Er det sikkert at opvarme plastik i mikrobølgeovnen?
Emballage, der er lavet af syntetiske materialer af organisk oprindelse, som består af polymer, omgiver og faciliterer det huslige liv. Derfor er det almindeligt for mange folk at opvarme plastik i mikrobølgeovnen. Er det overhovedet sundt?
Vi ved, at det skaber molekylære vibrationer, når man opvarmer mad i mikrobølgeovnen, da det ændrer den kemiske komposition. Ligeledes kan mikrobølgeovnen også ændre den kemiske komposition i de beholdere, vi bruger – såsom plastik.
Debatten er omfattende og fyldt med argumenter for og imod brugen af mikrobølgeovne. Der er nogle, der argumenterer for, at mikrobølgeovnen er harmløs med den rigtige plastik og kendskab til egenskaberne i maden. Dette siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) eksempelvis.
I denne artikel kan du udforske hvilke typer af plastik, der er egnet, samt risiciene ved at bruge mikrobølgeovnen.
Hvilke typer plastik findes der?
Vi klassificerer plastik som naturligt eller syntetisk. Syntetisk plastik inkluderer termoplastik, termosæt og elastomer. Ifølge den etablerede kodning identificeres de af en trekant med pile, som er et symbol på genbrug.
Det er det internationale symbol for genbrug, og indeni dette vil man finde et tal fra 1 til 7.
Typer af plastik:
- PET (polyethylenterephthalat): Har mange egenskaber såsom transparens og farveaccept. Det er stærkt, let og nemt at genbruge. Mange producenter bruger denne type til at emballere drikkevarer.
- HDPE (højdensitets-polyethylen): Fleksibelt, men med noget stivhed. Det modstår kemisk påvirkning og høje og lave temperaturer. Det er farveløst, næsten uigennemsigtigt og nemt at printe, farve eller lime på. Det bliver almindeligvis brugt til at emballere mad, rengøringsprodukter eller motorolie.
- PVC (polyvinylchlorid): Det er en meget fleksibel og transparent type plastik, som mange firmaer bruger til poser, laboratoriebeholdere eller frossen mad. Det kan genbruges til beholdere, affaldsspande og rør.
- LDPE (lavdensitets-polyethylen): Denne type plastik har en lav genbrugsmulighed, og det bliver brugt i mindst omfang i fødevarekæden på grund af dets lette tendens til at frigive giftstoffer. Det er resistent overfor syre. På grund af dets hårdhed bruges det til rør, blikkenslagerarbejde, lægeudstyr, rengøringsflasker og andre anvendelsesmuligheder.
- PP (polypropylen): Det er også hårdført, termisk stabilt og nemt at forme og farve. Vi ser det på plastiklåg, madpakker og bleer. Det modstår kemiske stoffer, kogende vand og rengøringsmiddel. Det er den eneste type plastik, WHO anbefaler til kontakt med mad.
- PS (polystyren): Vi kender dette som plastikglas. Det er hårdt og bliver brugt til mad, legetøj og i laboratorier.
- Andre (blandet plastik): Et produkt, der er svært at genbruge, og som består af adskillige materialer. Vi kan finde det i utallige objekter såsom babyflasker, tudekopper, medicinske beholdere, bildele og CD’er.
Hvilke typer af plastik er sikre at bruge i mikrobølgeovnen?
I henhold til reguleringerne og identifikationskoderne har mikrobølgeovnssikre beholdere tallene 1, 2 og 5. Ellers har de en beskrivelse, der siger, de er “mikrobølgeovnssikre”. Kun disse har et design, der er okay at bruge i mikrobølgeovnen, uden at det ændrer deres fysiskkemiske stabilitet og uden giftig migration af partikler.
Du bør udvise forsigtighed med sutteflasker, da producenter har lavet dem af polycarbonat i årtier. Dette materiale frigiver bisphenol-A i mikrobølgeovnen, der er en endokrin forstyrrer.
Der er på nuværende tidspunkt et forbud mod at producere dem, og firmaer erstatter det med polypropylene eller polyethersulfon, der er sikkert at opvarme i mikrobølgeovnen. Du bør dog stadig tjekke mærkatet på produktet for at bekræfte, at det ikke indeholder BPA.
Som du kan se, er der en talrig variation af plastik, og vi har en tendens til at genbruge det derhjemme. Vi har faktisk en tendens til at tage beholdere og bruge dem til at opbevare mad og drikke i, selvom de var designet til et andet formål, eller i det mindste ikke på en holdbar måde.
På samme måde tænker vi, fordi det er plastik, så kan vi kort opvarme det i mikrobølgeovnen.
Vi anbefaler at læse: Sådan kan man opbevare modermælk
Hvad er risiciene?
Langt fra at være inaktivt frigiver visse typer plastik dioxiner, der er giftige og kræftfremkaldende substanser, når vi udsætter dem for varme eller kulde. De trænger ind i mad via en kemisk proces, der kaldes for migration.
