, du er ved at blive kvalt. En tekniker placerer sensorerne på maven og brystet for at finde ud af, hvordan dit vejrtrækningsmønster og din frekvens er.
Hjertefrekvens
Et hjerte, der slår for hurtigt (takykardi) kan finde svar i biofeedback. Du kan finde ud af, hvordan din hjertefrekvens er, samt hvordan den varierer gennem de sensorer, der placeres på dit bryst, den nedre del af overkroppen og håndleddene. Det kan være, dit hjerte begynder at slå mere hyppigt og komme ud af kontrol, lige før du bliver ramt af stress.
Muskelsammentrækning
Kramper, anspændte muskler og sammentrækninger er alt sammen en del af det stress, der kan lave stor ravage i din krop, og biofeedback kan også håndtere dette.
En tekniker placerer sensorerne på skeletmusklerne for tæt at observere den elektriske aktivitet, der får musklerne til at trække sig sammen.
Aktivitet i svedkirtlerne
Du kan observere, hvordan aktiviteten af dine svedkirtler er med biofeedback. Som du ved, kan du svede mere end sædvanligt eller svede meget på grund af stress.
Teknikeren vil placere sensorerne omkring dine fingre eller på undersiden af dine håndled, og du vil herved kunne analysere, hvordan din krop responderer på stress.
Temperatur
Afslutningsvis er en anden metode i biofeedback at måle din temperatur, da den har en tendens til enten at falde eller blive højere ved stress. Hvordan tænker du, din krop vil respondere? Du kan finde ud af dette med sensorerne placeret på dine fingre.
Fordele ved biofeedback
Du kan med sikkerhed forestille dig alle de helbredsmæssige fordele ved biofeedback, nu da du kender lidt mere til det. Lad os dernæst kigge lidt mere detaljeret på dem.
Hvordan kan dette være brugbart for dig?
Det kan hjælpe dig med at lære at forudse en episode med stress eller angst, så du kan arbejde på din vejrtrækning ved at gå en tur eller forsøge at rense dit sind på en eller anden måde. Det er sådan, du kan undgå det, du allerede ved, kommer til at ske. Om det så er takykardi, stakåndethed, nervøsitet eller hovedpine.
Biofeedback er også godt for dem, der er nødt til at løse deres søvnproblemer og håndtere kvalme og inkontinens bedre (urinal eller fækal), der nogle gange er sammenkoblet med stress. Faktisk er der nogle studier, der rapporterer en effekt på forstoppelse.
Som du kan se, vil det hjælpe dig med at håndtere stress, hvis du kender din krop.
Kontraindikationer ved biofeedback
På trods af alle fordelene ved denne type terapi er det normalt, at der er kontraindikationer. Mayo Clinic advarer at:
- De sensorer, der bruges i denne form for terapi, kan forårsage allergi på følsom hud eller hos dem, der har en sygdom. Derfor skal du konsultere med din læge inden, så du kan finde ud af, om det er sikkert for dig, hvis du har en tendens til at opleve eksem eller dermatitis.
- Biofeedback giver dig muligvis ikke lovende resultater på, hvordan du responderer på stress, hvis du lider af arytmi. Vi vil også råde dig til, at du diskuterer dette med din læge.
Vælg en, der praktiserer biofeedback
Er du interesseret i denne teknik?
Du skal sikre dig, du vælger den rigtige udøver. Vedkommende skal have en licens og være terapeut. Du skal sikre dig, at vedkommende kan besvare ethvert spørgsmål, du har til, hvordan vedkommende vil tilgå proceduren.
Som du kan se, har biofeedback mange fordele for helbredet. Har du allerede prøvet det? Hvordan var det?
Fortæl os om det!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilar, G. (1984). Biorretroalimentación térmica para el tratamiento de la migraña clásica: Un estudio de línea base múltiple entre sujetos. Revista de Análisis del Comportamiento.
- Moscoso, M. S. (1983). Perspectiva histórica de la biorretroalimentación. Revista latinoamericana de psicología, 15(1-2), 11-33.
- Naranjo Hernández, D., García Freyre, I., & Companioni Acosta, S. (1999). Biorretroalimentación como método terapéutico: Informe preliminar. Revista Cubana de Medicina, 38(1), 7-12.
- Adame, Enrique Coss, and Cynthia Fernanda Guerrero Hernández. “La biorretroalimentación en el estreñimiento.” Estreñimiento crónico, síndrome de intestino irritable y enfermedad inflamatoria intestinal: 61.
- Thomson, S. A. (1983). Los usos de la biorretroalimentación en psicoterapia. Revista latinoamericana de psicología, 15(1-2), 47-61.