D-vitamin og dets betydning for hjerte-kar-sundhed
Vidste du, at D-vitamin og hjerte-kar-sundhed hænger sammen? Først og fremmest er det værd at huske, at dette næringsstof er en del af de fedtopløselige vitaminer, som også omfatter A, E og K. Den menneskelige krop er i stand til at syntetisere det ved at blive udsat for sollys.
Denne produktion er dog begrænset, så det skal suppleres med regelmæssig indtagelse af fødevarer, der indeholder det, især fisk. Selv om de mest kendte fordele er relateret til calciummetabolisme og knoglesundhed, tyder videnskabelige beviser på, at det også har indflydelse på andre kropsfunktioner.
Hvordan produceres D-vitamin?
Når huden udsættes for sollys, kan den omdanne et forstadiemolekyle til cholecalciferol eller vitamin D3, en af de inaktive former af vitaminet. Processen afhænger dog af flere faktorer som f.eks. årstid, tidspunkt på dagen og geografisk breddegrad og varierer fra befolkning til befolkning.
Graden af hudpigmentering påvirker også mængden af ultraviolette stråler, der kan stimulere D-vitaminproduktionen. Alder og kulturelle konnotationer ændrer også tidspunktet for eksponering for sollys og den hud, der udsættes for de ultraviolette stråler.
Selv om en del af D-vitamin fås fra sollys, er der flere fødevarer, der også indeholder det.
Hvilke muligheder er der for tilskud?
Selv om hudproduktionen kan sikre op til 95 % af D-vitaminets deponering i kroppen, har størstedelen af verdens befolkning mangel på dette element. Derfor skal du sikre dig, at du spiser nok fødevarer, der indeholder det. Blandt mulighederne er følgende:
- Naturlige fødevarer som fisk, æg, smør og lever.
- Funktionelle produkter, dvs. produkter, som fødevareindustrien tilsætter vigtige næringsstoffer.
- Farmakologiske kosttilskud, der indeholder nogle af formerne af D-vitamin.
D-vitaminmetabolisme: Aktivering af molekylet
Forstadiet til D-vitamin er cholecalciferol (D3-vitamin), som syntetiseres af huden fra sollys. Men der findes også en anden inaktiv form: Ergocalciferol eller vitamin D2, som syntetiseres af planter og kan indtages som en ekstern kilde.
Fra ethvert af disse forløbermolekyler skal der ske aktivering. For at dette kan ske, binder forløberen sig til et protein, der transporterer den til leveren, hvor der sker en første omdannelse, når calcidiol produceres.
Molekylet er dog stadig inaktivt og kræver derfor en anden hydroxylering. Denne proces finder sted i nyrerne. Her produceres calcitriol, som er den aktive form af D-vitamin.
Calcitriol og kroppens funktion
Som et fedtopløseligt molekyle krydser D-vitamin let plasmamembranen, indtil det når frem til cellekernen, hvor dets receptor er placeret. Der binder det sig til dette element for at regulere transkriptionen af flere gener. Derfor er dets mange funktioner blevet påvist.
Klassiske virkninger: Calciummetabolisme
På grund af tilstedeværelsen af calcitriol er det muligt at øge absorptionen af calcium og fosfor fra kosten i tarmlumen. Desuden giver dets virkning på knogler mulighed for at udvinde mineralet i blodbanen, hvilket øger niveauet af calcium, der er tilgængeligt for kroppens celler.
Det har også en yderligere virkning på nyrerne, da det stimulerer reabsorptionen af calcium og fosfor for at forhindre, at store mængder af mineralerne udskilles i urinen. Af disse grunde er D-vitamin ofte forbundet med knoglefunktionen, hvilket udgør molekylets klassiske virkninger.
Læs mere her: Hypermagnesiæmi; høje magnesiumniveauer
Calcitriol: Et alsidigt stof
Virkningerne på calcium- og fosformetabolismen er ikke kun dem, der er knyttet til D-vitamin. Faktisk er molekylets receptor placeret i de fleste celler i kroppen, hvilket tyder på, at dets inddragelse i fysiologiske processer er meget bredere end oprindeligt antaget.