Selvom nogle analyser estimerer, at migrationsprocessen er overestimeret, er der en blanding af videnskabelige argumenter, der kræver forsigtighed. Lad os tage et kig på nogle eksempler:
- Hvis emballagen har tallet 7, betyder det, at det indeholder bisphenol. I store mængder kan det være skadeligt for kroppen. Det er en eksogen substans, der ifølge forskningen kan bidrage til fedme, endokrine ændringer og kroniske, degenerative sygdomme.
- Dem, der har tallet 3 og akronymet PVC, indeholder ftalater, der er kemiske stoffer, som bliver brugt som blødgøringsmiddel. De er skadelige for helbredet.
- Opvarm aldrig mad i mikrobølgeovnen i plastik med tallet 4 eller PVC (polyvinylchlorid) eller 6 eller PS (polystyren).
Et andet studie afslørede, at en høj procentdel af folk, der regelmæssigt bruger mikrobølgeovnen, ikke ved, hvilket plastik, der er rigtigt at bruge. Endnu værre er, at de bruger enhver type emballage og overvarmer maden. Det øger sandsynligheden for migration af fremmede stoffer fra overfladen af materialet til maden.
Ydermere gør leve- og arbejdsmønstre, der fremmer overophedning af fedtholdige fødevarer, kun problemet større. Migrationen er faktisk større, når vi opvarmer produkter med disse karakteristika og forlænger kontakttiden.
Andre muligheder for ikke at opvarme plastik i mikrobølgeovnen
Hvis du ikke har mikrobølgeovnssikkert plastik, kan du bruge glas eller keramik, der vil modstå temperaturerne ved opvarmning af mad uden problemer. Hvis det kun er et par sekunder, vil det faktisk ikke udgøre en risiko at bruge papir eller pap – helst hvidt.
Blandt de bedste løsninger er dem af silikone og pyrexglas, som du kan bruge i både mikrobølgeovnen og almindelige ovne.
Du bør aldrig putte metal i mikrobølgeovnen. Nu til dags er det dog tilladt at bruge aluminiumfolie ifølge producenternes anbefalinger. Du kan endda finde mikrobølgeovnssikre aluminiumfoliebeholdere på markedet.
Tjek kvalifikationerne på beholderen, hvis du vil opvarme plastik i mikrobølgeovnen
Vi anbefaler, at du bruger de beholdere, som producenterne har erklæret sikre at opvarme i mikrobølgeovnen. Ifølge standarder skal producenter indikere specifikationerne af typen af plastik på beholderne. Det er så op til os at kende og håndtere informationen godt.
Hvis du på den anden side har svært ved at genkende den plastik, der sikkert kan komme i ovnen, bør du gå efter glas eller keramik som et forbehold.
Du er også nødt til at afgøre, om du er nødt til at lave mad eller blot varme det op. Ved det sidstnævnte er tidsperioden kortere. Om det så er plastik eller glas vil eksponering ikke være et problem.
Det er ikke tilfældet, når det kommer til madlavning. I dette tilfælde skal du aldrig bruge en beholder i mikrobølgeovnen, der tydeligt indikerer, at den ikke er sikker at bruge i mikrobølgeovnen. Du skal også undgå at bruge beholdere, der er deforme eller meget slidt, da de er mere tilbøjelige til at frigive kemikalier.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Albino, D. A. (2001). Interacción envase-alimento en aplicaciones de alta temperatura (Doctoral dissertation, Universidad de Zaragoza). Disponible en: https://www.aragon.es/documents/20127/674325/TESIS_INTERACCIONES_ESPECIALES_2007.pdf/5973ea97-3634-899a-9f96-48e5c29b71c7
- Beltrán, M. I. (2011). Tema 2. Tipos de plásticos, aditivación y mezclado. Tecnología de los Polímeros. Disponible en: https://rua.ua.es/dspace/
- Cadavid, R. R. V. M. A. Horno microondas, su funcionamiento, mitos y realidades, y una medida de la velocidad de la luz. Disponible en https://www.researchgate.net/
- García, M. B., & Pedlowski, L. M. (2014). Evaluación del conocimiento del consumidor acerca de los riesgos asociados al uso de recipientes plásticos durante el calentamiento de alimentos (Doctoral dissertation, Universidad Argentina de la Empresa). Disponible en: https://repositorio.uade.edu.ar/xmlui/handle/123456789/2458
- González Castro, M. I. (2006). Determinación de la migración de monómeros y aditivos plásticos de envases alimentarios. Disponible en: https://digibug.ugr.es/bitstream/handle/10481/1005/16151422.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Juan-García, A., Gallego, C., & Font, G. (2015). Toxicidad del Bisfenol A: Revisión. Revista de Toxicología, 32(2), 144-160. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/919/91942717014.pdf
- Muñoz Llancao, C., & Parker Wichelhaus, J. (2017). Disruptores endocrinos: información general, efectos en el organismo y su inclusión en contenedores plásticos reutilizables destinados al almacenaje de alimentos (Doctoral dissertation, Universidad Finis Terrae (Chile) Facultad de Medicina). Disponible en http://repositorio.uft.cl/ rae (Chile) Facultad de Medicina). Disponible en [http://repositorio.uft.cl/](http://repositorio.uft.cl/handle/20.500.12254/874)_