Find ud af, hvordan stress påvirker hjertet

Selvom eksperter endnu ikke har forstået den præcise mekanisme ved interaktionen mellem krop og sjæl, viser evidens, at følelsesmæssig stress påvirker en lang række sygdomme. Med det i baghovedet vil vi tale om, hvordan stress påvirker hjertet.
Find ud af, hvordan stress påvirker hjertet
Karina Valeria Atchian

Skrevet og kontrolleret af læge Karina Valeria Atchian.

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

Fysiologiske faktorer kan påvirke adskillige organer i menneskekroppen på en negativ måde. I dag vil vi tale om, hvordan stress påvirker hjertet og hele hjertekarsystemet. I praksis påvirker mental sundhed næsten alle medicinske sygdomme.

Krop og sjæl er i et tæt forhold og konstant interaktion. En ubalance øger risikofaktorer for dødelighed.

Hvad er stress?

Stress er måden, hvorpå kroppen reagerer på situationer, der sætter personen i fare eller er udfordrende. Denne type reaktion har til hensigt at beskytte mod truende problemer.

I små mængder bør stressende situationer ikke være skadelige for ens helbred. Hvis de bliver permanente eller er for intense, kan de dog være skadelige.

Stress kan påvirke næsten alle generelle sygdomme, som vi nævnte ovenstående, inklusiv dem, hvis produktionsmekanismer er velkendte. Det er for eksempel koronar hjertesygdom, diabetes samt migræne, irritabel tarmsyndrom og fibromyalgi.

Stresset mand kaster med papirer

Stress på arbejdspladsen er en af de former af denne sygdom, som øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Således påvirker stress hjertet og hjertekarsystemet

For næsten 20 år siden demonstrerede undersøgelser af patienter med koronar hjertesygdomme det negative forhold mellem stress og iskæmisk hjertesygdom. Senere bekræftede mange andre undersøgelser det sammeDen præcise mekanisme, som forbindelsen opstår ved, er dog stadig uklar.

Adskillige hypoteser findes vedrørende, hvordan følelsesmæssig stress kan udløse et akut hjerteinfarkt såsom en øgning i blodtrykket, puls, og endda evnen til blodpladeaggregation. Alt dette er tæt forbundet med frigivelsen af neurotransmittere.

Betydelige stigninger i pulsen og blodtrykket kan føre til et øget behov for ilt til myokardium. Hos patienter med bestemte omstændigheder såsom dem med en allerede eksisterende øget risiko kan det føre til et akut hjerteanfald.

Alle disse faktorer refererer også til bestemte abnormiteter i det autonome nervesystem. Det er den neurale del, som er ansvarlig for ufrivillige handlinger såsom vejrtrækning og pulsen.

Hvis personen har etableret risikofaktorer såsom tilstedeværelsen af åreforkalkning i de små arterier, så kan udledningen fra nervesystemet føre til et akut tilfælde. Det er situationen, hvor pulsårernes væg nedbryes og forhindrer blodomløbet, hvilket forstyrrer strømmen af ilt til vævene.

Det er også vigtigt at slå fast, at stressende situationer i dagligdagen kan forårsage en øgning i antallet af cigaretter, som rygere forbruger. På samme måde forårsager stress hos nogle personer en forringelse af deres kost, hvilket med tiden fører til øget kolesterol i deres blod.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Mineraler i fødevarer til hjertesundhed

Symptomer på, at stress påvirker hjertet

Nogle personer er mere modtagelige for tegn på stress end andre, enten på grund af deres personlighed eller på grund af deres erfaring. For dem vil det være vigtigt at udvikle mekanismer, som giver dem mulighed for at håndtere de udløsere, som får dem ud af balance, på en sund måde.

Et af de klassiske symptomer på, at stress påvirker hjertet, er hjertebanken. Det er øget puls med takykardi, hvilket føles som banken i brystet.

Brystsmerte kan også være en manifestering af et andet problem. Det er ikke altid et hjerteanfald, men snarere en langsom og snigende smerte ligesom konstant trykken, som veksler mellem akutte og rolige perioder.

Tips til at bekæmpe stress i hjertet

Genkendelse af interaktionen mellem stress og forskellige hjertesygdomme bør opmuntre til udviklingen af forebyggelsesstrategier. Nogle personer har en øget risiko for tilstande, som kan føre til et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Forebyggelse af hjertekarsygdomme kan være muligt, hvis personen foruden at tilpasse sin kost og motionere også udøver effektive teknikker til at reducere stress. 

I tider med alvorlige følelsesmæssige problemer kan man for eksempel bruge afslapningsteknikker. På samme tid er det vigtigt at undgå faktorer, som udløser stress, så meget som muligt.