Der er således blevet gennemført flere undersøgelser for at belyse de andre virkninger af D-vitamin, som er blevet betegnet “ikke-klassiske”. Blandt disse er calcitriol blevet knyttet til reguleringen af immunsystemet, idet mangel på calcitriol er forbundet med infektions- og autoimmune sygdomme.
På samme måde er det blevet påvist, at det har en virkning på hormonfunktionen. Dets utilstrækkelige niveauer er forbundet med en ændret funktion af bugspytkirtlen, hvilket fremmer udviklingen af diabetes mellitus. Som regulerende faktor for cellevækst kan det endda være involveret i kræft.
Hjerte-kar-sundhed og calcitriol
På den anden side er der påvist tilstedeværelse af nukleare receptorer for D-vitamin i glatte muskler. Blodkar har et muskulært lag, der gør det muligt for dem at trække sig sammen og udvide sig for at tilpasse sig kroppens behov. Dette gør det muligt at ændre blodgennemstrømningen afhængigt af behovene.
På grund af tilstedeværelsen af disse receptorer er der blevet gennemført flere undersøgelser for at klarlægge calcitriols virkninger på blodkarrene. Det ser ud til at være forbundet med en reduktion af sammentrækningen og en forbedring af endothelfunktionen.
D-vitaminmangel: Forårsager det arteriel hypertension?
Calcitriol virker på et vigtigt system til regulering af blodtrykket: Renin-angiotensin-aldosteron-systemet. Det aktive molekyle er i stand til at hæmme renin for at sikre, at renin ikke stimulerer omdannelsen af tensinogen til angiotensin. Dette forhindrer stigningen i blodtrykket.
Flere undersøgelser har knyttet et lavt niveau af D-vitamin til et stigende blodtryk. Disse beviser er endnu mere tydelige i vintermånederne, hvor den kutane cholecalciferolsyntese er nedsat.
D-vitamin anses nu for at have en gavnlig virkning på reguleringen af blodtrykket.
Kardioprotektion med calcitriol
På den anden side er D-vitaminmangel blevet sat i forbindelse med flere tilstande, der er klassificeret som risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Især metabolisk syndrom, fedme, diabetes mellitus, dyslipidæmi og arteriel hypertension.
Disse patologier synes at have en sammenhæng med lave calcitriolniveauer, hvilket tyder på, at hypovitaminose D er involveret i udviklingen af disse tilstande.
D-vitamin er involveret i hjerte-kar-sundhed. Det er især vigtigt for reguleringen af blodtrykket.
Hvordan ved man, om der er mangel på D-vitamin?
Da der er to forløbermolekyler, er bestemmelse af cholecalciferol og ergocalciferol ikke de mest hensigtsmæssige tests til at måle D-vitaminniveauet i blodet.
På nuværende tidspunkt anbefales det at bruge calcidiolværdier, da dette er den hyppigste form i kroppen og bedre kan afspejle blodkoncentrationen.
Der er dog ikke enighed om, hvilke niveauer der kan betragtes som optimale for dette næringsstof. De fleste undersøgelser tyder på, at koncentrationer under 20 ng/ml bør klassificeres som mangelfulde og dermed udgøre hypovitaminose D.
Faktisk kan calcidiolværdier på mellem 20 – 30 ng/ml være forbundet med en utilstrækkelig calcidiolreserve. Andre parametre bør evalueres for objektivt at analysere den faktiske D-vitaminstatus. Disse omfatter parathormonniveauer og serumkalcium.
Hvordan skal man tage tilskud af D-vitamin?
Det er klart, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i plejen af hjerte-kar-sundheden. Derfor er det vigtigt at sikre et optimalt indtag af næringsstoffet. I betragtning af at eksponering for solen tilsyneladende er utilstrækkelig i mange lande, er kosttilskud den bedste løsning.
Indtagelse af berigede fødevarer er normalt det første valg. Af disse skiller mejeriprodukter sig ud. Hvis lægen eller ernæringseksperten kræver det, kan man også få D-vitamin med cholecalciferol- eller ergocalciferoltilskud.
