EpiPen: Hvordan man bruger den
Adrenalin er et hormon og en neurotransmitter, som andre bruger, når nogen får et hjerteanfald. Der er flere måder at administrere adrenalin på, men i dag har vi EpiPen.
Denne anordning gør det muligt for os at injicere os selv med adrenalin uden at en sundhedsperson behøver at gribe ind.
Det har gjort det muligt for os at undgå mange fatale situationer. Adrenalin anvendes generelt i nødsituationer, hvor patientens liv er i fare på grund af hjertestop eller anafylaktisk chok.
EpiPen er en anordning, der indeholder adrenalin i opløsningsform, som er receptpligtig fra en læge. Der findes to formater med to forskellige doser:
- 0,15 mg dosis: Anbefales til børn, der vejer fra 10 til 25 kg.
- 0,30 mg dosis: Anbefales til personer, der vejer mere end 25 kg.
Adrenalin er i stand til at øge hjertefrekvensen betydeligt, samt trække blodkarrene sammen og udvide luftvejene. Det er også den neurotransmitter, der hurtigt udskilles i fare- og nødsituationer, og som forbereder kroppen på at håndtere enhver ekstrem situation.
Det er vigtigt at vide, at adrenalin specifikt er et katekolamin. Dens kemiske struktur er en monoamin, der syntetiseres i binyrerne, og dens forstadier er fenylalanin og tyrosin.
Måder at administrere adrenalin på
Før vi fokuserer på EpiPen, skal vi se på andre måder at administrere denne medicin på.
På hospitaler tilbereder specialister katekolamin som en opløsning, som alle kan administrere med en injektion. Der er dog flere administrationsveje til rådighed:
- Intramuskulært (IM).
- Subkutan.
- Intravenøs (IV): Under hjertemonitorering og tidligere fortynding af adrenalinopløsningen i vand til injektion i forskellige koncentrationer efter behov.
- Intrakardialt: Kun i tilfælde af ekstrem sværhedsgrad, og hvis den intravenøse administrationsvej ikke er praktisk mulig. Der skal også tages de samme forholdsregler som ved intravenøs administrering.
Hvordan virker en EpiPen?
En EpiPen har en cylindrisk form, der ligner en kuglepen. I den ene ende af denne cylinder er der en beskyttet nål, som skal bruges til administration. I den anden ende af cylinderen er der en sikkerhedshætte, som skal fjernes, når den anvendes.
Når du stikker nålen ind (efter at du har fjernet sikkerhedshætten fra den anden ende), kommer nålen ud og trænger ind i det område, hvor du skal injicere stoffet. Vi fortæller dig dog præcis, hvordan du skal bruge den.
Læs også: Førstehjælp til slagtilfælde
Trin for brug af en EpiPen
Det anbefalede område til indsprøjtning af adrenalin er i låret, selv om det er gennem tøjet, da det er et område med meget muskelmasse.
Du trykker ned, indtil du hører et klik, hvilket sikrer, at nålen når ind i musklen og kan absorberes og fordeles korrekt. Herefter skal du holde sprøjten der i 10 sekunder. Efter denne tid fjerner du nålen og masserer området for at lette absorptionen.
Dette er de trin, du skal følge for korrekt brug af en EpiPen:
- Tag fat i cylinderen med hånden, som om det var en dolk.
- Fjern hætten, der er placeret i den bredeste del af enheden.
- Tryk den smalle del af apparatet mod låret, hvor der er mere muskelmasse. Du kan endda gøre dette gennem tøjet.
- Tryk vinkelret, indtil du hører et “klik”.
- Hold sprøjten der i ca. 10 sekunder for at sikre, at du administrerer hele dosis.
- Træk nålen ud og massér området i yderligere 10 sekunder for at forbedre optagelsen af adrenalin.
Personer med risiko, familiemedlemmer og plejere bør vide, hvordan man bruger en EpiPen for at undgå yderligere komplikationer.
Konklusion
Adrenalin er et lægemiddel, som patienten kan få via forskellige administrationsveje. Det afhænger af patientens tilstand, og det er normalt til behandling af hjertestop og anafylaktiske reaktioner.
Der findes en EpiPen, som en læge kan ordinere til øjeblikkelig behandling af anafylaktisk chok.
Gå til en læge, og stil alle de spørgsmål, du har, for at få en klar forståelse af, hvordan man administrerer adrenalin på den korrekte måde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cardona Dahl, V. (2011). Guía de actuación en anafilaxia. Medicina Clínica. https://doi.org/10.1016/j.medcli.2010.10.003
- Comité de Medicamentos de la Asociación Española de Pediatría. (2015). Adrenalina. In Pediamécum.
- Morales-Cané, I., Valverde-León, M. D. R., & Rodríguez-Borrego, M. A. (2016). A adrenalina durante parada cardíaca: Revisão sistemática e meta-análise. Revista Latino-Americana de Enfermagem. https://doi.org/10.1590/1518-8345.1317.2821