Generelt er formålet med et program til at håndtere stress at reducere indvirkningen på patienten. Det er umuligt at eliminere stressende faktorer fuldstændig, men det er muligt at begrænse dem, præcis ligesom det er muligt at rumme dem og gøre dem til stimuli for personlig udvikling.

Stresset kvinde med computer

Det er vigtigt at håndtere stress for at minimere risikoen for hjertekarsygdomme.

Hvornår bør man tale med en læge?

Det er umuligt at forudsige, hvor meget stress påvirker hjertet hos hver person. På trods af det bør identificeringen af problematiske situationer såsom for eksempel sorg advare os om behovet for at tale med en professionel for at undgå negative konsekvenser.

Det er derudover vigtigt at have sunde vaner. Blandt dem er der at følge en sund og balanceret kost og undgå rygning og for stort indtag af alkohol. På samme tid bør man udøve regelmæssig fysisk aktivitet, helst aerobisk. En sund søvnrutine er et andet værktøj, som reducerer angst.

Så vidt det er muligt, bør man også undgå eller reducere situationer, som forårsager stress. Alt dette vil ikke blot have en positiv indvirkning på hjertets sundhed, men også på ens generelle velvære.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Levenson J., Psychological factors affecting other medical conditions: Clinical features, assessment, and diagnosis, retrieved on 25 Sep 2020, Evidence-based Clinical Decision Support- UpToDate. https://www.uptodate.com/contents/psychological-factors-affecting-other-medical-conditions-clinical-features-assessment-and-diagnosis?search=stress%20psychological&source=search_result&selectedTitle=1~150&usage_type=default&display_rank=1
  • Krantz DS, Helmers KF, Bairey CN, Nebel LE, Hedges SM, Rozanski A. Cardiovascular reactivity and mental stress-induced myocardial ischemia in patients with coronary artery disease. Psychosom Med. 1991 Jan-Feb;53(1):1-12. doi: 10.1097/00006842-199101000-00001. PMID: 2011644.
  • Vieco Gómez, German Fernando. “Factores de riesgo psicosocial, estrés y enfermedad coronaria.” Psicología desde el Caribe 35.1 (2018): 49-59.
  • Kop WJ, Krantz DS, Howell RH, Ferguson MA, Papademetriou V, Lu D, Popma JJ, Quigley JF, Vernalis M, Gottdiener JS. Effects of mental stress on coronary epicardial vasomotion and flow velocity in coronary artery disease: relationship with hemodynamic stress responses. J Am Coll Cardiol. 2001 Apr;37(5):1359-66. doi: 10.1016/s0735-1097(01)01136-6. PMID: 11300447.
  • Toffer G., Psychosocial factors in acute myocardial infarction, retrieved on 25 Sep 2020, Evidence-based Clinical Decision Support- UpToDate. https://www.uptodate.com/contents/psychosocial-factors-in-acute-myocardial-infarction?search=stress%20psychological&source=search_result&selectedTitle=3~150&usage_type=default&display_rank=3
  • Estrés: el riesgo cardiovascular es mayor durante el primer año, extraído el 25 Septiembre 2020, de Sociedad Argentina de Cardiología. https://www.sac.org.ar/actualidad/estres-el-riesgo-cardiovascular/
  • Medina, Natalia Tobo, and Gladys Eugenia Canaval. “Las emociones y el estrés en personas con enfermedad coronaria.” Aquichan 10.1 (2010): 19-33.
  • Sánchez Segura, Miriam, et al. “Asociación entre el estrés y las enfermedades infecciosas, autoinmunes, neoplásicas y cardiovasculares.” Revista Cubana de Hematología, Inmunología y Hemoterapia 22.3 (2006): 0-0.
  • Brito Pons, Gonzalo. “Programa de reducción del estrés basado en la atención plena (mindfulness): sistematización de una experiencia de su aplicación en un hospital público semi-rural del sur de Chile.” Psicoperspectivas 10.1 (2011): 221-242.
  • García-Goméz, Ronald G., Patricio López-Jaramillo, and Carlos Tomaz. “Papel del sistema nervioso autónomo en la relación entre depresión y enfermedad cardiovascular.” Revista de neurología 44.4 (2007): 225-233.
  • El estrés provoca un incremento de la tensión arterial, importante factor de riesgo cardiovascular, extraído el 25 Septiembre 2020, de Sociedad Española de Cardiologia. https://secardiologia.es/185-clinica-extrahospitalaria/noticias/932-el-estres-provoca-un-incremento-de-la-tension-arterial-importante-factor-de-riesgo-cardiovascular

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.