De forskellige hjernelapper og deres funktioner

De forskellige hjernelapper har alle forskellige funktioner. Vi fortæller dig meget mere i denne artikel.

Hjernelapperne er de områder, som hjernebarken er inddelt i, i henhold til de funktioner, de udfører. Med andre ord er de forskellige hjernelapper en funktionel og anatomisk opdeling af hjernen. Denne opdeling hjælper os med at identificere oprindelsen af alle vores funktioner som mennesker.

Det er faktisk ret let at se opdelingen i hjernen med blot et enkelt blik, især de to hemisfærer, da der er riller, som tydeligt opdeler dem. Men inde i hver hemisfære kan man også finde en smule differentierede områder takket være andre sprækker og riller. 

Ved at studere de forskellige hjernelapper ved vi, at hver lap udfører en række specifikke opgaver. Frontallappen kontrollerer eksempelvis ting såsom følelser og vores evne til at ræsonnere.

Videnskabsfolk hævder, at der findes seks hjernelapper. Disse er frontallappen, isselappen, temporallappen, occipitallappen, det limbiske system og insula (øen). I denne artikel vil du lære alt, du skal vide om dem.

Hvordan er de forskellige hjernelapper opdelt?

Som vi allerede har nævnt, defineres hjernelapperne først anatomisk. Det vil sige, at hver lap er placeret et specifikt sted i hjernen. Opdelingen mellem disse områder består af riller og sprækker, der normalt er til stede inde i dette organ.

Frontallappen er placeret i den forreste del af hjernen. Som navnet antyder er den placeret bag den frontale knogle i kraniet. Ydermere er det en af de største hjernelapper.

I den anden ende finder vi occipitallappen (eller nakkelappen). Den er placeret bagest i kraniet nær nakken. Mellem denne lap og frontallappen finder man isselappen. Ydermere er det vigtigt at vide, at temporallapperne er dem, som er placeret nær tindingerne og også mellem frontallappen og occipitallappen (nakkelappen).

Det slutter dog ikke her. Placeringen af visse hjernelapper såsom insula (Øen) og det limbiske system er en smule mere kompliceret. Insula er en smule skjult bag temporallappen. Det limbiske system krydser gennem krydset mellem frontallappen, isselappen og temporallappen. 

Hvilke funktioner har de forskellige hjernelapper?

Selvom det ikke er en nøjagtig opdeling ned til den mindste millimeter, så er det almindeligt accepteret, at funktioner såsom sprog, bevægelse eller ræsonnement er fordelt blandt hver hjernelap.

Frontallappen

Denne del af hjernen ser ud til at være forbundet med personlighed og beslutningstagning. Den griber ind i impulskontrol og i social samt seksuel adfærd. Faktisk mener forskere, at følelser starter i dette område.

Isselappen

Af alle vores hjernelapper er isselappen den lap, der er mest involveret i informationsbehandling. Ydermere er den vigtig til at indhente rummelige informationer. Med andre ord lader den os identificere størrelsen, faconen og afstanden af genstande.

Det ser også ud til, at isselappen griber ind i forståelsen af skriftsproget. Forskere hævder også, at denne lap blandt andet giver os evnen til at løse matematiske problemer.

Temporallapperne

Temporallapperne har at gøre med sprog og lydhukommelse. Ydermere kommer de også i spil, når det gælder ansigtsgenkendelse og taleforståelse. Med andre ord er dette hjernelappen, der er tættest forbundet med det auditive system. Det er derfor også den hjernelap, der er mest påvirket af epileptiske tilstande. 

Occipitallappen (nakkelappen)

Denne hjernelap har stor betydning, hvad angår synssansen. Den er ansvarlig for at fortolke og genkende billeder. Nakkelappen lader os ligeledes skelne mellem farver og bevægelser, og den er vigtig for rummelig genkendelse. 

Andre hjernelapper: Insula (øen) og det limbiske system

Insula (øen) fungerer ved at integrere information fra forskellige systemer i vores krop. Den griber ind i talrige emotionelle processor, i smag, lugt mv. Faktisk er dette hjernelappen, der er tættest forbundet med smerteopfattelse og empati.

Det limbiske system er primært ansvarligt for ‘overlevelsesfølelsen’. Det er forbundet med talrige funktioner såsom sult, seksuelt instinkt, hukommelse og koncentration. 

Konklusion

Vores hjerne er den mest komplekse struktur, der findes. Ved at studere de forskellige hjernelapper kan vi fremme vores viden og identificere delene og funktionerne i hjernen. I fremtiden vil dette hjælpe os med at etablere bedre behandlinger og diagnoser.