Er der en ideel dosis for tilskud af D-vitamin?
Den anbefalede daglige dosis afhænger af den enkelte persons alder og sundhedstilstand. Man mener dog, at 800 IE dagligt for en voksen er nok til at sikre en tilstrækkelig koncentration af D-vitamin. På trods af dette bør hvert enkelt tilfælde vurderes individuelt.
Hypervitaminosis D er en sjælden lidelse forårsaget af forgiftning med D-vitamintilskud. I denne tilstand opstår hypercalcæmi, og dens symptomer omfatter symptomer som f.eks:
- Svaghed.
- Appetitløshed og vægttab.
- Kvalme.
- Muskelsmerter og stivhed.
- Nyresten.
- Højt blodtryk.
Når det er sagt, bør man huske på, at D-vitamin er til gavn for hjerte-kar-sundheden og andre vigtige kropssystemer. Hvis du har mistanke om mangel på dette næringsstof, er det derfor bedst at konsultere en læge. Han eller hun vil bestemme den bedste dosis, så du ikke går fra den ene ekstrem til den anden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Nair R, Maseeh A. Vitamin D: The “sunshine” vitamin. J Pharmacol Pharmacother. 2012;3(2):118-126. doi:10.4103/0976-500X.95506
- Calle, A.; Torrejón, M.; La Vitamina D y sus Efectos “no Clásicos”; .Revista Española de Salud Pública; 86 (5); 2012.
- Cesari, Matteo et al. “Vitamin D hormone: a multitude of actions potentially influencing the physical function decline in older persons.” Geriatrics & gerontology international vol. 11,2 (2011): 133-42. doi:10.1111/j.1447-0594.2010.00668.x
- Moyano, C.; López, F.; Castilla, M.; Vitamina D e Hipertensión Arterial; Medicina Clínica; 138 (9): 397 – 401; 2012.
- Pajuelo, J.; Bernui, I.; Arbañil, H.; Gamarra, D.; Miranda, M.; Chucos, R.; Vitamina D y su Relación con Factores de Riesgo Metabólicos para Enfermedad Cardiovascular en Mujeres Adultas; Anales de la Facultad de Medicina; 79 (2); 2018
-
Tare M, Emmett SJ, Coleman HA, Skordilis C, Eyles DW, Morley R, Parkington HC. Vitamin D insufficiency is associated with impaired vascular endothelial and smooth muscle function and hypertension in young rats. J Physiol. 2011 Oct 1;589(Pt 19):4777-86. doi: 10.1113/jphysiol.2011.214726. Epub 2011 Aug 1. PMID: 21807617; PMCID: PMC3213423.
- Vásquez, D.; Cano, C.; Gómez, A.; González, M.; Guzmán, R.; Martínez, J.; Rosero, O.; Rueda, C.; Acosta, J.; Vitamina D. Consenso Colombiano de Expertos; Med 39 (2): 140 – 157; 2.017.
- Polly P, Tan TC. The role of vitamin D in skeletal and cardiac muscle function. Front Physiol. 2014;5:145. Published 2014 Apr 16. doi:10.3389/fphys.2014.00145
- De Oliveira, V.; Muller, G.; Dutra, E.; Boff, B,; Zirbes, G.; Influencia de la Vitamina D en la Salud Humana; Acta Bioquímica Clínica Latinoamericana; 48 (3): 329 – 337; 2014.
- Mehta V, Agarwal S. Does Vitamin D Deficiency Lead to Hypertension?. Cureus. 2017;9(2):e1038. Published 2017 Feb 17. doi:10.7759/cureus.1038
- Valero, M.; Hawkins, F.; Metabolismo, Fuentes Endógenas y Exógenas de Vitamina D; REEMO; 16 (4): 63 – 70; 2007.
- Park, Jung Eun et al. “Vitamin D and Metabolic Diseases: Growing Roles of Vitamin D.” Journal of obesity & metabolic syndrome vol. 27,4 (2018): 223-232. doi:10.7570/jomes.2018.27.4.223