De første hormonelle tegn på kræft i bugspytkirtlen

Mange får slet ingen symptomer på denne sygdom. Symptomerne kan også variere afhængigt af den type af kræft i bugspytkirtlen, som patienten lider af.

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Nelton Abdon Ramos Rojas

Sidste ændring: 11 september, 2023

Kræft i bugspytkirtlen er en kræftform, som har den værste prognose, fordi den øger produktionen af hormonerne i organet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

Generelt er kræft en sygdom, som kan ramme de fleste celler i vores krop. Kræft i bugspytkirtlen viser sig ved, at cellerne i bugspytkirtlen begynder at dele sig ukontrolleret. Det rammer både mænd og kvinder lige ofte og kan komme i alle stadier af livet.

Bugspytkirtlen er et langstrakt organ, som ligger bagerst i maven. Det udfører mange vigtige fuktioner i kroppen.

Bugspytkirtlen er dannet af to typer celler:

• Endokrine celler: Disse er normale i bugspytkirtlens bevoksninger. Vigtigst af alt producerer de hormoner, der frigøres direkte til blodbanen. De producerer normalt insulin og glucagon. Disse er i stand til at regulere mængden af glukose i blodet.
• Exocrine celler: Disse syntetiske enzymer, som på den anden side rejser gennem bittesmå kanaler til tolvfingertarmen. De danner bugspytkirtlens kanal. Den hænger sammen med galdeblæren (som kommer fra leveren) ud mod de små tarme. Enzymerne, de danner, hjælper med fordøjelsen af visse næringsstoffer såsom lipider og fedtstoffer.

Læs også: Sådan forebygger du fordøjelsesbesvær og luft i maven

Hvilke typer af kræft i bugspytkirtlen findes der?

Overordnet set er der to typer af kræft i bugspytkirtlen, alt afhængig af den type celler, de påvirker:

• Exocrin kræft i bugspytkirtlen: Dette er typen, som viser sig oftest. I de fleste tilfælde udvikler den sig i celler, der producerer enzymer til fordøjelsen.
• Neuroendoktrine tumorer i bugspytkirtlen (ondartede eller kræft): Disse påvirker bugspytkirtlens bevoksningsceller, som producerer hormoner. Således frigør de dem direkte til blodbanen.

Desuden kan vi skelne mellem de forskellige undertyper afhængig af celletypen, kræften rammer (se de hyppigste symptomer.)

Hvad er de mest almindelige symptomer på kræft i bugspytkirtlen?

AECC-eksperter forklarer, at flere symptomer kan opstå. Symptomerne kan variere afhængigt af den type af kræft i bugspytkirtlen, som patienten lider af. Vi kan således skelne mellem:

Exocrin kræft i bugspytkirtlen

• Træthed, udmattethed eller generel mangel på energi.
• Svimmelhed og opkast.
• Mangel på appetit. Dette resulterer ofte i uønsket vægttab.
• Forøget størrelse på galdeblære og/eller leveren.
• Ubehag i maven, som kan brede sig til nærliggende områder (såsom ryggen.)
• Gulsot eller gulfarvet hud. Dette sker, fordi kræften blokerer galdegangen og bilirubin ophobes. Bilirubin er et pigment dannet af leveren, som normalt når frem til tolvfingertarmen gennem denne kanal. Andre relaterede symptomer er en mørkere urin og forandringer i afføringens sammensætning (forandringer i farve og struktur.)

Her er nogle af de hormonelle symptomer:

• Forandringer i strukturen på patientens fedtlag. Dette skyldes den ukorrekte frigivelse af enzymer fra bugspytkirtlen.
• Diabetes: I dette tilfælde destruerer de exocrine celler den syntetiske insulin. Derfor stiger blodsukkerniveauet og de karakteristiske symptomer på denne sygdom viser sig.
• Lille forandring i blodsukkerniveauet.

Neuroendoktrine tumorer i bugspytkirtlen (ondartede eller kræft): Afhængig af celletypen som udvikler kræften:

• Gastrinoma: Denne sygdom viser sig i de celler, der producerer gastrin og øger dets produktion. Generelt hjælper denne substans med at syntetisere mere syre i maven. Denne lidelse er kendt ved navnet Zollinger-Ellison syndromet.
• Insulinom: Det påvirker de celler, som producerer insulin, som deler sig ukontrolleret. Det forårsager hypoglykæmi eller forhøjet niveau af blodsukker.
• Glucagonom:  En sjælden tumor, som udvikles i cellerne, der producerer glucagon. Det forårsager hyperglykæmi eller forhøjet niveau af blodsukker.
• Somatostatinom: Somatostatin hjælper normal med at regulere andre hormoner. Denne tumor kan forøge niveauet for denne substans.
• PPomi: Det er forbundet med en overproduktion af bugspytkirtlens polypeptider (PP,) som regulerer bugspytkirtlens funktioner under normale omstændigheder.
• VIPomi:  Det forandrer cellerne, som syntetiserer vasoaktive tarmpeptider (VIP.) Det mest synlige symptom er øget mængde af afføring.